
Januarfund: Så er der beauty-nyheder til dig
Velkommen til et nyt år og en januar måned fyldt med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beauty-nyheder, som jeg gerne vil dele med jer
Jeg har forsøgt at skele lidt til, at januar tit kan være en lidt lang og svær måned at komme igennem efter en dyr december. Men der findes faktisk rigtig mange gode produkter til en rimelig pris. Og skal man bruge penge på køb i januar, skal der være en god grund til det. Se mine bud på både indkøb og alle beauty-nyhederne.
En ting som man også med fordel kan gøre i januar er at købe resterne af de gaveæskerne fra jul. Måske der iblandt er en duft, du virkelig godt kunne tænke dig eller et produkt du bruger meget af. Ofte kan du få æskerne med 50% rabat. Det er da smart.

Nyheder og gode priser eller tilbud på produkter jeg kan lide:
Både en læbepomade og læbestift
Kiehl’s Butterstick Lip Treatment er en fugtgivende balm, der gør læberne glattere med en nærende blanding af olier. Formlen indeholder Lemon Peel Oil og 20 % kokosolie, handlet på fair vis, der er kendt for deres beroligende egenskaber og gør læberne synligt glattere. Der er bredspektret SPF 30-solbeskyttelse i og den og beskytter læberne året rundt – også i en kold måned. Og det gode er, at I denne nuance, så får de også den helt rigtige læbefarve, der fremhæver læberne på smukkeste vis. Den ser mørkere ud, end den er på læberne. Så prøv den næste gang, du er et sted, hvor den kan testes.
Jeg synes, at læbernes synes og føles blødere, glattere og fugtet, og det holder faktisk således i op til 12 timer efter påføringen.
Butterstick i ‘touch of berry’ nuance, 149,95 kr.,www.matas.dk
Det lækre bad
THE RITUAL OF TSURU er en limited edition serie, som du kan få engang ind i februar. Denne badeolie er jeg pjattet med. Det er en nærende bruseolie, der forvandler sig til et silkeblødt skum, når den kommer i kontakt med vand. Rens og plej din hud på én gang med denne bruseolie, som er designet til at afsløre hudens naturlige glød og utrolige blødhed.
Den indeholder sort-fyr, der er kendt for sit høje indhold af mineraler og vitaminer, der vil hjælpe til med at opfriske og tone huden. Den søde og festlige aroma, der både er fortryllende og afslappende, vil få din hud til at dufte skønt hele dagen.

Rituals badeolie, 70 kr., www.rituals.dk
Den luksuriøse håndcreme
Den ligner en million, men er til at betale. Ja, man tror næsten, det er løgn. Botanical Aqua Minimes Hand Cream i en 30 ml. er en super smuk (se den lige) parfumeret håndcreme med duftspor af stimulerende og træagtig citrus, som fremkalder billeder af dagens første solstråler i hesperidernes haver ved klostret i Minimes. Den er fugtende og har en fyldig konsistens, som giver hænderne en fin duft af udsøgte noter uden at efterlade huden fedtet. 100 % vegansk.
Le Couvent håndcreme, 70 kr., www.magasin.dk
Den girly neglelak
Lyserød kommer i alle afskygninger det her forår. Hvorfor ikke tyvstarte med neglene og endda til en pris, hvor alle kan være med. Sephoras Color Hit serie, er en langtidsholdbar neglelak fra SEPHORA COLLECTION, der skinner levende farver i op til 5 dage. Er helt pjattet med denne farve. Men der faktisk 51 andre at vælge imellem.
Den gode øjenmakeupfjerner på tilbud
Man kan ofte gøre nogle rigtige gode køb i januar. Også på www.yves-rocher.dk, hvor jeg fandt denne øjenmaupfjerner til næsten halv pris. Det er en 100 ml., og den er virkelig god.
Express Eye Makeup Remover fjerner med sin milde, skånsomme tofaseformel ethvert spor af makeup – også den vandfaste – med et snuptag og uden at efterlade en fedtet hinde. Makeuppen fjernes helt, og formlen med kornblomst beroliger huden omkring øjet. Den er testet under kontrol af øjenlæger.
Yves Rocher øjenmakeupfjerner, 49 kr. (normalt 89 kr.), www.yves-rocher.dk
Bad med Glossier
Jeg synes generelt, at Glossiers priser er mega gode. Denne Glossier Body Hero Daily Oil Wash er virkelig lækker. Den er inspireret af de cleanser, der findes med olie, som man bruger til ansigtet. Den udtører ikke huden. Når man blander den med vand skummer den lækkert og efterlader huden blød. Den har blandt andet neroli (appelsinblomst) i. Alle kan bruge den og indeholder ingen ‘dumme ting’.
Glossier body wash, 140 kr., www.glossier.com
Den lækre læbestift til en mega god pris
Max Factor Colour Elixir-serien er mega god. Den indeholder plejende og blødgørende ingredienser, samt emolienter, antioxidanter & E-vitamin der sikrer at dine læber bliver blødere og glattere for hver gang, du bruger den.
I løbet af kun syv dages brug af Colour Elixir læbestift, kan man opleve synlige forbedringer. jeg synes virkelig, at mine læber så synligt finere og smukkere ud, da farver tager sig langt bedre ud på glatte og velplejede læber. Denne hedder 075 og Ruby Tuesday. Men der er også mange andre fine nuancer, at vælge imellem. Prisen er her virkelig god ift. den læbestift du reelt får for pengene.
Max Factor læbestift, 109,95 kr., www.magasin.dk
Hjemmespa der er til at betale
Det er noget billigere at tage spadagen derhjemme. Der findes et utal af lækre produkter, hvor du kan bliver januarlækker. Som denne engangs fugtmaske fra Matas striber, der er med både avocado og sheasmør. Den passer til alle hudtyper og giver en velfugtet og blød hud.
Lad den sidde på cirka 20 minutter. Måske du samtidig kan give dit hår lidt ekstra balsam i med et håndklæde om.
Matas striber fugtmaske, 29,95 kr., www.matas.dk
Og så dem jeg bliver nødt til at nævne:
1. Nyt liv til håret
Januar er også tid til “nu skal der ske noget”-tid. 😉 Og jeg har sat mig for at tage “en tørn” med Sugarbearhair igen, så mit hår i 2020 bliver langt, skinnende og sundt bare ved at spise en ‘turkis vingummi’ hver dag. Det er da nemt. Jeg har prøvet dem før, og de virker. Jeg har dog ikke brug for at tage dem hele tiden, men tager dem som en slags “nu skal jeg forkæle håret” i perioder.
De små lækre bamseformede vitaminer er særligt til dem, der ønsker at gøre noget ekstra for sit hår. De virker styrkende og plejende, så dman opnår et stærkt, sundt og langt hår. Og så sørger de for at håret ikke knækker, da de øger hårets egen styrke og elasticitet. De styrker som en bonus også samtidig neglene, så de vokser hurtigere og bliver ekstra stærke. De er vegetariske og ‘cruelty free’ (ikke testet på dyr). Den søde/syrlige smag er lavet af naturlig bær ekstrakt, kokosolie og sukker.
De er på sociale medier mega hypede – også af Kardashians. Men husk nu, at det ikke altid er et stempel for, det er godt. I denne sammenhæng er det dog.
Sugarbearhair, 279 kr., www.beautycos.dk
2. Hej hej friske øjne
Jeg synes virkelig, at IT Cosmetics produkter kan noget. De ser måske ikke ud af så meget, men hold da op hvor de virker. IT Cosmetics Bye Bye Under Eye er den prisvindende bestseller-concealer, som giver fuld dækning, holder hele dagen, og som hverken laver striber eller sætter sig i de fine linjer. Den modstår fugt og vand og er fuldt dækkende, så øjnene får et yngre udtryk. Den er perfekt til forskellige hudtoner og hjælper med at skjule mørke rande, poser, rødme, sprængte blodkar og andre ujævnheder. Fås i hele 24 farver!
IT Cosmetics Bye Bye under eye concealer, 184,95 kr., www.matas.dk
3. Duften jeg er blevet afhængig af
Duften Donna Born in Roma er en sofistikeret og moderne duft til kvinder, inspireret af den italienske hovedstad Rom; byen hvor elegance og modernitet flettes sammen, hvor klassiske værdier hyldes gennem en pulserende og fri livsstil. Der er blandt andet jasminblomster, eksklusiv Bourbon vanilje samt pink peber og overdosis af træ i.
Valentino, Donna born i Roma, 495 kr. for 30 ml. edp., www.sephora.dk
4. Det nye mærke Nøie
Det er et nyt dansk hudplejekoncept, som jeg har testet. Et mærke med personaliseret hudpleje, der blev lanceret i slutningen af 2019. Jeg har testet de to produkter på billedet. De blev “udvalgt” til mig, da jeg tog deres test på hjemmesiden. Det er Danmarks første personaliserede hudplejebrand, som er så personligt, at dit navn endda står på emballagen.
Udgangspunktet for Nøie er en grundig og onlinebaseret hudanalyse, der effektivt viser, hvilke aktive ingredienser din personlige hudpleje skal bestå af, for at du opnår den ønskede effekt. Faktisk er metoden så effektiv og målrettet, at 84% oplever en forbedring af huden allerede efter 21 dage. Selv kunne jeg rigtig godt lide de to produkter jeg testede. De virkede som et “match” til mig. Og da der var gået den tid, som Nøie forventer man er om at bruge produkterne, fik jeg en mailreminder, om at det måske snart var tid til at genbestille – smart – hvis de altså ikke overdriver de reminders. 🙂
Nøie er et spin-out af LEO Pharmas LEO Innovation Lab. De seneste tre år har virksomheden screenet tusindvis af ingredienser, udvalgt de bedste og nærstuderet teknologi, videnskab og effekt. Tilbage står kun de bedste ingredienser, som vi indgående kender effekten af.
Den dybe dermatologiske viden, kombineret med din egen personlige hudprofil og en avanceret algoritme, giver Nøies hudspecialister det perfekte udgangspunkt for, præcist at kunne sammensætte det hudplejeprodukt, der matcher din huds aktuelle behov. Ændrer din hud sig, så ændrer dit næste Nøie-produkt sig også.
Nøie produceres i Danmark og forhandles online via www.noie.com. Sortimentet er personligt og formuleres i produkter til ansigt og krop. Som noget ganske unikt kan du selv vælge præcis den konsistens, du foretrækker. Ønsker du den light, medium eller rich? Det er smart.
Nøie produkter, fra 150 – 395 kr., www.noie.dk
5. Den bedste primer
Perfecting Primer fra NUDE BY NATURE er virkelig en af de bedste primer, jeg har prøvet. Det er en blødgørende primer, der er en ideel og uundværlig base, når den perfekte makeup skal lægges. Primerens primære funktion er, at udviske de små skønhedsfejl og de fine linjer. Hvilket den virkelig gør. Man kan bruge den alene, hvis man ønsker et rent og naturligt look, eller som base for foundation og pudder. Jeg er giga fan.
NUDE BY NATURE primer, 269,95 kr., www.magasin.dk
6. Kemisk peeling
Jeg har hørt så meget om den, og nu fik jeg den endelig testet selv. Men læs lige først her, hvorfor Signe Cordsen, indehaver af Healux Klinikken, fortæller. Hun har arbejdet med Dermaceutics produkter siden 2005 og vender altid tilbage til Dermaceutics peelinger, fordi hun oplever, at deres peelinger er dem, der skaber bedst resultater.
– Når vi starter op med en ny kunde i klinikken, ser vi ansigtet som en helhed: Først ser vi på, hvad der forstyrrer billedet; det kan være farve-forskelle i huden såsom solskader eller røde kar-sprængninger. Dernæst kigger vi på selve hud-strukturen, forstørrede porer, livløs hud, små fine overfladiske linjer. Og alt dette er det første vi gør noget ved, med Dermaceutics kemiske peels og eventuelt laser. Man kan sige, at vi ”renser lærredet rent. Når vi så har et rent lærred, så kan vi opbygge den tabte volume med filler- eller botox behandlinger, så de mekaniske rynker også forsvinder, hvis kunden ønsker det”, forklarer Signe Cordsen og fortsætter:
– Det er i behandlingsforløb som disse, at kunderne opnår det mest naturlige, friske, ungdommelige udseende og mest langvarige resultat. Tiden hvor man bare sprøjtede filler eller botox ind – uden at se på hud-strukturen er ovre.
Jeg har prøvet en enkelt Milk Peel-behandling, der er en klinisk testet kemisk peeling til modvirkning af grå og livløs hud, fine linjer, urenheder og ujævn hudtone. Denne hudpeeling af medicinsk kvalitet øger kollagenproduktionen og giver en mere jævn hud og flottere glød. Takket være den milde formel og en sikker protokol er Milk Peel et progressivt alternativ til laserbehandling og stærkt koncentrerede peelinger.
Det er den perfekte ‘vedligeholdelsesbehandling’ til alle aldre og hudtoner. Man skal dog have mellem 2-4 (alt efter din huds tilstand) for at opnå bedste resultat. Jeg kunne dog se en forskel i min hud. Og jeg er vild med, de tager omkring 20 minutter i alt. Det svier lidt – men man får “blæst” på, så det ikke føles så stærkt. Min hud var lidt rød dagen efter – men ikke voldsomt. Og jeg brugte de to produkter nedenfor – først den “grønne” og så den anden efter 9 dage. Peelingen gjorde noget ved min hud, og jeg gad godt at have prøvet måske fire behandlingerne. For jeg er ikke til hverken botox eller restylane, så det her kunne være et alternativ for mig. En enkelt behandling koster omkring 750 kroner.
Alle N’age klinikker, hele landet
Healux Klinikken, København
Confident MAC, Trekroner/Roskilde
Lamima laser, Holbæk
CosmeCare, København
Lontoft Plastikkirurgi, Odense
Asdis Hud & Skønhedsklinik, Helsingør
Beautiful Balance, Randers
Læs også: