Læs også:

Close
Madspild, container, skrald, skraldespand. (Foto Unsplash)

#stopmadspild: 4 gode grunde til at skralde

Nyheder  | 

I nattens mulm og mørke slår skralderne til. Supermarkedernes affaldscontainere boomer nemlig med en masse godter, som du kan få fingerne i. Her får du fire gode grunde til selv at skralde

Du har sikkert hørt om fænomenet at ‘skralde’ – men har du overvejet alle de fordele og goder, der er ved at skralde? Læs om de skralde-fordelene her og bliv inspireret til måske selv at prøve kræfter med den bæredygtige livsstil.

madspild, skralde, skralder, mand med pose. (Foto: Unsplash)
Spar penge på madbudgettet og skrald dine madvarer. (Foto: Unsplash)

1. Du prøver nye madvarer og smage

Du har sikkert dine favorit mærker og ‘go to’ fødevarer som du altid rækker du efter i køledisken. Som skralder må man tage, hvad man kan få. Sådan er præmissen jo. Dog kan dette gå hen at blive en rigtig spændende og positiv del af hele skralde-oplevelsen.

Ved at skralde dine madvarer får du mulighed for at afprøve en masse anderledes fødevarer, som du måske aldrig selv ville have rakt ud efter i supermarkedet. Ting, som du ikke kender, synes er for dyre eller måske bare ikke har sagt dig noget. NU kan du så gratis få dem testet. Måske der er nye favoritter i blandt, du slet ikke vidste, du var vildt med.

2. Du sparer penge på madbudgettet

Vi kan ikke komme uden om, at der er en stor økonomisk fordel ved at skralde. Det er indlysende. Hvis du vælger at skralde er der en masse penge at spare på madbudget hver måned. Dette betyder også, at du i stedet kan bruge dine sparede penge på de ting, som du måske prioriterer højere eller bare ikke normalt havde råd til.

Mad, aftensmad, tallerken. (Foto: Unsplash)
Som skralder får du udforsket nye smage og madvarer – og så sparer du ovenikøbet penge – win-win! (Foto: Unsplash)

3. Du har altid mad i fryseren

Ubudne middagsgæster, det store kolde frokostbord for veninderne eller måske noget helt tredje? Som skralder er din fryser altid stopfyldt, hvilket både er en fordel for dig og din omgangskreds.

Du vil altid kunne byde på et måltid og ovenikøbet have mulighed for, at dele rundhåndet ud til familie og venner. HELT GRATIS. Nyd at det er dig, som kan forkæle dine kære med et lækkert og bæredygtigt skralde-måltid.

4. Du kan gå foran med et godt eksempel

Fortæl din omgangskreds om dine skralde-eventyr og motiver dem til at spring med på bølgen. Det er vigtigt at sprede ordet og dermed hjælpe med at få italesat, hvilke enorme mængder af madspild detailhandlen udgør.

Det er kun sammen, at vi kan hjælpe samfundet med at stoppe madspild. Mens du stadig har mulighed for at skralde – så gør det, hvis du synes, det lyder som dig. Du bliver ikke set på som hverken en ‘fattiglus’, hjemløs eller tyv. Du gør det noget smart – for både dig selv og samfundet.

Venner, friends, hænder, hands, ta chancen, ensomhed. (Foto: Unsplash)
Ræk ud til din omgangskreds – fortæl dem om de mange fordele der er ved at skralde – de skal også med på skralde-eventyr. (Foto: Unsplash)

 

Læs også: #Madspild 2020: Madspild for dummies

bananer mad (Foto: Unsplash

· Mere fra samme kategori ·