Læs også:

Close
majfund kollage

Majfund: Så er der beautynyheder til dig

Skønhed  | 

Velkommen til en maj måned fyldt med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beautynyheder, som jeg gerne vil dele med jer

majfund kollage
Så er der beautynyheder … (Kollage: MY DAILY SPACE)

Lækker og billig showergel

Den koster ikke meget. Men den er god og dufter skønt; Nivea, Naturally Good Honey Suckle Shower.
Den lækre shower gel har en rensende effekt, som fjerner snavs fra hudens overflade. Derudover har den en plejende virkning, da formulaen indeholder økologisk olie, som fugtgiver og blødgør huden, og dermed sørger for, at den ikke udtørrer.

Honey Suckle Shower Gel er ligeledes lavet på 98% naturlige ingredienser, samt er lavet på en bionedbrydelig og vegansk formula. Denne naturlige shower gel har en frisk duft af japansk kaprifolie, som giver en behagelig aroma ved anvendelse. Flasken er lavet af 100% genanvendt plastik, og låget er anelse skråt – mega smart i forhold til at det ikke løber ud på flasken.

nivea showergel

Nivea showergel, 49 kr., fås i Bilka og Føtex

En stor nyhed fra The Body Shop

The Body Shop lancerede sin første Body Butter i 1992. I dag er de ikoniske fugtighedscremer så populære, at de sælges hvert tredje sekund over hele verdenen. Med en opdateret formel og ny emballage præsenteres nu 12 veganske Body Butter – hvor vi også møder en gammel favorit, der gør et comeback – tænk sig avocado (se foto) er endelig tilbage – det er også en dejlig nyhed.

Alle Body Butter fra The Body Shop er nu certificeret af The Vegan Society (en global anerkendt standard for vegansk certificering). De tilfører fugt i op til 96 timer, mindst 95 % af ingredienserne er af naturlig oprindelse, og emballagen er mere holdbar end nogensinde. Find din favorit, der passer bedst til din hudtype, og smør hver en centimeter af din smukke krop ind. Giver ingen fedtet fornemmelse. Blot en dejlig følelse af blød hud – og at sætte pris på dig selv og din krop. Disse tre er nogle af mine favoritter – men find dine egne. I butikkerne fra den 4. maj …

body shop body butter

Body Shop Body Butter, 135 kr., fås i alle Body Shop butikker

Fine fødder

Birkenstock Natural Skin Care er en plejeserie fra sandalfirmaet, der blandt andet indeholder tre fodplejeprodukter – alle veganske, hvor vi har testet fodcremen.

Som ved den originale Birkenstock sål, spiller kork en helt særlig rolle i Birkenstocks hudplejeprodukter: ekstrakt fra korkegens bark har en plejende, beskyttende og anti-aging effekt på huden, og indgår som hovedingrediens i alle plejeprodukterne. Høsten af korkegens bark sker med stor forsigtighed og omtanke, og uden at træet hverken fældes eller skades. Efter høsten af barken er træet i stand til at gendanne barken, der dermed kan udvindes igen og igen, uden at træet beskadiges.

Produkterne er certificeret naturkosmetik med naturlige ingredienser med aktive plantestoffer, der plejer og styrker huden. Foot balm er pleje til medtagne fødder, der ud over fugtgivende korkeg-ekstrakt også har plejende avocadoolie, der bekæmper forhorning og revnede hæle. Den absorberes hurtigt og gør huden smidig og blød.

Påføres dagligt morgen og aften på de rengjorte fødder og masseres blidt ind op til anklerne. Gentag anvendelsen efter behov.

birkenstock fodcreme

Birkenstock fodcreme, 115 kr., helsam.dk

Elsker ministørrelser

De er på vej ud i butikkerne – de små, søde og super praktiske produkter fra essence Trend Edition Mini. Så kan du altid have ‘det nødvendige’ på dig …

Disse to produkter vil helt sikkert snart være at finde i min taske:

Med MINI mattifying face mist kand du med få sprøjt kan du vinke farvel til skinnende, fedtet hud. Sprayen indeholder agurk og aloe vera, der sætter makeuppen på plads, så den holder dagen. Din hud efterlades med et mat look, men fugtes samtidig – selv når du er på farten.

Med MINI soap paper sheets har du med kun tre små trin til rene hænder på farten. Placér et sæbeblad i håndfladen af din hånd og fugt det med en smule vand, gnub hænderne mod hinanden indtil det skummes op og skyl herefter skummet af igen med vand. Kun et enkelt blad er alt du behøver for rene og friske hænder.

essenceessence

Miniprodukter, begge koster 17 kr., fås i Bilka og Føtex

Hjælpen mod poser under øjnene, mørke rande og rynker

Når alderen og så også allergien spiller en et puds, så må der stærke(re) midler til. Derfor måtte jeg bare prøve denne øjencreme fra Peter Thomas Roth.

Det er fremtidens C-vitamin – og en Potent-C™ Power Eye Cream, der er beriget med kraftfulde antioxidanter og THD Ascorbate, som er en meget stabil og banebrydende form for C-vitamin, der er 50 gange kraftigere end almindelig tC-vitamin.

Den fugtgivende øjencreme indeholder hele 10% THD Ascorbate, og virkningen forstærkes af 3% E-vitamin og 2% ferulasyre, som er en kraftfuld antioxidant.

Koffein, hyaluronsyre og 3% Phyco’derm® hjælper med at udviske mørke rande, hævelser og smilerynker – nu og på sigt. Filmexel® fungerer som et ‘ekstra lag hud’ og er med til at beskytte det sarte øjenområde.

Anvendelse:
Duppes på huden omkring øjnene. Undgå øjenlågene. Bruges kontinuerligt to gange dagligt.

Ikke alene er cremen super lækker, men den har også en effekt. Både efter få dage men også på sigt. En lille dyr men absolut lækker sag.

peter thomas roth øjencreme

Peter Thomas Roth øjencreme, 544,95 kr., matas.dk’

Boost til hår og negle

Drogens Vital ‘Hår & Negle’ er specielt sammensat til dig, der vil gøre noget ekstra for dit hår og dine negle. Udover agerpadderrok-ekstrakt, som indeholder 21 mg silica pr. dagsdosis, indeholder Drogens Vital Hår & Negle også ølgær, C-vitamin, 6 forskellige B-vitaminer samt mineralerne selen, jod, kobber og zink.
• Zink bidrager til vedligeholdelse af normalt hår og negle.
• Biotin bidrager til vedligeholdelse af normalt hår.
• Selen bidrager til vedligeholdelse af normalt hår og negle.
• C-vitamin bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalfungerende hud.
• Kobber bidrager til vedligeholdelse af normalt bindevæv.
Anbefalet daglig dosis: 2 tabletter til voksne og børn fra 11 år. Indtages i forbindelse med et måltid og sammen med rigelig væske.

Mit hår og negle var glade for det – og jeg tænker, at det er sådan noget, man måske tager en gang om året, når man vil gøre lidt ekstra for dem …

drogens vital hår og negle
Drogens Vital piller, 119,95 kr. for 150 stk., webapoteket.dk

Smukke øjne

Lifeproof Eyeshadow fra Yves Rocher er en øjenskyggepen, der er nem at bruge, og som holder længe trods alle de belastende påvirkninger i løbet af dagen. Et enkelt strøg giver en intens og perlemorsskinnende farve.

Takket være pennens spids og den cremede konsistens er den let at påføre, og det er nemt at opnå det ønskede resultat. Den holdbare formel gør, at øjenskyggen holder hele dagen, uanset om du træner, det regner, eller om du græder af grin, og så har den 14 timers holdbarhed.

Fås i 10 nuancer med en perlemorsskinnende finish. Et ekstra plus er, at der er en blyantspidser i den ene ende af pennen.  Jeg har forelsket mig i denne midnatsblå farve.

yves rocher øjenskygge

Yves Rocher øjenskygge, 139 kr., yvesrocher.dk

Better safe than sorry (eller grim hud)

Høj faktor – ja tak. Brun skal du nok blive … Avene intense protect spf50+ er en ultra vandfast sollotion med meget høj beskyttelse og uden parfume. Udviklet til den mest sensitive hud. Anvendes på ansigt og krop og af spædbørn, børn og voksne.

Et nyt, patenteret solfilterkompleks sikrer optimal beskyttelse mod UVA, UVB, blåt lys og synligt lys. Solfiltret TriAsorB, udviklet af Pierre Fabre, er biomemetisk og simulerer den fotobeskyttelse, melanin giver.

  • Respekterer havmiljøet.
  • 100% fotostabil.
  • Velegnet under intense forhold som fx stor højde, tropisk vejr og høj luftfugtighed.
  • Let konsistens, der hurtigt trænger ind og ikke fedter.
  • Svier ikke i øjnene
  • Let tonet for en usynlig finish på huden
  • Meget høj tolerance dokumenteret under dermatologisk og pediatrisk kontrol.

avene solcreme

Avene solecreme, 224,50 kr., apopro.dk

Det gode hårprodukt

Nilens Jord Leave-in Conditioner er en balsam spray, der gør håret blødt og let at rede ud, uden at tynge det.

Pro-Vitamin B5 blødgør håret og Creatine plejer hvert hårstrå, så du opnår et lækkert hår med en flot finish. Produktet kan også anvendes i tørt hår, hvis håret filtrer.

Spray i nyvasket hår, og fordel den 2-3 cm fra håret, og red efterfølgende håret. Bruges efter behov og skal ikke vaskes ud. Kan anvendes af alle hårtyper. Indeholder ikke parfumer. En ny favorit.

nilens jord conditioner

Nilens Jord Leave-in Conditioner, 129,95 kr., matas.dk

Kølende maske

Jeg kan rigtig godt lide mærket Darphin. Og de har en kølende maske, som kom sidste sommer. Den hedder Hydraskin cooling hydrating gel mask, og den skal blot sidde på 10 minutter. Og vupti tilfører du huden masser af fugt, og efterlader den lækker frisk. Den er let kølendende og boblende og fyldt med naturlige ingredienser – og jeg elsker den fornemmelse på huden. Også perfekt efter en lang sommerdag.

88 procent af ingredienserne er af naturlig oprindelse og den er formuleret med vandrige naturlige ingredienser og hyaluronsyre, der skaber en fugtcyklus og forebygger, at huden taber fugt i 24 timer. Man føler sig (eller huden gør) som født på ny bagefter. En lækker selvforkælelse.

darphin maske

Darphin kølende maske, 399 kr., nærmeste forhandler fås på 33 32 33 22

Sov (virkelig) godt

The Ritual of Jing Sleep – pillow mist – er fantastisk. Den kan forbedre din søvnkvalitet og give en dejlig måde at falde i søvn på. Sprayen er til pude og sengetøj og er beriget med helligt træ og lavendel, som hjælper dig med at rense sindet, fremme søvnkvalitet og hjælper dig til at falde i søvn.

Afslut din dag med denne beroligende duft, og gør din forberedelse, før du går i seng, til en velafbalanceret, søvnfremmende vane.

Den pletter ikke, da den kosmetiske formel ikke indeholder alkohol. Sov godt …

pillow mist rituals

Rituals pillow mist, 145 kr., rituals.com/dk

Elsker at gå i bad med denne

Jeg elsker geranium, og jeg elsker grapefrugt, og jeg elsker John Masters Organics. Jamen, så er der jo ikke meget mere at sige …

Den renser huden skånsomt, og skummer let op, og så er den nem at fordele og fjerner skidt fra huden, uden at virke udtørrende. Den indeholder plejende olier fra geranium, grape og lavendel. Og så efterlader den huden frisk og med en lækker duft. Jeg føler også, at den giver den der lidt zen/meditative følelse, som de rigtige dufte nu engang kan og dermed være med til at skabe balance i krop og sind. Bonus er den også virker anti inflammatorisk samt er  fugtgivende.

Anvendelse:

Fordel sæben på den våde hud og massér ind. Skyl af. Har jeg sagt, jeg var fan af John Masters Organics …

john masters shower gel

John Masters Organics body wash, 269 kr., beautycos.dk

Hår – på farten

Kender du det, at du ikke har en børste med dig – eller at den ligger og bliver ulækker i tasken. Så er en Tangle Teezer Compact Styler rejsevenlige hårbørste perfekt.
Det unikke cover, der kan klikkes af og på, beskytter hårbørstens pigge mod snavs og beskadigelse, og den er perfekt til at lægge i håndtasken eller bagagen.

Fordele:
– Perfekt til alle hårtyper.
– Smertefri udredning af filtret hår, både vådt og tørt hår.
– Giver glans og siges at mindske hårtab og skade på hårstråenes ydre.
– Perfekt til håndtasken, bagagen eller sportstasken.
– Patenteret placering af piggene
– Ergonomisk design.

tangle teezer børste

Tangle Teezer rejsebørste, kr., sephora.dk

 

Læs også:

Kamillens mange fordele

kamille, kamillete, te, chamomile tea

· Mere fra samme kategori ·