Klumme: Har du aldrig været pinlig. Det har jeg …
Har du aldrig været pinlig … Eller er det kun mig, der kan brøste sig af det. Jeg tænker, jeg vil dele et par af mine pinlige øjeblikke, nogen mere sjove eller ubehagelige end andre. Så er det din tur
De er sjove at se i film, de der øjeblikke, hvor nogen kvajer sig gevaldigt. Nogen til ‘krumme tæer’-niveau andre bare sjove, søde og pinlige. Vi elsker dem jo alle. Men når man ser de der sjove videoer, hvor noget går galt, så tænker jeg altid, fuck de slår sig sgu da. DET gør de i hvert fald på nogen af dem … Så ja, de er sjove men må have gjort fandens ondt.
Men der er faktisk noget helt menneskeligt (det skal jeg jo sige) og befriende ved at gøre noget dumt og pinligt. Jeg kender nogen, der kunne skrive bøger om det. Så mange har jeg dog ikke at dele ud af. Men jeg vil alligevel gerne være så gavmild, at lade jer få et godt smil eller grin … Over mig. Lad os grine sammen.
Da engelsklæreren fik en sviner
Den her hader jeg stadig lidt. For den er mere dum end pinlig. Jeg gik i gymnasiet. Og jeg havde haft vinterferie og været i udlandet og kommet hjem sent søndag aften. Jeg HAVDE informeret lærerne om (ja det gjorde man dengang og jeg var mønsterelev), at jeg derfor ikke kunne nå at lave lektierne til mandag. Vi startede mandagen med engelsk, et fag jeg havde det fint med og fik gode karakterer i.
Men den mandag syntes min lærer, at jeg skulle høres, selvom jeg forklarede, at jeg ikke havde læst. Men han blev ved, og det blev mere og mere pinligt og ubehageligt for mig. Han må have haft en dårlig dag, som ja sikkert ikke blev bedre efter timen, hvor jeg stod på gangen og talte med to fra klassen og SVINEDE – som i SVINEDE – ham til … Sagde så mange grimme ting, som jeg aldrig har sagt før (eller jo det har jeg sikkert, men ikke så nogen har hørt det). Men jeg var rasende. Og lige der – midt i mine grimme ord, går han forbi. Og hører noget af det. Kort tid efter fik vi karakter. Jeg gik to karakterer ned både i mundtlig og skriftlig engelsk. Det tog mig et helt år at komme på god fod med ham igen. Men det øjeblik, hvor min mund udspyr alverdens grimme ord, og jeg får øjenkontakt med ham. Uhaa – det var pinligt.
Rutschetur ned ad bakke
Dette er også en gymnasiehistorie. I 3. G flyttede jeg hjemmefra og fik egen lejlighed. Det resulterede i, at jeg pludselig boede ret tæt på gymnasiet. Og det skulle man jo tro, var genialt i forhold til at møde, men det gjorde bare, at jeg altid – som i altid – kom ud af døren i sidste øjeblik.
Den dag styrtede det ned. Men da jeg jo ikke skulle mere end måske 400 meter, tænkte jeg – jeg skynder mig bare. Men våd blev jeg, og da jeg skulle cykle ned af stien til cykelkælderen, som i øvrigt var ret stejl – OG det havde ringet ind, så fik jeg så meget fart på, at cyklen skred, og jeg gled af og ned af bakken med cyklen i en lang rutschetur. Så da jeg kom ind i klassen, var jeg ikke bare for sent på den – jeg var også gennemblødt – beskidt og havde sår på arme og ben. Dumt og pinligt.
Damen der ikke stoppede med at grine
For mange år siden var jeg i biografen i New York. Det var en film, hvor der kun var negere eller sorte skuespillere med, hvilket jeg ikke vidste, for i USA hænger de ikke plakater frem af filmen, så hvis man ikke kender den, må man spørge, hvad filmen handler om. Men det gjorde også, at min kæreste og jeg var de eneste hvide i salen. Ikke at der var eller er noget galt i det. Men det havde jeg bare aldrig prøvet før. Kommer jo fra lille Danmark.
Det var en super sjov film, og der blev hujet og råbt og grinet – for det “gør man”, så det var virkelig en sjov og fed oplevelse. Filmen handlede om en mand, der var utro, og så tog kvinden revanche. På de fede og sjovev måde. Så sjov, at jeg på et tidspunkt fik grineflip og bare ikke kunne stoppe igen. Et af de der grineflip, hvor det gør ondt i maven. Men det gjorde også, at på et tidspunkt vendte hele salen sig om, for at se, hvem den skøre grinende dame var. Det var lidt pinligt.
Den jeg stadig forsøger at glemme
Det skete på Rådhusstræde i København. Faktisk en gade jeg cykler på tit. Og hver eneste gang tænker jeg på den her episode.
Det var en vinterdag, og jeg havde travlt – som altid. Haft møde og var på vej på kontor. Jeg havde bukser og en støvle med lidt hæl på, og en halvlang pels på. Hvorfor nu beskrive det – jo fordi det var det møgtøj, der gjorde udslaget.
Nå, men idet jeg tager et ben ind over cykel, sidder hælen fast (spørg mig ikke hvordan) i sømmen forneden på indersiden af pelsen. De sekunder efter ved jeg ikke helt, hvad der sker andet end, at jeg ikke kan få den ud, og at det ender med, at jeg “vælter om på gaden med cyklen”. Det var midt på dagen, og der kom et ungt par løbende til (støvle stadig fast – så jeg havde nærmest lagt mig selv i benlås). De hjælp mig op. Men jeg kunne jo selv se det komiske i at sådan en midaldrende pelsklædt halvgråhåret dame lå der, og de sikkert troede jeg havde drukket. HVILKET jeg forsøgte at forklare, jeg ikke havde – HVILKET bare blev værre jo mere jeg forsøgte. Men det havde jeg altså ikke .. (Haha – nu prøver jeg igen).
Hver gang jeg cykler forbi på Rådhusstræde tænker jeg på det … Kan stadig se for mig – mig selv liggende der – totalt låst fast, og nogen gik faktisk i en stor bue udenom og tænkte sikkert sit. Så kunne jeg ellers ligge der med min smarte pels og cyklen. Ynkeligt og mega pinligt. Forstår stadig ikke hvordan jeg fik låst mig selv så fast og bare ikke kunne komme ud af mit eget “greb” igen, men jeg slog faktisk hul i cowboybukserne og mit knæ. Men fornemmelsen af ultra pinlig, den sidder stadig i mig.
Fitness stripperen
Dette er den absolut værste, jeg har lavet. Jeg var i et fitnesscenter, og var lidt sent på den i forhold til den time, jeg skulle have. Så jeg skynder mig ind – tager tøjet af – og står nøgen … Netop i det moment, kommer en ung fyr ind. Vores øjne mødes – begges i panik … Jeg står lidt der og i et splitsekund overvejer, hvad “der er vigtigst at dække”. Stod også et godt stykke fra mine ting så kunne ikke række ud efter noget. Sådan lidt hurtigt og nonchalant, så jeg måtte bare opgive.
Nå, men jeg går i angrebsposition med det samme. og siger hvast “hvad laver du her”, og han siger spagt, “jamen der stod ‘herre’ på døren, det er første gang jeg er her”. Og jeg overfuser ham selvfølgelig – stadig stående der uden tøj på … Og pludselig går det op for mig, at jeg ingen kvinder kan se i omklædingsrummet – og jeg fra badet kan høre mandestemmer. Jeg smider ham ud – selvfølgelig haha. Og skynder mig i tøjet. Og da jeg kommer ud, går det op for mig, at de har byttet rundt på herre- og dameomklædning (midlertidigt på grund af noget håndværksmæssigt). Jeg har aldrig set og hørt noget så dumt. Og dem i receptionen skældte jeg også ud. UDEN de havde gjort noget. Men pinligt var det – og stakkels ham der kom i centret for første gang. Ham fik jeg sikkert skræmt væk for evigt.
Den min mor gjorde mod mig
Generelt og sådan er det jo bare – det er et faktum, så er forældre pinlige. DET er jeg også ret sikker på, at mine drenge ville sige. Også selvom jeg vitterlig forsøger ikke at gøre dem pinligt berørte. Men jeg har en om min egen mor, hvor jeg gerne selv ville være krøbet i et musehul.
Her stod jeg – måske 14 år gammel. Var i klubmesterskabsfinalen i den lokale tennisklub, hvilket var lidt et mirakel, da jeg ikke havde spillet mere end lidt over et år. Jeg var spændt og spillede mod en kvinde, der var måske 40år – en rutineret haj … Der stod mange og så på. Den unge urutineret mod den rutinerede.
Det skal siges, jeg har aldrig dyrket sport uden at ville vinde. Det ville jeg også mega gerne her. Og der midt i kampen – midt i en bold, så står min mor midt inde på banen. Jeg kan stadig se og også føle det sekund, da det går op for mig, at hun står inde på banen. Alt står stille. For mine forældre var ikke “inviteret”, når jeg skulle spille sådan noget. Så hvad lavede hun der – og endda midt på banen. Nå, men det er en helt anden historie. Og hun var gået helt hjemmefra for at fortælle mig en god nyhed. Men pinligt – oh yes. Jeg kan ikke engang huske, om jeg vandt eller tabte. Men fornemmelsen af at have en pinlig mor, den glemmer jeg aldrig.
Veninden der skulle vise sig
Og så har jeg en om en af mine gymnasieveninder …
Vi gik i gymnasiet. Og vi kedede os – vi ventede faktisk på lærerne i idræt – både pigerne og drengene, der var delt op, vi skulle lave noget forskelligt. Men vi var inde i hallen alle sammen, og i den alder, så skulle vi sikkert “vise os” for hinanden. Så derfor skulle min veninde vise, at hun kunne stå på hænder. OG det kunne hun også. Men hendes bluse røg også ned over hovedet og afslørede hendes bryster – ingen bh … DET var meget underholdende for drengene, og pigerne havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, for min veninde var jo mega flov over det. For pinligt i den alder – jo det var det med sådan et par “bryster på hovedet”.
Den en pige ikke selv var klar over
Og så er der den om en pige, jeg ikke kender eller kendte, og som jeg ikke tror, selv var klar over, at hun var pinlig. JEG var i hvert fald glad for, det ikke var mig.
Jeg var på club, og jeg havde en fest. God musik – gode venner og drinks – god stemning. Sådan en lille club, som ikke findes mere, men som spillede nostalgisk 70’er og 80’er musik, som man kunne danse til hele natten. På clubber er der ofte det der lys, som gør at det hvide tøj lyser op. DET var der også her. Og en pige havde stram hvid overdel på og stramme – MEGET stramme – hvide bukser. Og hun dansede på livet løs på dansegulvet. Alt kørte på hende – det lange hår, arme – ben – numse – og ja den lagde man mærke til – men ikke for at den bevægede sig, men fordi hendes trusseindlæg havde bevæget sig fra g-strengen til midt på højre balle, så der midt på ballen sad lige så synligt i det der flourscerende lys – et trusseindlæg.
Jeg tror, jeg havde grineflip resten af natten. Og jeg tænker på, da hun er kommet hjem og har fundet trusseindlægget på ballen, at hun har tænkt sit …
Og så slutter vi af med den søde
Reese Witherspoon er en af mine favoritskuespillerinder – fordi hun er så sød og naturlig. Her kan man næsten mærke sønnens begyndende krumme tæer – men alligevel kan man også se, at han synes, hun er lidt sød og sjov og ja, elsker sin mor.
Lad os lave lidt flere pinlige ting, så vi kan få smilet frem på vores læber …
Læs også:
