Læs også:

Close
oktoberfund (Kollage MY DAILY SPACE)

Oktoberfund: Så er der beautynyheder til dig

Skønhed  | 

Velkommen til en oktober måned fyldt med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beautynyheder, som jeg gerne vil dele med jer

oktoberfund (Kollage MY DAILY SPACE)
Få spændende beautynyheder her. (Kollage: MY DAILY SPACE)

Et anderledes (men mega godt) hårprodukt

Først troede jeg nærmest ikke på det. Og tænke “det kan man da ikke” – men jo, det kan man godt. Og det er virkelig godt og lækkert – og man bliver afhængig af den. Davines SOLU Sea Salt Scrub Cleanser er en lækker og eksfoilerende rens til håret. Mange kender til en ansigtsscrub og de fantastiske fordele, den gør for huden. Dette er en scrub som er udviklet specielt til håret, hvor den med sit indhold af Trapani havsalt både renser hår og hovedbund. Den giver en utrolig rar følelse, når den masséres ind – skummer faktisk også, og efterlader hovedbunden renere og mere velplejet end nogensinde før. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Men hår og hovedbund føles skøn(t) bagefter.

Sådan gør du:

  • Påføres i vådt hår
  • Massér forsigtet ind i hovedbunden indtil den danner skum
  • Skyl grundt med vand
  • Kan bruges istedet for almindelig shampoo eller efterfugt
  • Det anbefales at bruge den ved hver anden eller tredje hårvask

davines balsam solu

Davines Solu hårskrub, 240 kr., nicehair.dk og udvalgte frisørsaloner

En let dækkende foundation der giver god glød

L’Oréal Paris ‘Skin Paradise’ er en super let og lækker foundationcreme med nærende, vandbaseret formel, der booster huden, tilfører fugt og frisker hudfarven op med en frisk og sund glød. Helt naturligt. Den trænger også nemt og hurtigt ind og så giver den 24-timers fugt og har SPF 20. Formlen indeholder blandt andet vand, aloe vera ekstrakt og ingefær samt hamamelis-vand (troldnød). Er du ikke til super dækkende og mere naturlig hud, så er denne her perfekt. Fås i flere toner, så der er også en, der passer til dig.

foundation l'oreal

‘Skin Paradise’ foundation, 89 kr., zalando.dk

Ny duft fra magiske Marc Jacobs

Endnu en spændende duft Marc Jacobs fra set dagens lys. ‘Perfect Eau de Parfum’ er en blomsterduft, der hylder optimisme, selvværd og original itet. Den er inspireret af Marc Jacobs’ mantra: ‘Jeg er perfekt, som jeg er’ – et mantra, som symboliseres med ordet ‘perfect’, der er tatoveret på hans håndled.

Ligesom Marc Jacobs’ tatovering handler Marc Jacobs Perfect om at acceptere sig selv og udtrykke sig frit. Det er en moderne, strålende og feminin duft, der er lige så ukonventionel, som den er harmonisk med sine friske blomsternoter og bløde og beroligende karakter. Duften åbner med saftige noter af rabarber (som man straks kan ane) og påskeliljer og glider over i et beroligende hjerte af mandelmælk. Duften afrundes med en blød og varm basenote af cedertræ og cashmeran. Den skal prøves – for den er slet ikke som du forventer. #PerfectAsIAm

marc jacobs duft parfume

Marc Jacobs ‘Perfect’ parfume, 700 for 50 ml. edp., magasin.dk

De genbrugelige rondeller

De genbrugelige rondeller er produceret af certificeret økologisk bomuldsfrotté og er meget bløde mod huden og kan let bruges sammen med micellar rens eller enhver anden rense rutine. Rondellerne er sammensat af 2 lag stof og suger dermed lidt ekstra end de konventionelle vatrondeller. Hvis du bruger micellar rens, kan du med fordel gøre rondellerne lidt våde, inden du kommer rens på.

De er også rigtig gode til afrensning af masker, som kan være svære at få helt af kun med vand. Kan også bruges om morgen til at minimere hævede og trætte øjne, hvor man hælder iskoldt vand på dem og trykker forsigtigt over hvert øje. Vaskes helst ved 30/40 grader.

vatrondeller planorganic genbrugelige

5  rondeller, 69,95 kr., matas.dk

Styr på makeuppen

Essence Instant matt er en settingspray, der holder din makeup på plads, der hvor du gerne vil have, at den bliver, samtidig med at huden holdes mat og har en naturlig finish. Du kan også have den med på farten og bruge den i løbet af dagen, hvis du vil opfriske huden. Den klistrer ikke og er oliefri. Et godt dagligdags produkt til en virkelig god pris.

essence setting spray

Essence Instant Matt, 32 kr., fås i Bilka og Føtex

Ansigtsmasken jeg er blevet fan af

Denne glødgivende PROUD maske fra Karmameju til ansigtet er formuleret til skånsomt at forfine, revitalisere og hydrere ansigt, hals og dekolletage. PROUD’s effektive dobbelt-eksfolierende kombination af sort vulkansand, og en høj koncentration af klinisk dokumenteret granatæbleenzym, fjerner nænsomt grå, døde hudceller og polerer skånsomt det yderste lag af epidermis. Den er virkelig lækker og har hydrerende økologisk aloe vera og honning beroliger og nærer, mens klinisk dokumenteret ekstrakt fra nutgrass hjælper med at lysne og ensarte hyperpigmentering og en ujævn hudtone.

Den indeholder et unik, udsøgt aromaterapeutisk mix af rose, cedertræ, palmarosa og ylang ylang hjælper med at regenerere og rense huden samtidig med, at de fremmer et positivt og fredfyldt sind. Huden efterlades virkelig blød og hjælper med at forbedre og forfine udseendet af forstørrede porer og fremmer en forfinet, ensartet overflade og giver huden en fornyet ungdommelig glød.

karmameju eksfolierende maske

Karmameju exfoliating mask 01, 299 kr., karmameju.dk

Din hårbund vil elske den

Yummi Haircare Hovedbunds massagebørste er en lækker børste med silikone pigge som kan bruges i både vådt og tørt hår. Den stimulerer blodtilførslen til hovedbunden og hårrødderne og øger dermed hårvæksten. Døjer du med spændinger i hovedbund og nakke, kan du løsne dem, ved at bruge børsten i cirkelbevægelse de steder du har behov. Den kan dermed også afhjælpe hovedpine.

Børsten er rigtig god til skæl i hovedbunden, hvor børsten sørger for at rense hovedbunden for døde hudceller og bakterier.

Børsten kan bruges ved hårvask til at skumme og fordele shampoo i håret, samtidig med at man får en dejlig hovedbundsmassage. Er med til at give en sundere hovedbund. Børsten kan også bruges af børn, til hjælp ved hårvask.

Den er i et nyt forbedret design, hvor silikone piggene er tilpasset hovedbunden samt børsten ligger i bedre i hånden end den tidligere runde børste.

yummi haircare deep scalp brush hår

Yummi haircare deep scalp brush, 129 kr., yummihaircare.dk

Forlæng din kulør

Det er jo nok begrænset, hvor meget mere sol, vi får mere i år. Men derfor er det også ekstra fedt, at vi kan snyde lidt og beholde lidt farve. St.Tropez Everyday Gradual Tan BodyMedium/Dark er en fugtgivende selvbruner, som gradvist opbygger en solbrun tone. Du kan anvende den som almindelig fugtighedslotion. St. Tropez’ innovative Hydraglow Complex fugter huden i op til 48 timer. Ingen selvbruner-lugt (ja tak) takket være den nye, innovative ‘mood enhancing’-parfume. Påføres dagligt til det ønskede resultat/nuance er opnået og derefter vedligeholder og påfører du bare igen efter behov.
st. tropez gradual tan selvbruner

St. Tropez Gradual Tan, 194,95 kr., matas.dk

Drik dig til skønhed

Microdrink Youth fra Waterdrop er en sukkerfri microdrink, som du putter i et glas eller en kande med 250-500 ml. kold vand eller danskvand. De små drops fungerer lidt ligesom en vitaminpille, men samtidigt får du også drukket en masse vand, som også er godt for huden og din sundhed. Nemt og smart. Den indeholder fersken, ingefær og ginseng og har en dejlig smag og duft af det. Den er desuden sukkerfri og indeholder naturlige frugter og planteekstrakter fra mælkebøtten.

waterdrop microdrink

Æske med Waterdrop, 52 kr. eu.waterdrop.com

Husk smukke læber

I disse mundbindstider kunne man godt lidt glemme læberne – det er også, hvad beautybranchen mærker. MEN vi går jo ikke med de mundbind hele tiden, så lad os nu huske at forkæle læberne (og os selv) lidt. Denne læbestift fra Gosh findes i seks smukke nude nuancer.

Den hedder ‘Luxury Nude Lips’ og giver fugt og har en fantastisk farvepigmentering og påføres nemt. Læberne føles straks bløde og med en diskret semi-matte glans fremhæves læbernes naturlige skønhed. Jeg er ret vild med nuancerne, den lidt bløde tekstur og den intense farvepigmentering. Og så holder den længe og er vegansk og parfumefri.

læbestift gosh

Gosh læbestift, 119,95 kr., goshcopenhagen.dk

Anderledes peeling

SEPHORA COLLECTION Glow Peel Pads er med 99% ingredienser af naturlig oprindelse og indeholder naturlig glykolsyre og peptider, som vil eksfoliere og glatte huden på en enkel måde. Det er den nye måde, hvorpå du kan opleve en ‘ny hud’-effekt øjeblikkeligt!

Produktet fjerner strakt rester og død hud, og huden føles derfor blødere og renset. Synligheden af ufuldkommenheder bliver reduceret, og huden genvinder sin glød. Den er fydt med super ingredienser som glykolsyre fra sukkerør, der er kendt for at eksfoliere og udglatte huden. Naturlige peptider fra alger og som er kendt for sin opstrammende virkning samt naturlig Aloe Vera, der beroliger huden og er god for din hud. Den er klinisk dokumenteret til at egne sig til en følsom hud og formlen er uden animalske råvarer. Der er 60 pads i bøtten.

sephora peeling

Sephora Peeling, 130 kr., sephora.com

AIRE – det nye spasted i København

København har fået et nyt lækkert spasted med termiske bade, massager og en super lækker atmosfære, hvor tiden står stille. AIRE Ancient Baths har slået dørene op for et luksuriøst velværekoncept i samme historiske bygning som Hotel Ottilia i Carlsbergbyen. Konceptet, som blandt andet er kendt fra Barcelona og New York, byder på en sanseoplevelse for krop og sjæl til glæde for både lokale og hotellets gæster – og med direkte adgang fra Hotel Ottilia.

AIRE Ancient Baths er inspireret af romerne og grækernes oprindelige kursteder, og omgivelserne er altid i historiske, restaurerede bygninger i storbyer. Derfor er det heller ingen tilfældighed, at AIRE Ancient Baths nu har åbnet i de ikoniske Carlsberg bryggeribygninger, hvor Hotel Ottilia også holder til.

Er du til selvforkælelse og har brug for et lille afbræk, er det nye AIRE bestemt værd at besøge. Du kan “nøjes” med en tur i de termiske bade, men der er også for eksempel mulighed for at få massage i forlængelse af badene. Og hver bad kan noget forskelligt. En skøn og sanselig oplevelse.

aire spa carlsbergbyen (Fotos: MY DAILY SPACE)

AIRE, pris for adgang til termiske time i en time og 1/2 times behandling mellem 860-1.025 kr. alt efter dag på ugen, beaire.com

Masser af LOVE herfra

Love, Beauty & Planet ‘Oceans Edition’ bodylotion er med havalger og eucalyptus marine hydration. Det er en dejlig lotion, der har en frisk duft, der minder en om en sommerdag ved stranden. Den har en skøn konsistens, der hverken er for tyk eller flydende, og så er den drøj i brug, så du behøver ikke bruge så meget af gangen for at få det fordelt.

Den giver huden et boost af fugt, som holder hele dagen og efterlader den blød og smidig. Har en pumpefunktionen som gør det nemt at fylde på mindre flasker og hurtig at benytte hver dag. Et produktet der er gennemtænkt og er en hyldest til havet. Lige fra de veganske ingredienser til beholderen, hvor der er brugt 100% genanvendt plastik, der er opsamlet på landjorden inden for 15 kilometer fra hav til vandløb i Taiwan. Desuden indeholder den ingen sulfater eller kunstige farvestoffer.

Love, Beauty & Planet body lotion, 95 kr,, fås blandt andet i Normalbutikkerne

Super frugt til din hud

SuperFruit Moisture Enforcement Serum fra Beauté Pacifique holder huden ung, velfugtet og spændstig med saft og ekstrakter fra nordiske Super-Frugter, Hyaluronsyre og B-vitaminer. Det er et unikt, vandbaseret serum, der med ekstrakter og saft fra de nordiske superfrugter Havtorn, Multebær, Tyttebær, Sukkerroe og Birk forebygger urenheder og rødme i ung hud samt gør huden mere ensartet.

To forskellige former af ekstremt vandbindende Hyaluronsyre giver huden et dybdegående og langtidsstabilt fugt-boost, så huden holder sig spændstig. Serummet indeholder desuden B-vitaminerne Niacinamid og Panthenol, som forstærker hudens øverste barrieres evne, til at beskytte mod udefra kommende daglige påvirkninger og mod udtørring.

SuperFruit Moisture Serum efterlader huden velfugtet og giver en naturlig glød – så du er godt forberedt til din foretrukne dagcreme og makeup. Påfør altid Serummet som det første – på afrenset hud – og lad den trænge godt ind, før enten dag- eller natcremen påføres.

beaute pacifique serum

Super fruti serum fra Beauté Pacifique, 299,95 kr., matas.dk

Godt penselsæt

Ecotools ‘On The Go Style’ kit består af fire gode børster og en lille praktisk pung. Det er perfekt til rejsebrug eller til håndtasken. Og så er det gode børster. På pappet på bagsiden er der også fin illustration og gode og nemme makeupråd.  Og så kan jeg lide alt ved Ecotools og deres (naturlige og økologiske) tankegang.

børster brushes ecotools

Ecotools børstesæt, 149,95 kr., matas.dk

Jeg 💗 Urban Decay

Der er noget helt specielt ved Urban Decay. Deres produkt kan lige lidt mere – også selvom de jo ikke “syner af meget”. Dette gælder også denne Urban Decay All Nighter Ultra Matte Makeup Setting Spray, der er en mikrofin spray som opfrisker huden og får din make-up til at holde i op til 16 timer. Og det gør den virkelig. Den er ikke billig, men den er til gengæld alle pengene værd. Og den kan også bruges som en opfrisker af både ansigt og makeup i løbet af dagen.
Fordele:
– Uden at din makeup smelter, sprækker eller falmer.
– Denne version af den populære setting spray absorberer desuden eventuel olie på hudens overflade.
– Du får et flot mat finish.
– Gør til en fast del af din make-up rutine og få din make-up og dens friskhed til at holde længere.

urban decay setting spray all nighter

Urban Decay ‘All nighter’, 235 kr., sephora.dk

Potent creme

POTENT-C™ Bright plump & moisturizer er en nyhed til serien fra Peter Thomas Roth. Det er en kraftfulde fugtighedscreme, der er beriget med 10% THD-Ascorbat, og den forstærkes af 3 % E-vitamin og 2 % ferulinsyre for anti-aging pleje, der glatter huden, giver fasthed og lysner den for at give klar og strålende hud.

Hydroliseret kollagen og hydroliseret elastin arbejder på at reducere fine linjer og rynker, mens hyaluronsyre og et derivat af aminosyrer giver fugt og fylde. Lysreflekterende diamant pudder giver øjeblikkelig øget udstråling. Luksus og selvforkælelse til dig, der vil gøre lidt ekstra for huden.

peter thomas roth maske

Peter Thomas Roth Potent-C creme, 585 kr., magasin.dk

Skrub din krop

Den lækre limited edition ‘Amsterdam Collection’ fra Rituals har fået tilføjet blandt andet denne lækre body scrub med japansk yuzu og hollandske tulipaner. Designet er lige så smukt og denne scrub er lækker. Den eksfolierer let og forsigtigt din krog og giver selv den tørreste hud god næring.

Oplev en mild og beroligende bodyscrub med biocellulose skrubbepartikler, en naturlig og biologisk nedbrydelig ingrediens, der er lavet af træmasse. Ren luksus til krop og sind, der også er til at betale.

rituals scrub

Rituals scrub, 125 kr., rituals.com

Læs også:

Hvad er AllergyCertified

 

allergy certificate (Collage: MY DAILY SPACE)

 

· Mere fra samme kategori ·