
NEWS: Copenhagen Fashion Week fortsætter samarbejde med Ukrainian Fashion Week
Copenhagen Fashion Week fortsætter samarbejde med Ukrainian Fashion Week · 19-årig mand er på ny dømt for voldtægt begået i Lemvig · Skolestartshjælp til 1.300 børn · Humdakin åbnet i Japan · 63-årig ukrainsk mand dømt for smugling af HHC · Dagens billede: Canadisk skilsmisse
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Copenhagen Fashion Week fortsætter samarbejde med Ukrainian Fashion Week
Copenhagen Fashion Week og Ukrainian Fashion Week fortsatte deres partnerskab om SS24-udgaven, der denne gang fokuserer på at løfte en anden modeorganisation i krigstider ved at sætte fokus på inspirerende og modstandsdygtige ukrainske talenter.
Copenhagen Fashion Week viste nemlig fire fashion film fra de ukrainske kollektioner af Domanof, Gasanova, Gunia Project og Juliya Kros. Dette skete på den ukrainske modeuges YouTube-kanal og på Copenhagen Fashion Weeks Instagram-kanal. Dette skete tirsdag.
Copenhagen Fashion Week står dermed sammen med Ukraine og håber på fortsat at bygge stærkere broer mellem begge organisationer for at støtte industrien til fortsat at vokse og blomstre i tunge krigstider.

Læs også: Dansk mode går som varmt brød
19-årig mand er på ny dømt for voldtægt begået i Lemvig
En 19-årig mand blev ved retten i Holstebro tirsdag idømt fem års ubetinget fængsel for voldtægt begået i Lemvig i juli 2022. Det er anden gang, at byretten afsiger dom i sagen, da Landsretten har hjemvist den til fornyet behandling.
Retten i Holstebro afsagde i går for anden gang dom i en sag fra juli 2022, hvor en nu 20-årig mand var tiltalt for at have voldtaget en 65-årig kvinde i hendes hjem i Lemvig. Retten i Holstebro behandlede sagen første gang i marts 2023, hvor den blev gennemført som en tilståelsessag. Den 20-årige fik fem års fængsel og ankede sagen til formildelse.
I forbindelse med ankesagen vurderede Vestre Landsret, at mandens tilståelse i byretten ikke dækkede hele tiltalen og valgte derfor at hjemvise sagen til fornyet behandling ved retten i Holstebro. Sagen blev i går behandlet ved retten i Holstebro som en nævningesag, og dommen lød igen på fem års ubetinget fængsel.
Læs nyheden fra den 3. marts 2023 om dommen, da retten i Holstebro behandlede sagen første gang her.

Læs også: Seks års fængsel for voldtægt, psykisk vold og mishandling
Skolestartshjælp til 1.300 børn
Et skridt mod en lysere fremtid, det er hvad Dansk Folkehjælp og EDC Poul Erik Bech Fonden sikrer med Skolestartshjælp til 1.300 børn.
Igen i år sikrer Dansk Folkehjælp og EDC Poul Erik Bech Fonden, at børn kan få en god start på skolelivet. Projektet, Skolestarthjælp, gør det muligt for børn af udsatte eller ressourcesvage familier kan få den indkørsel til skolegang, som de fortjener.
Ansøgerantallet slog endnu engang rekord i 2023, hvor hele 2.826 har ansøgt om Skolestarthjælp fra Dansk Folkehjælp – 569 flere end sidste år. Alle berettigede ansøgere, der lever op til kravene, har fået Skolestarthjælp, hvilket i alt er 1.300 børn. Det skyldes blandt andet at EDC Poul Erik Bech Fonden har valgt at donere 6 millioner kroner over 5 år til projektet.
Hvert år begynder omkring 50.000 børn i skole, men det er langt fra alle børn, der får en god indkørsel til det skoleliv, der har så stor betydning for deres fremtidige trivsel og uddannelsesforløb. Desværre kan skolestart være præget af udfordringer for mange børn og familier i Danmark:
– I Dansk Folkehjælp giver vi børn fra ressourcesvage og udsatte familier mulighed for en god begyndelse på deres skolegang via Skolestarthjælp. Det gør vi, fordi en god skolestart lægger kimen til en god begyndelse på et barns uddannelse, og fordi en stram økonomi ikke bør stå i vejen for børns glæde ved at gå i skole, eller deres mulighed for at skabe afgørende relationer og færdigheder, fortæller Mirka Mozer, Generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
– Uvisheden om, hvorvidt man kan give sit barn den skolestart, det fortjener, kan tage hårdt på både forældre og børn. Det fortsat stigende ansøgertal er meget tankevækkende, og det understreger vigtigheden af Skolestarthjælp-projektet, som netop er til for at afhjælpe. Interessen for Skolestarthjælp viser, at uddannelse og skolegang er et område, som vi fra alle sider af samfundet er nødt til at prioritere højt, og vi glæder os over muligheden for at kunne hjælpe så mange til en bedre opstart på skolegangen.
Det er fjerde år i træk, at Dansk Folkehjælp tilbyder Skolestarthjælp, og siden begyndelsen har ansøgningerne været støt stigende hvert år. I år modtager 1.300 familier Skolestarthjælp.
Familierne modtager et digitalt gavekort til en værdi af 3.000 kroner. Gavekortene skal bruges til for eksempel skoletaske, penalhus, madkasse, drikkedunk, læsebøger, opgavehæfter, andre læringsmidler og tøj til første skoledag. Skolestarthjælp er iværksat med støtte fra blandt andet EDC Poul Erik Bech Fonden, Egmont Fonden og Ole Kirk’s Fond.
Jane Bech, direktør i EDC Poul Erik Bech Fonden, siger:
– Starten på skolen spiller en afgørende rolle i ethvert barns liv. Det er af stor betydning, at børn føler sig inkluderet i et positivt fællesskab på skolen uden at blive stigmatiseret eller føle sig anderledes på grund af familiens økonomiske situation. Netop derfor ønsker vi at støtte Dansk Folkehjælps glimrende arbejde med Skolestarthjælp. De er med til at sikre, at det netop er dem, der har allermest brug for det, som modtager støtte.
Hun fortsætter:
– Dansk Folkehjælp udfører et yderst professionelt arbejde, og vi er glade for at kunne støtte deres vigtige indsats ved at donere 6 millioner kroner til projektet. Gennem vores langvarige støtte ønsker vi at muliggøre langsigtede mål og gøre planlægningen nemmere for Dansk Folkehjælp.
Mirka Mozer, Dansk Folkehjælp, siger:
– Vi er meget taknemmelige for støtten fra EDC Poul Erik Bech Fonden og de andre fonde og virksomheder. Det betyder, at kan hjælpe en masse udsatte børn til en god skolestart og en lysere fremtid.
Ansøgertallene for 2023 fordeler sig på regionerne: Nordjylland 261 ansøgere, Midtjylland 741 ansøgere, Syddanmark 661 ansøgere, Hovedstaden 696 ansøgere og Region Sjælland 467 ansøgere.
Støt op og hjælp
Læs mere om Skolestarthjælp på folkehjaelp.dk. Her kan du også selv ansøge om hjælpen. Ønsker du at støtte Skolestarthjælp, kan du indbetale et beløb på MobilePay 97 96 77, som går direkte til Skolestarthjælp i Dansk Folkehjælp.

Læs også: Børn til forældre med de korteste uddannelse er overvægtige ved udskolingsalderen
Humdakin åbnet i Japan
Den officielle lancering i Japan er en stor milepæl for Humdakin. I forrige uge var Camilla Schram, ejer og grundlægger af Humdain, i Tokyo, i anledning af Humdakins lancering, og vi er dybt taknemmelige for den fine modtagelse Humdakin allerede har fået.
Dagene i Tokyo bød på interviews, pop-up butikker, udsolgte workshops og ikke mindst mødet med den fine japanske kultur.
Humdakins opstart i butikken Slow House var en kæmpe succes, og allerede efter den første lanceringsdag var nogle af Humdakin-produkterne allerede udsolgt. Slow House er ejet af Actus, som er den førende interiørkæde i Japan med 40 butikker. Actus-butikkerne vil hver især have en Humdakin pop-up-shop, inden Humdakin permanent bliver en del af sortimentet til december.
I løbet af dagene i Tokyo var Camilla Schram vært for flere events. En af dem var et ‘cleaning & flowers’-event. Formålet med dette event var at vise vigtigheden af ikke bare at holde sit hjem rent, men også at vise vigtigheden af at gøre noget godt for sig selv og dekorere sit hjem med ting, der gør én glad, hvilket er en stor del af filosofien bag Humdakin.

Læs også: Sommershopping
63-årig ukrainsk mand dømt for smugling af HHC
Blot 10 dage efter, at rusmidlet HHC blev gjort ulovligt, blev det første beslag gjort ved landegrænsen til Tyskland.
En 63-årig ukrainsk mand med bopæl i Slovaktiet blev mandag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt ni måneders fængsel og udvist med et indrejseforbud i seks år i en sag om indsmugling af stoffet Hexahydrocannabinol (HHC).
Rusmidlet HHC, der minder om cannabis, blev gjort ulovligt af myndighederne den 3. maj 2023, og allerede 10 dage senere blev det første beslag gjort ved landegrænsen til Tyskland. Det er denne sag, der har været behandlet i byretten.
Den 13. maj tog en patrulje fra den særlige Politi- og Toldenhed, som er et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi, et slovakisk køretøj med den 63-årige mand bag rattet ud til kontrol ved Frøslev Grænse.
I køretøjet lå der 1.561 puffbars og 234 beholdere, der hver indeholdt et gram HHC-væske, samt i alt 12,5 kg HHC skunk. Patruljen kunne i denne sammenhæng gøre manden opmærksom på, at stoffet netop var blevet ulovligt og foretage anholdelse i sagen. Den 63-årige mand blev efterfølgende varetægtsfængslet.
Den ukrainske mand nægter sig skyldig og har anket dommen til Vestre Landsret.

Læs også: Varetægtsfængsling efter menneskesmugling
Dagens billede: Canadisk skilsmisse
https://www.instagram.com/p/CvcyhkqyAPG/




