Hvad ved du om 60’erne?

Hvis vi siger 60’erne, så tænker du sikkert på hippier, ungdomsoprør og månelanding. Men der skete også så meget andet. Vi har lavet nogle nedslag i årtiet og kan fortælle om ting, som måske vil overraske dig

Tag Blåkant til bords

Måske forbinder du 60’ernes middagsbord med tung keramik, men det blev faktisk først for alvor moderne i 70’erne. I 60’erne er det mere rene stel, der dominerer på middagsbordrene. Et rigtig godt eksempel er stellet ‘Blåkant’, fra 1965. Det er designet af arkitekten og designeren Grethe Meyer og blev straks en succes, der vandt flere priser både herhjemme og i udlandet.

Allerede det år, det blev lanceret –  altså i 1965 – blev det hædret med fik Dansk Designråds ID-pris, en pris som blev givet til årets bedste design. Blåkant blev et af Royal Copenhagens mest populære stel, men det er desværre ikke længere i produktion. Det er dog ret nemt at finde brugt.

Velkommen til P3

I 60’erne – nærmere bestemt i 1963 – går Danmarks Radios P3 i luften for første gang. Forhistorien er, at den privatdrevne ’Radio Merkur’ siden 1958 havde sendt fra et skib i Øresund. Radio Mercur var meget populær, fordi den havde en ny stil med amerikanske radiostationer som forbillede og sendte populærmusik, reklamer og radioshows. Udsendelserne fra Radio Merkur bliver lukket ved lov i 1962.

Danmarks Radio havde dog indset, at man manglede en radio for de unge. Og derfor startede ’Musikradioen’, som i 1966 skiftede navn til ’Danmarks Radio P3’, den 1. januar 1963 klokken 12. Musikradioen sendte fra klokken seks til otte om morgenen og igen fra klokken 12 til midnat.

Senere i januar blev ’Ugens Top 20’ lanceret. Bag den stod den kun 16-årige gymnasieelev Jørgen Mylius, som havde henvendt sig til Danmarks Radio med et ønske om en hitliste af den slags ’de har i udlandet’. Han blev ansat og skulle både sammensætte hitlisten og være vært. Til at starte med varede programmet 30 minutter, men det blev hurtigt til en time.

Jørgen Mylius havde dog i starten ikke ganske frit valg. Der var nemlig et udvalg med blandt andet Jørn Hjorting, der suverænt bestemte, hvad der måtte spilles i radioen, og derfor blev mange plader sendt tilbage til pladeselskaberne, fordi udvalget syntes ’det nye larmende popmusik’ var underlødig – man foretrak klassisk og jazz.

Den smukkeste Ferrari måtte ikke hedde Ferrari

Dino 246 GT hedder denne bil fra Ferrari, som så dagens lys i 1967. Og den regnes af mange som en af de smukkeste biler nogensinde.

Enzo Ferrari, Ferraris grundlægger, insisterede på, at biler med navnet Ferrari skulle have 12 cylinder, så derfor blev de sekscylindrede kaldt Dino efter hans søn. Dino 246 var på det tidspunkt Ferraris mindste og billigste bil. I dag er den næsten umulig at få fat i, og de samlere, som er så heldige at have en, passer godt på den. Sagt med andre ord; det, der engang var en ’billig-Ferrari’ er blevet til en millionbil.

Slut med at slå i skolen

For 55 år siden – i august 1967 – afskaffede Undervisningsministeriets såkaldte ’Spanskrørscirkulære’ fysisk afstraffelse i skolerne. Med andre ord: Lærerne måtte ikke længere slå på eleverne.
Det havde ellers været helt almindeligt, og det var da heller ikke alle, der syntes, det var en god idé. Fra lærernes side var mange bange for, at det ville gå ud over disciplinen i skolerne, men også ’helt almindelige mennesker’ så med mistro på den nye lov.

Det kan man se af en Gallup-undersøgelse fra 1969. Her undersøgte man befolkningens holdning til afstraffelse af børn både i hjemmet og i skolen, og undersøgelsen viste, at der stadig var flertal for, at skolen burde kunne straffe børnene korporligt. Undersøgelsen spurgte også til, om det var gået ud over en selv.

Resultatet var, at 44 procent af befolkningen over 15 år var blevet fysisk afstraffet i skolen, mens 55 procent var blevet slået i hjemmet. Gallup-undersøgelsen afslørede også, at afstraffelsen i skolen især ramte drengene, mens afstraffelsen i hjemmet var forholdsvis ligeligt fordelt mellem kønnene. 34 procent var hverken blevet slået i skolen eller hjemme.

August 1967 var altså tidspunktet, hvor det blev forbudt at slå børn i skolen. Men børnene måtte vente yderligere 30 år, før Folketinget med én stemmes flertal i foråret 1997 forbød forældre at slå deres børn …

Danmark vinder Melodi Grand Prix for første gang

I 1963 løber det internationale Melodi Grand Prix af stablen i London. Fra Danmark deltager det populære musikerpar Grethe og Jørgen Ingemann med ‘Dansevise’.  Det er syvende gang, vi deltager, og det skal altså vise sig at være lykkens gang.

For sørme om vi ikke bliver nummer 1, og ikke nok med det, det er desuden den første nordiske sejr i Eurovisionen. ‘Dansevise’ er siden blevet en klassiker, som flere andre danske kunstnere siden har indspillet. Og Danmark har kun vundet to gange siden.

60’ernes smarteste telefon

Når vi i dag sidder med vores smartphones, kan det være svært at forestille sig, hvordan det var at have telefon tilbage i 60’erne. Én ting var, at den kun kunne bruges til at tale med hinanden – og det var temmelig dyrt. Noget andet var, at det ofte var en ret stor og klodset tingest i kedelige farver, man havde stående i stuen.

Men så skete der noget, en telefon (som egentlig er designet allerede i 1954) i et helt anderledes design vinder fra 1963 og frem indpas i de danske hjem. Navnet er Cobra, den fås i hele 18 forskellige farver, og så er den praktisk, nem at tale i og fordi den har drejeskiven i bunden, fylder den ikke så meget.

Cobra er er siden blevet et designikon og et modernistisk symbol for 1950’erne og 1960’erne. Det prædikat fik den i øvrigt allerede i 1972 da Museum of Modern Art i New York erklærede den for et af de vigtigste designprodukter fra det 20. århundrede.

IKEA kommer til Danmark

I 1969 åbnede det første IKEA-varehus i Danmark, i Ballerup. IKEA blev grundlagt i 1943 af svenskeren Ingvar Kamprad, der på det tidspunkt var bare 17 år gammel. Firmaets navn er en sammensætning af initialerne i hans navn, Ingvar Kamprad, forbogstavet i hans barndomsgård, Elmtaryd, og forbogstavet i sognet Agunnaryd i Småland, hvor han voksede op.

I starten solgte virksomheden billedrammer, kuglepenne, bordløbere, ure, smykker og nylonstrømper. Kort sagt, alt hvad Ingvar Kamprad fandt en efterspørgsel på, og som han kunne sælge til en lav pris. I 1947 gik man videre og begyndte at sælge møbler, der blev fremstillet af lokale producenter i skovene tæt på Kamprads hjem.

Den nye satsning blev modtaget positivt, og møbellinjen blev hurtig stor. Så fra 1951 stoppede salget af andre produkter og man fokuserede udelukkende på lavprismøbler, og samme år udkom det første IKEA-katalog i stil med det vi kender i dag.

IKEA indviede sit første varehus i Sverige i 1958. Det lå i Älmhult i Småland og indeholdt med sine 6.700 kvadratmeter boligindretning Sveriges største møbeludstilling. I 1963 åbnede virksomheden sit første varehus uden for Sverige. Det var i Norge uden for Oslo. I 1965 indviede IKEA et nyt stort varehus i Stockholm, og her åbnede man lageret og lod folk selv hente deres varer: En vigtig del af IKEA’s nuværende koncept blev født.

IKEA har gennem årene fortsat sin ekspansion i hele verden. Varehuset i Ballerup flyttede i 1979 til Tåstrup, og i dag har IKEA fem varehuse i Danmark. Alt i alt har IKEA i dag 474 varehuse i 64 lande.

Verdens anden kvindelige regeringsleder vælges

I marts 1969 vælges Golda Meir til premierminister i Israel. Hun er bliver dermed den kun anden folkevalgte kvindelige regeringsleder i verden (den første var Sirimavao Bandanaike, som blev premiereminister på Sri Lanka i 1960). Hun blev født i 1898 i Kyiv i Ukraine, men  udvandrede sammen med sin familie til USA i 1906, hvor hun uddannede sig til lærer. I 1921 slog hun sig sammen med sin mand ned i det daværende Palæstina.

Inden hun satte sig i premiereministerstolen havde hun været Israels ambassadør i Sovjetunionen og henholdsvis arbejdsminister og udenrigsminister. Hun blev efterfulgt som premierminister af Yitzhak Rabin i 1974, hvorefter hun trak sig fra det offentlige liv og begyndte at skrive sine erindringer. De udkom på dansk i 1976 under titlen ‘Mit liv’.

En revolution til håret

Hårmoden i 60’erne sagde krøller og bølger. Og det var var ikke så nemt endda. Masser af kvinder brugte hårnåle og papilotter (nogle små cylindre man rullede ind i det våde hår, inden man gik i seng) om natten. Det var besværligt og tog lang tid – og man sov bestemt heller ikke godt på den måde. Det problem løste den danske virksomhed, Carmen Curlers, der var stiftet i 1963, og de fik verdensomspændende succes med det.

Carmen Curlers var en elektrisk udgave af de traditionelle papilotter. Papilotterne –  eller curlerne – sad i et varmeapparat, der også fungerede som opbevaringsboks. Med de varme curlere var de ikke nødvendigt at gøre håret vådt først, og de skulle kun sidde i håret nogle få minutter, før frisuren var klar.

I 1969 blev Carmen Curlers solgt til det amerikanske firma Clairol, som fortsatte med at producerer curlerne, og da virksomheden havde eksisteret i 25 år, var der i alt produceret cirka en milliard curlere. Men efterhånden som hårmoden skiftede, faldt efterspørgslen på Carmen Curlers og i 1990 lukkede fabrikken.

Mary Ouant og miniskørtet

60’erne var en opbrudstid, en tid med mange forandringer – også indenfor mode. Tidligere var moden henvendt til voksne kvinder og dikteret fra Paris’ modehuse. Men så begyndte der at ske noget. Et af de vigtige nye navne var Mary Quant, en britisk modeskaber (født i 1934), hvis navn nærmest er synonymt med 60’ernes mode.

Hun åbnede sin butik ’Bazaar’ på King’s Road i London allerede i 1955, og gennem årene krøb de nederdele, hun designede, længere og længere op, for til sidst at ende med miniskørtet, som hun lancerede i 1965. Hun opkaldte i øvrigt skørtet efter sin yndlingsbil, en Morris Mini. Hun modtog Order of the British Empire – en orden som gives til de mennesker, som har gjort noget helt særligt for Storbritannien – i 1966.

Et ikonisk ur fra 60’erne

Et ur eller et smykke – eller begge dele? Det stilrene ur er designet af Vivianne Torun Bülow-Hübe (1927-2004), som var en svensk smykkedesigner –  i øvrigt den første kvindelige sølvsmed fra Skandinavien, der vandt international anerkendelse. Og flere af hendes designs anses som værende ikoner inden for moderne skandinavisk smykkedesign. Hun var meget efterspurgt og designede smykker til adskillige kendte personer, for eksempel Billie Holiday.

På højden af sin kunstneriske anerkendelse i 1967 indledte hun et livslangt samarbejde med Georg Jensen i Danmark. Her designede hun flere smykker, blandt andet uret, som bærer hendes navn, ‘Vivianna’. Uret, som kom i produktion samme år, er uden tal eller andre former for grafik og var designmæssigt langt forud for sin tid.  Georg Jensen producerer stadig uret, som kan købes i flere forskellige versioner – et par af dem med diamanter.

På toppen af Dansktoppen

’Dansktoppen’ hed et populært radioprogram, som blev sendt første gang i 1968 på P3 med Jørn Hjorting som vært. Programmet spillede udelukkende dansksproget populærmusik, og lytterne stemte sig til en ny hitliste hver uge. En af dem, der havde mange landeplager på Dansktoppen, var sangerinden Birthe Kjær. Ja, faktisk røg hun som kun 20-årig – og som den første, det skete for – direkte til tops med sin allerførste plade ’ Arrividerci, Franz’.

Birthe Kjær er stadig en særdeles aktiv og populær sangerinde – og meget mere – i dag. Dansktoppen blev i løbet af 70’erne udsat for massiv kritik og lukkede i 1977. Programmet er dog vendt tilbage i flere omgang og på forskellige kanaler.

Elisabeth Arden siger farvel

Den 18. oktober 1966 dør den amerikanske kosmetikdronning. Hun blev født i 1878 og hed egentlig Florence Nightingale Graham. Elisabeth voksede op under fattige kår i Canada, hvor hun begyndte på en sygeplejerske-uddannelse, men fandt ud af, at det ikke var noget for hende. Så i 1907 emigrerede hun til New York og fik job som kasserer i en skønhedssalon.

Her lærte hun så meget, at hun tre år senere kunne åbne hun sin første Red Door-skønhedssalon på Fifth Avenue i New York. Og Elizabeth Arden var ikke kun en dygtig forretningskvinde, hun var også meget for sin tid. I 1915 var hun for eksempel den første, der introducerede øjenmakeup til amerikanske kvinder, og det var også hende, der fandt på at lave produkter i rejsestørrelser.

Et andet eksempel: I 1930 lancerede hun en salve, som senere skulle vise sig at blive et kæmpesucces, nemlig klassikeren Eight Hour Cream, som den dag i dag bruges overalt i verden til pleje af tørre læber, ru albuer, tørre neglebånd, hæle og meget andet.

En sjov historie er, at Elisabeth Arden selv brugte cremen på sine dyre væddeløbsheste, når de skulle have plejet deres ben efter et løb. Og for at det ikke skal være løg, så er selve opskriften på Eight Hour Cream er ikke blevet ændret siden 1930.

 

Læs også:

Opfindere, forskere og genier: Disse seje kvinder ændrede verden