Læs også:

Close
zoneterapi, fødder, behandling, sundhed, My Daily Space,(Foto: Unsplash)

Hvad kan zoneterapi gøre for dig?

Sundhed  | 

Mange går og stresser, har hovedpine, og vi propper os med piller for at få det bedre. Vi prøver alverdens behandlinger, hvor det enten er lægen, der har videresendt en, eller vi prøver noget, vi har fået anbefalet. Læs her mere om zoneterapi; en alternativ behandlingsform

Det er vigtigt, at du finder det, der passer til dig. Måske en alternativ behandling som zoneterapi. Vi har taget en snak med zoneterapeut Heidi Bjerre i hendes klinik på Frederikssundsvej. Snakken faldt på, hvad zoneterapi egentlig er, og hvad det gør ved dig og din krop. Udover vores lille snak, har jeg selv valgt at være forsøgskanin, da jeg selv har en Hortons hovedpine, der desværre ikke kan fjernes med to piller. Det vender vi tilbage til senere. Først starter vi med Heidi …

zoneterapi, fødder, behandling, alternativ behandling, (Foto: MY Daily Space)
Heidi Bjerre har sin klinik på Frederikssundsvej 235, 2700 Brønshøj. (Foto: My Daily Space)

Hvad går zoneterapi ud på?

Kort fortalt så kan hele kroppen afspejles i delområder af kroppen for eksempel fødder, hænder og ører. Teorien bag zoneterapi går på, at vi ovenpå og under fødderne har en række zoner, som afspejler vores organer, knogler og nervesystem. Enhver zone er altså forbundet med en del af din krop.

På denne måde kan trykpåvirkninger på bestemte punkter under fødderne påvirke bestemte dele af kroppen, og sætte gang i en helings- eller lindring proces.

 – Jeg anvender trykpåvirkninger under foden, for at forbedre funktionen et andet sted i kroppen. Jeg bruger forskellige trykteknikker, der går ind og påvirker kroppens energisystem, fortæller Heidi.

Mine behandlinger tager udgangspunkt i Traditionel kinesisk medicin, og et holistisk menneskesyn. I TKM betragtes mennesket som en helhed, der bør være i balance fysisk,psykisk, samt i forhold til sine omgivelser. Forskubbes balancen, opstår ubalance, der i nogle tilfælde resulterer i sygdom.  Med zoneterapi kan der i mange tilfælde genoprettes en god balance i kroppen og sindet.

Hvad er det godt for?

Listen er meget lang. Det jeg behandler mest for i min lille klinik er, hovedpiner og migræne. Stress og de fysiske problemer, der kan medfølge når man er stresset. Angst og fordøjelses problemer. Smerter i nakke og lænd. Hormonelle problemer som for eksempel overgangsalder – jeg har en del 50+ kvinder i klinikken, som får hjælp mod hedeture og kløe på kroppen. Og man kan også behandle fertilitetsproblemer. Til marts kommer “min første zonebaby”, det er vildt optur når kvinder, der virkelig har kæmpet for at blive gravide, lykkes.

Under min uddannelse lavede vi en lille undersøgelse med klienter, der alle var diagnosticeret med fibromyalgi. De var på briksen fire gange med en uges mellemrum. Størstedelen fik lindret smerte og mere energi.

På listen med ting zoneterapi er godt for kan der også tilføjes
– Mensturationsproblemer
– Ledproblemer
– Svækket immunforsvar
– Luftvejsproblemer
– Væskeophobning i kroppen
– Søvnbesvær
– Mellemørebetændelse
– Depression
– Urinvejene. fx gentagende blærebetændelser
– Afspænding
– Fødselsmodning
– Astma/allergi lindring og bedring
– Hudlidelser

– Jeg bliver dog nødt til at påpege, at Zoneterapi er en komplementær behandlingsform, som hverken kan eller skal erstatte, den naturvidenskabelige tilgang til sygdomsbehandling. Jeg kan ikke, og vil ikke gøre forsøget i for eksempel, at helbrede en kræftramt klient! Det kræver efter min overbevisning, en lægelig ekspertise. Men jeg hjælper gerne med at mindske, de gener et behandlingsforløb medfører, og her er zoneterapien genial, fortæller Heidi.

fødder, zoneterapi, behandling, (Foto: Unsplash)
En behandling hos Heidi Bjerre koster 450 kr. for 50 minutter (Foto: Unsplash)

Hvordan hænger zoneterapi sammen med hovedpine, migræne og Hortons hovedpine?

Når folk kommer med hyppige hovedpiner og migræner, er der ubalance i et eller flere elementer. Jeg bruger ‘fem element teorien’, som et redskab til at finde vej og genoprette ubalancer. Min erfaring er, at de fleste typer af hovedpine viser sig i meridianerne, og ud fra hvilke meridianbaner smerten befinder sig i, behandler jeg under foden ud fra dem.

Hvis vi ser på dig, så bevægede dine smerter sig i en bestemt bane. De steder smerten var værst i dit hoved, og de baner dine smerter i benet fordelte sig på, var i galdeblære meridianen. Og på din fod, var zonen for galdeblæren meget ømt. Galdeblæren tilhører træelementet, og ved at genoprette balancen i elementet, kan energierne igen flyde frit. Efter din Hortons hovedpine er forsvundet, er zonen heller ikke længere øm på din fod.

Altså ved tryk på de rette zoner, kan zoneterapi sætte gang i en helbredende proces i de nervebaner, og ubalancer som forårsager migrænen.

Hjælper zoneterapi på stress og hvordan?

Kroppen er på massivt overarbejde, og nervesystemet i højt alarmberedskab, når man er stresset. Mennesker med stress, har ofte en del fysiske, og psykiske symptomer på at kroppen, og sindet ikke kan rumme mere. Mange gange har folk gået meget længe med stress, før de opdager der er noget helt galt. Jo længere der går, før man handler, jo værre bliver symptomerne, og ubalancerne der skal genoprettes er mange.

Folks stresssymptomer rimer ofte på hinanden, men vi er alle forskellige, så alle mine behandlinger er individuelle. Efter en snak, og gennemgang af foden, bliver min behandling rettet mod de steder, hvor ubalancerne er opstået. Med zoneterapi hjælper jeg blandt andet med, at få nervesystemet i balance, og dermed kroppen ned i gear. Det giver en øget følelse af ro, og balance, og hjælper dit immunforsvar tilbage til normalen.

Hvor ofte skal man gå til behandling?

Man bør regne med mindst to-tre behandlinger, for at opnå en virkning af zoneterapien. Mens mere komplekse tilstande, kan kræve op til 10-12 behandlinger eller flere.

Det er meget svingende alt efter de problemstillinger, du kommer med, og hvor længe symptomerne har varet. Det er ikke alle, der som dig får så markant en forbedring, efter første gang. Min anbefaling er at komme med cirka en uges mellemrum, de første tre-fem gange. Har vi ikke set den mindste forbedring i løbet af tre til fire gange, vil jeg anbefale dig at søge en anden behandlingsform. Dette har jeg dog ikke været nødsaget til endnu.

Alt efter hvordan du reagerer på de første behandlinger, kan der gå længere tid imellem behandlingerne. Så et behandlingsforløb ser ofte sådan ud, at klienten kommer tre gange med cirka en uges varighed, derefter et par gange med to ugers mellemrum, og sådan sætter vi hele tiden længden mellem behandlingerne op. Jeg har klienter, der kommer en gang om måneden, for at opretholde balancen. Andre kommer hver tre måned, og andre ser jeg selvfølgelig ikke igen, når de har opnået det ønskede resultat. Efter et forløb, kan de fleste heldigvis mærke, når de har brug for en tur på briksen igen.

Fakta
Heidi Bjerre er RAB registreret, som betyder, at du kan bruge Danmark eller andre sundhedsforsikringer, som giver helt eller delvis tilskud til din behandling.

Har du tips til hvordan man selv kan holde sig i balance?

Lev fornuftigt og pas på dig selv.

– Jeg kan sagtens komme med en liste, med gode råd til at holde sig i balance. Men sagen er den, at det ofte føles som en lang pegefinger, af en forkert livsstil. Der skal stor vilje, og overskud til at ændre en uhensigtsmæssig livsstil, fortæller Heidi.

Gode råd er altså ikke altid nemme at følge, hvis der kommer en masse på sammen tid. Mine klienter får selvfølgelig råd om vitaminer, og kosttilskud med på vejen. Men der er ikke forargede blikke, hvis de ikke handler derefter. Men jeg har da altid et håb om, at de vil lytte, og tage det til sig. Ikke for min, men deres egen skyld.

– Jeg kan også for eksempel foreslå yoga og meditation, som en kilde til at finde ro i en stresset hverdag. Men er man først der, hvor stressen har overtaget, kan det bare være så svært at komme afsted. Jeg synes små, og flere livsstilsændringer over tid, er bedre end de kæmpestore, der kan blive en alt for stor mundfuld, og ofte ender i en fiasko, fortæller Heidi.

zoneterapi, fødder, behandling, sundhed, My Daily Space
Heidi laver sin egen salve, til de behandlinger hu udføre i klinikken. (Foto: My Daily Space)
Heidi Bjerre’s creme opskrift
– 1 deciliter bivoks eller hvidvoks
– 5 deciliter jomfruolivinolie
– 10 dråber æteriske olier (fx. lavendel, som virker beroligende)
Smelt voksen i en gryde, tilsæt olien. Når voks og olie er smeltet sammen, lader du blandingen køle lidt af, inden du tilsætter dråberne. Hæld blandingen på glas, og sæt det i køleskabet.
Holbarhed, 6 måneder på køl.

Forsøgskanin – fjern min Hortons hovedpine

Som nævnt i starten, har jeg været forsøgskanin hos Heidi Bjerre. Jeg lider af Hortons hovedpine, som desværre er en hovedpine du ikke nemt kan komme af med. Jeg har prøvet alt, piller fra lægen, piller fra udlandet, Yoga og meditation. Intet har givet resultater, og jeg har været nødsaget til at indfinde mig med, at jeg nok aldrig kommer af med den hovedpine.

En dag tog jeg mig sammen, og besøgte Heidi i hendes klinik. Min Hortons hovedpine var kommet tilbage, og havde nu varet i to måneder. Normalt har jeg hovedpinen, i omkring fire til fem måneder af gangen. Jeg får altid anfaldet på samme tidspunkt, og anfaldet vare imellem to til tre timer af gangen. I denne periode fik jeg dem kl.03.00 hver nat.

Jeg fik min første behandling hos Heidi, jeg havde ikke de største forventninger til det. For havde aldrig prøvet det før, og tænkte at det nok ikke ville fjerne en Hortons hovedpine. Jeg vågnede dagen efter kl.10.00, uden at have haft et anfald. Jeg var så udhvilet, frisk og klar til dagen. Jeg tænkte, det var underligt, men ville ikke håbe på noget. Jeg ville se, om den kom i løbet af dagen, altså hovedpinen. Den kom aldrig, og nu to måneder efter, har jeg ikke haft Hortons hovedpine. Jeg ved ikke, om det virker på andre, men jeg kan kun anbefale, at man prøver det af for at se om det måske hjælper en.

Du kan læse mere, se åbningstider og finde priser her: https://www.facebook.com/zoneterapi.v.heidibjerre/

 

Læs også: 

 

Det skal du vide om gurkemeje

gurkemeje rod (Foto: Pixabay)

· Mere fra samme kategori ·