Læs også:

Close
africa festival (Foto: Unsplash)

Sådan fejres Valentinsdag i andre lande

Underholdning  | 

Valentinsdag er lige om hjørnet. Hvert år den 14. februar udveksles millioner af Valentinskort og røde roser over hele verden. Dog fejres kærlighedens dag med mange forskellige traditioner

Bunker af blomsterbuketter, hjerteformede glitterkort og lækre chokoladeæsker udveksles i alle retninger på Valentinsdag. Dog fejres kærlighedens dag på mange andre, lige så traditionelle, måder end blot den amerikanske version af dagen.

Kina – ‘Dobbelt Syv Festivalen’

Valentinsdag i Kina fejres ikke traditionelt den 14. februar, men i stedet på den syvende dag i den syvende måned i den kinesiske kaldender, der normalt falder i august. Her fejres ‘Dobbelt Syv Festivalen’ som også er kendt som Qi Xi festivalen. Festivalen er et synonym for ‘de elskendes helligdag’, og svarer til Valentinsdag i de vestlige lande.

Den korte version af legenden er …
At to elskende par væverpigen Zhi Nü og oksehyrden Niu Lang, hvis kærlighed var forbudt, til evig tid, var udvist til hver sin side af den Himmelske Sølvflod (som symboliserer Mælkevejen).

Den romantiske festival er et symbol på kærlighed mellem de unge og er baseret på legenden om væverpigen Zhi Nü og oksehyrden Niu Lang. Legenden har eksisteret i flere tusinde år, hvor historien er blevet fortalt fra generation til generation. Dagen fejres ligesom Valentinsdag med blomster og chokolade.

Under festivalen ønsker kærestepar om lykke og velstand, mens de ser op på den stjerneklare himmel for at spotte det stjernekrydsede par Vega og Altair, som symboliserer det forelskede par Zhi Nü og Niu Lang, på den årlige genforening.

festival kina (Foto: Unsplash)
Uanset hvilken version, der blev fortalt fra generation til generation, er festivalen et symbol på kærlighed mellem de unge i Kina.(Foto: Unsplash)

Italien – En tragisk fortælling

En anden legende relateret til oprindelsen af Valentinsdag refererer til den kristne St. Valentine, der var præst i Rom på kejser Claudius den Andens tid. Historien bag legenden er langt fra romantisk, da det siges, at St. Valentine trodsede den romerske kejsers ordre om at forbyde ægteskab mellem unge soldater og derfor forbød forlovelser og ægteskaber i Rom.

Hypotesen om forbudt kærlighed …
Gik på at ugifte soldater kæmpede bedre end gifte soldater, fordi gifte soldater måske var bange for, hvad der kunne ske med dem eller deres koner, hvis de døde.

St. Valentin var dog en rigtig skytshelgen, der kæmpede for kærestefolket i hæren, da han i al hemmelighed viede de par, der havde fundet kærligheden langt om længe. Fortællingen ender dog mere tragisk, da St. Valentin blev arresteret, og mens han ventede i fængslet, mødte han fangevogterens datter. Her måtte St. Valentin dog opgive kærligheden, da han blev halshugget på Valentinsdag den 14. februar 269.

Det siges …
Inden St. Valentine blev halshugget, sendte han et brev til fangevogterens datter underskrevet med ‘din Valentin’.
kæreste par kærlighed love (Foto: Unsplash)
Mange siger, at Valentinsdag oprindeligt stammer fra St. Valentins tragiske historie.  (Foto: Unsplash)

Japan – Mændenes fest

I Japan er Valentinsdag mændenes fest, da der er tradition for, at kun kvinderne giver gaver til mænd på Valentinsdag i Japan – ofte i form af chokolade. Dog er der to forskellige typer gaver. ‘Giri choco’ som er en relativt billig type chokolade, som kvinder giver til mandlige kollegaer og venner, som de ikke har nogen romantisk tilknytning til. Og så er der ‘honmei choco’, som gives af kvinder til kærester, forlovede eller ægtemænd, som de har ægte, romantiske følelser for.

Til gengæld vil mænd give kvinder gaver på ‘White Day’, som er en mærkedag i Japan, den 14. marts – lige fra hvid chokolade, til småkager, slik eller endda smykker. Sydkorea, Vietnam og Taiwan har lignende traditioner på Valentinsdag.

chokolade japansk slik (Foto: Unsplash)
Kun den specifikke’ honmei choco’ gives til kærester på Valentinsdag.  (Foto: Unsplash)

England – Valenstins julemand

Valentinsdag fylder allermest i grevskabet Norfolk i England. Men traditionelt har folket i Norfolk overtrumfet idéen om blomsterbuketter, da Valentinsdagen fejres lige så gennemført som juleaften.

Valentinsdag er specielt unikt for folket i Norfolk, da legenden om Jack Valentine er en af de mystiske traditioner, man kan støde på, på Valentinsdag. I Norfolk fungerer Jack Valentine som en slags julemand på Valentinsdagen. Da både børn, venner og familie ivrigt venter på at høre Jack Valentine banke ved deres døre. Legenden er mystisk, for ingen har nogensinde fået øje på den gavmilde Jack Valentine, der stille lister ind på verandaer og lægger slik og små gaver til de heldige personer.

En anden engelsk Valentinstradition … 
Er blandt andet at piger vil gifte sig med den første ungkarl, hun møder på Valentinsdag.

Valentinstraditionen kan derfor mest af alt betragtes som alles fest, da pengepungene tømmes dagen før kalderen rammer Valentinsaften den 13. februar, hvor flere tusinde anonyme gaver får hjerterne i Norfolk til at banke af glæde.

Andre kvinder går ‘all in’
Om aftenen på Valentinsdag plejede kvinder i England at placere fem laurbærblade på deres puder – et ved hvert hjørne og et i midten, og spise et hårdkogt æg med salt, for så ville man drømme om sin elskede, fremtidige mand.
blade træ (Foto: Unsplash)
Jack Valentine er nok en af de mest mystiske traditioner, man kan støde på, på Valentinsdag. (Foto: Unsplash)

Bulgarien – Singlernes fest

Valentinsdagen ser ud til at have overtaget hele verdenen. Men i den lille Balkan-nation Bulgarien har man dog i århundreder fejret helligdagen Trifon Zarezan også kaldet ‘Winemakers day’ på Valentinsdagen, som er dedikeret til de mange vinelskere.

Ritualet siges at stamme fra Saint Trifon

Der betragtes som en vogter af vinmarkerne og vinproducenterne, som velsignede vinmarkerne i Bulgarien.

I dag fejres de to helligdage sammen, hvor vin og kærlighed er den perfekt kombination. Så hvorfor ikke stjæle denne tradition fra bulgarerne? Mens kærestepar fejrer Valentinsdagen sammen, så skænker alle de mange singler et glas vin eller to til sig selv på dagen.

En usædvanlig fortælling … 
En gang da Saint Trifon gik til sin vinmark for at klippe grene fra vinstokkene, var han så ‘fokuseret’ på sit arbejde, at han ved et uheld kom til at klippe sin næse af i stedet for grenene, da en smuk kvinde listede forbi markerne.
vin veninder piger sjov gruppe (Foto: Unsplash)
‘Winemakers day’ bør helt sikkert indføres som en Valentinstradition hos flere lande end blot Bulgarien.  (Foto: Unsplash)

Frankrig – ‘Village of love’

Der er nok bred enighed om, at Paris betragtes som en af ​​de mest romantiske byer i verden. Med et ry som en af ​​de mest romantiske destinationer i verden, er det ikke underligt, at Frankrig længe har fejret Valentinsdagen.

Historien går på, at et af de første Valentinsskort blev sendt fra Frankrig, da Charles den 1., hertug af Orléans sendte et kærlighedsbrev til sin kone, mens han sad fængslet i ‘Tower of London’ i 1415. Siden dengang har franskmænd bibeholdt traditionen og sender flere tusinde af de populære, romantiske Valentinsskort.

En anden traditionel Valentinsdag-begivenhed findes i hjertet af Frankrig i regionen Centre-Val de Loire. I regionen finder man den franske landsby St. Valentin, der også er kendt for ‘Village of Love’, som utvivlsomt er landets mest romantiske attraktion. Der er nemlig tale om en to-dages kærlighedsfestival, fra den 12. til den 14. februar, hvor der er skruet helt op for de romantiske seværdigheder og aktiviteter.

Under festlighederne er byen pyntet med flere tusinde røde rose, som kan få de mest kolde hjerter til at smelte. Desuden er festivalen kendt for ‘elskernes have’, hvor par kan plante et træ i haven som et symbol på den kærlighed, de håber vil blomstre.

tre hjerte blomster valentinsdag (Foto: Pexels)
I regionen Centre-Val de Loire afholdes årligt en to-dages lang festival dedikeret til forelskede kærestepar. (Foto: Pexels)

Sydafrika – Blottet kærlighed

Kærlighed kan helt bestemt siges at være i luften i Sydafrika. For kvinderne i Sydafrika er ikke blege for at vise, hvem deres hjerte tilhører, da navnene på fyrer, som de er varme på, fastgøres som et stort hjerte på deres skjorteærmer på Valentinsdag.

Man vil helt klart være tilbøjelig til at sige, mange sydafrikanske mænd den 14. februar får sig en glædelig overraskelse, når deres hemmelige beundrere endelig afslører sig selv og så på den mest romantiske dag på året.

africa festival (Foto: Unsplash)
I Sydafrika er der tradition for at vise, hvem man har et godt øje til på Valentinsdag. (Foto: Unsplash)

 

Læs også: Servér en romantisk kærlighedsdrink

Valentinsdag, Valentinsdrink. (Foto: Foto: Lorang & Co. Lene Samsø)

 

Kilder:

stvalentinesday.org

chinahighlights.com

historie-online.dk

theculturetrip.com

diffen.com

bbc.co.uk

theculturetrip.com

 

 


 

· Mere fra samme kategori ·