Læs også:

Close
ikea møbler

Jubilæumskollektion fra IKEA hylder 60’erne

Bolig  | 

IKEA’s Jubilæumskollektion hylder 60’ernes legende former og stedsegrønne farver. Læs og se mere om den her

Jubilæumskollektion hylder 60’ernes legende former og stedsegrønne farver … Og der er spræl på farverne – så man nærmest føler foråret er kommet.

Til januar lanceres nye tilføjelser i IKEAs jubilæumskollektion, som markerer møbelvirksomhedens 80-års designhistorie. Denne tredje lancering er et gensyn med 60’ernes legende former og stedsegrønne farver skabt af blandt andre IKEAs første kvindelige designer, Karin Mobring.

ikea møbler
IKEA kommer med lækker retroserie … (Foto: PR)

Til januar 2024 udkommer tredje lancering af IKEAs jubilæumskollektion Nytillverkad. Kollektionen markerer 80 år med ikoniske designs og bliver løbende udvidet med gamle kendinge.

I tredje lancering får IKEA-entusiaster et gensyn med 60’ernes afslappede, legende former og stedsegrønne farver. Flere af de gamle klassikere blev i sin tid skabt af anerkendte designere som Gillis Lundgren og Karin Mobring.

stol ikea
Så smuk den grønnne Dyvlinge-stol er … Den koster 1.499 kroner. (Foto: PR)

– Vi glæder os til at reintroducere vores kunder for 60’ernes dristige mønstre, optimistiske former og ukonventionelle løsninger – selvfølgelig med et nutidigt twist, der taler ind i den nordiske indretningsstil, som i dag præger indretningen i mange danske hjem, siger Henriette Ekholm, indretningsekspert hos IKEA Danmark.

Kunder kan blandt andet se frem til en relancering af Karin Mobrings smukke sidebord CROMI under det nye navn BAGGBODA. Derudover reintroduceres Gillis Lundgrens bløde lænestol MILA under navnet DYVLINGE.

stol ikea
Her ses Sötenäs stolen. Den koster 1.799 kroner. (Foto: PR)

Læs også: Hvad kender du til 60’erne

En hyldest til IKEAs første kvindelige designer

I 1964 blev Karin Mobring ansat som den første kvindelige designer hos IKEA. Siden har hun været med til at designe nogle af de mest ikoniske IKEA kollektioner, blandt andet STOCKHOLM kollektionen, der første gang blev lanceret i 1985.

ikea
Stoffet Streckfly fås som puder til 59 kroner og i metermål til 139 kroner per meter. Tæppet hedder Bullerremsa og koster 699 kroner. (Foto:: PR)

– Mange er måske ikke klar over det, men Karin Mobring er idékvinden bag rigtig mange klassikere, som stadig er favoritter blandt kunder verden over. Hun har sat et stort præg på IKEAs møbelstil, som vi kender den i dag, og derfor var det oplagt, at netop hendes designs skulle reintroduceres og hyldes i vores jubilæumskollektion, siger Henriette Ekholm.

Tredje lancering af Nytillverkad er tilgængelig fra januar 2024 i IKEA varehuse landet over samt på IKEA.dk.

 

ikea bord
Her ses sidebordet Baggboda. Det koster 499 kroner … (Foto: PR)

Læs også:

 

Sjove og brugbare IKEA-hacks

 

houzz ikea reol

 

· Mere fra samme kategori ·