Læs også:

Close
pige dame glad smile mobil computer tjekke kaffe sidde ned (Foto: Pexels)

3 simple råd til at få ryddet op i økonomien

Økonomi  | 

Der kan være mange penge at spare, hvis du bruger tid på at skabe dig et overblik over din økonomi. Det behøver hverken at være besværligt eller tidskrævende. Her giver vi dig en guide til, hvordan du nemt kommer i gang med den økonomiske oprydning

Der kan faktisk være rigtig mange penge at hente, hvis man får ryddet ud i sine udgifter og skabt sig et overblik over, hvad du går og bruger dine penge på. Det fortæller Nete Sørensen, der er boligekspert hos Mybanker.

Hun fremhæver, at det vigtigt at få skabt et overblik over, hvad man betaler til og hvorfor man betaler til det. På den måde for man bedre indsigt i sin økonomi, og kan således nemmere træffe de rigtige til- og fravalg løbende.

Læs med og få de bedste råd til, hvordan du kan få ryddet op i økonomien, spare penge og ikke mindst opnå et økonomisk overskud. Nete Sørensen anbefaler, at du deler din økonomiske oprydning op i følgende tre etaper:

Dankort, kreditkort, mastercard, kort, shopping, svindel, køb, penge
Det er vigtigt at have overblik over, hvad du betaler til, og hvorfor du betaler til det, understreger Nete Sørensen, der er boligekspert hos Mybanker. (Foto: Pexels)

1. Råd: Skab et overblik

Det vigtigste trin i forhold til at rydde op i sin økonomi er, at få skabt sig et overblik over, hvordan ens månedlige forbrug egentlig ser ud. Det kan du gøre ved at lægge et simpelt budget. Det er hverken særligt tidskrævende eller uoverskueligt. Du for et overblik ved, at se på dine seneste kontoudtog. Notere din indtægter og dine udgifter i et budgetskema.

Jo mere detaljeret, du gør det, des bedre overblik får du. Du kan for eksempel dele dine udgifter op i kategorier som mad, boligudgifter, forsikringer, lån, abonnementer med mere. Her er det kun fantasien, som sætter grænser. Det vigtigste ved budgettet er, at du føler, du får et overblik over, hvor dine penge bliver brugt.

Mybanker tilbyder en budget-skabelon som hjælpemiddel til at kommer i gang med den økonomiske oprydning. (Foto: Mybanker)

2. Råd: Ryd op

Når du har fået overblik over dine månedlige forbrug, kan du begynde at skære i udgifterne. Bruger du for eksempel en masse penge på streaming-tjenester eller medlemskaber til fitness, som du ikke rigtig har brug for? Den slags spørgsmål kan du nu begynde at stille dig selv, og på den måde finde ud af, hvor og hvordan du kan skære ned i dit forbrug, så du får flere penge til rådighed om måneden.

pige dame glad smile mobil computer tjekke kaffe sidde ned (Foto: Pexels)
Sæt dig ned og få ryddet op! Måske finde du ud af, at det ikke er vigtig at abonnere på tre forskellige streaming-tjenester. (Foto: Pexels)

3. Råd: Ydelsestjek

Det tredje step går ud på at gennemgå dine bankaftaler, forsikringer og pensionsopsparing. Har du de rigtige ordninger til dit behov, og hvordan kan du eventuelt optimere disse? På bankniveau kan du for eksempel kigge på, hvilken slags lån, du har, hvor lang løbetiden på lånene er, og om du betaler afdrag på lånet eller ej.

Når du har fået overblik, kan du undersøge, om der er andre lånetyper eller låneaftaler, der ville være mere optimale i din situation. Du kan eventuelt researche på nettet eller tage kontakt til din bank for at få rådgivning.

Ligeledes bør du undersøge, hvordan du er forsikret. Har du den rigtige selvrisiko? Eller er du måske dobbeltforsikret gennem fagforening, forsikringsselskab eller pensionskasse? Dette er værd at tjekke.

Til sidst bør du undersøge, hvordan du er stillet i fremtiden. Er du forsikret i tilfælde af tabt arbejdsevne, død og kritisk sygdom? Hvis nej, er det så noget, du burde være? Derudover kan du også se på, om du betaler nok til pension. Undersøg om du betaler ind til de rigtige ordninger, eller om din likviditet med fordel kan fordeles anderledes.

Økonomi, opsparing, penge. (Foto: Unsplash)
Når du har skabt overblik og ryddet op – så er det vigtigt med et ydelsestjek! Gennemgå dine bankaftaler, forsikringer og pensionsopsparing.(Foto: Unsplash)

Kilde: Mybanker

Læs også: Sådan finder du et billigt forbrugslån

Sparegris penge money gris opsparing spare

· Mere fra samme kategori ·