
11 sætninger du ikke gider at høre i påsken
Påsken er normalt sådan en skøn ferie med foråret på vej, tid til hygge og masser at spise. Men hvad nu hvis … Ja, hvad nu hvis disse sætninger bliver virkelighed. Vi krydser fingre
1. Skrækvejrudsigten
‘Vejrudsigten siger sne – sne og atter sne …’ Nej, nej og atter nej. Vi orker det ikke.
2. Udsolgt is
‘Vi må desværre melde udsolgt af is …’ Der er mange ting vi kan bære. Men ikke at kunne smæske os i måske årets første is er ikke en af dem.
3. Ingen binge-watching
Selvom vi den sidste tid nok har set liiiidt mere streaming end normalt, så bliver der ved med at komme film og serier, vi bare må se. Tænk skrækscenariet ‘Vi lukker ned for streaming de næste seks dage’. OMG – den var straks værre. Vil det så sige, at vi bliver nødt til at gå en tur eller rejse os fra sofaen. Øv.
4. Husk at læse side 37 til ∞
Selvom tiden kalder på online-undervisning, så slipper de fleste af os ikke for skolen. Og det sidste vi ønsker at høre i påsken er, ‘husk at læse side 37 til 512 … Det er for til efter påske’ – ellers tak, Lars. Lad os nu nyde påskeferien.
5. Gå nu ud med skraldet
Det er sjovt, som forældre tror, man pludselig bliver deres slaver, når man vender snuderne hjemad. ‘Har du husket at gå ud med skraldet? Har du tømt opvaskemaskinen?’. Nå men. På den lyse side så får vi jo også god mad, når vi er hjemme hos mor og far. Win-win.
Så kan vi måske godt ligeeee gå ud med skraldet, selvfølgelig først efter mor har sagt det fem gange …
6. Ingen påske uden påskeæg
Overvej en påske hvis vi oplever det samme, som vi gjorde efter Mette Frederiksens pressemøde, hvor der fem minutter efter ikke var efterladt flere toiletpapirer i supermarkederne. Tænk hvis folk hamstrede påskeæg? ‘God aften og velkommen til 18-Nyhederne. Supermarkederne melder nu udsolgt for påskeæg’. Øv, øv og bare øv. Hvem har telefonnummeret til påskeharen?
7. ‘Jeg har planlagt hele ugen for os’
Ferie er lig med afslapning – derfor hører alt der har med kalendere, strukturer og planer ikke hjemme. Ingen gider holde påskeferie, hvis man alligevel står op til ..‘Godmorgen, klokken er allerede 7:23. Jeg har planlagt hele ugen for os’ af sin mor. Medmindre klokken 7:23 selvfølgelig betyder hjemmebagte morgenboller. Den duft kan selv vække Tornerose fra sin skønhedssøvn.
8. Kylle, kylle.. Tag nu bare en Classic
Påske er en højtid. Højtid er kultur. Og kultur indebærer værdier, normer og ritualer. Classic er en øl. Påskebryg er en ritual, som bør følges i påsken. ‘Tag nu bare en Classic’ er at gå imod ritualerne. Du kan selv finde ud, hvis du vælger Tuborg Classic frem for Påskebryg.
9. Det er sjovt at slå græs
‘Det er da sjovt at slå græsset, du kan bare høre musik imens’. Måske to procent af os, synes det er sjovt at slå græsset. Fri for at slå græsset …
10. Mavens kapacitet er ikke til diskussion
‘Så mange tarteletter, kan du umuligt spise … Gem nu noget til de andre’. Bla, bla, bla. Watch me.
11. Påske, produktivitet og pessimister
INGEN gider at høre ‘du har da ikke lavet en skid i dag. Hvad har du fået ud af dagen, udover en flad røv af at sidde på sofaen hele dagen?’. Flad røv eller ej, sofaen er det bedste sted at binge-watche den serie, som man aldrig har tid til normalt.
Med disse ord og forhåbentlig små smil på læberne, så håber vi det bliver en god påske for jer alle derude …
Læs også: Lav selv nem broche med DIY-opskrift fra Båndsalonen