Læs også:

Close
Girls, piger, pigeting, selvværd, selvtillid, outfit, vanesag, glo, dårlig, stil (Foto:Unsplash)

Klumme: En pigeting vi skal have italesat

Mit liv  | 

Jeg tror vi alle gør det, men det gavner ikke nogen. Vi burde stoppe denne typiske pigeting, og få tingene italesat

I sidste uge stod jeg i metroen. Jeg havde en sommerkjole på, som jeg lige har købt. Jeg gik egentligt ud af døren, med en følelse af, at jeg så relativt godt ud. Ved metroen ser jeg en pige, på cirka samme alder som mig. Hun har et par seje løbe/træningsbukser på fra Nike, en hættetrøje, håret sat op i en løs knold, og solbriller på. Jeg kiggede egentligt på hende, fordi jeg blev inspireret af hendes afslappede, chill stil. Pludselig fik jeg en følelse af fortrydelse over mit tøjvalg. Jeg synes næmest, jeg stod der i metroen og lignede en eller anden forvokset 5 årig i den her kjole. Så jeg gloede jo egentligt lidt, hvis jeg tænker over det. Men ikke fordi jeg synes, der var noget galt med hendes tøj -faktisk tværtimod.

Kjole, sommerkjole, pink, lyserød, lille, pige, outfit, look, usikker, genert, glo, piger (Foto:Unsplash)
Min kjole, som jeg havde valgt og tage på den dag, ligner meget denne stil. (Foto:Unsplash)

“Pay it forward”- princippet

Da jeg forlod metroen, havde jeg et helt anderledes syn på mig selv, end da jeg forlod min lejlighed blot 12 minutter før. Det samme havde pigen på min alder, som jeg havde kigget på. Vi er allesammen en smule usikre, om man vil det eller ej. Jeg tror alle kender følelsen af at stå derhjemme foran spejlet og tænke “hold nu op hvor det her spiller”, og så i det man træder ud for en dør, og ser at alle andre har mindre “udfordrende” eller “vovet” tøj på, går man fra at føle sig godt tilpas og cool, til at føle sig dum og nærmest lidt halvflov over sådan, som man har klædt sig.

Det behøver man altså ikke, og vi burde være bedre til at sige til hinanden, især til fremmede, hvis vi ser noget, som vi synes ser godt ud, eller hvis nogen smiler til en, så bryd tavsheden, og i stedet for bare at smile tilbage, så smæk en kompliment på bordet. “Du har et herligt smil, og du må have en dejlig dag.”

Man kan se det som en slags “pay it forward”-princip. Princippet går ud på, at hvis du giver noget videre, som en kommentar som ovenstående, når du får et smil, så bliver den person glad, og giver en kompliment, et smil, et grin eller lignende, videre.

Smile, smil, venner, sig, hej, bryd, tavsheden, offentlighed, pigeting (Foto:Unsplash)
I stedet for bare, at smile tilbage, så smæk en kompliment på bordet. Prøv det. (Foto:Unsplash)

Det er en mærkelig pigeting

Det skal være mere legalt at sige til hinanden, især os piger, “hey, du ser altså mega skøn ud, det var derfor jeg stod og gloede sådan på dig”. For det er en mærkelig pigeting, at vi kører et elevatorblik, eller et himmelvendt øje, når vi ser nogen, som har fed stil, måske endda federe end en selv. Eller når vi ser nogen, som har prøvet noget nyt med sammensætningen af tøjet. Synes vi at det ser fuldstændig vanvittigt ud, så gør vi, som vi er blevet opdraget til, og siger ikke noget, hvis vi ikke har noget godt at sige. Men nu siger jeg hermed, med denne klumme, at hvis vi så synes det ser godt, sejt, modigt, spændende ud, så SKAL det siges, og ikke bare nedstirres!

pige, kigge, se (Foto:Unsplash)
Det er en mærkelig pigeting, at vi kører et elevatorblik, når vi ser nogen, som har fed stil. (Foto:Unsplash)

Det bider os i røven i sidste ende

For det bider os selv i røven. Som det bed mig i røven i metroen i sidste uge. Jeg følte mig utilpas i mit eget tøj, både på grund af det blik jeg (selvfølgelig) fik tilbage af pigen, og fordi jeg blev usikker på mit valg. Hun følte sig da helt sikkert også utilpas, og stillede spørgsmål ved sit valg af tøj. Vi kunne begge have forladt metroen med en god følelse af os selv, hvis jeg havde turde at bryde tavsheden, og havde sagt hvorfor det egentligt var, at jeg stod og kiggede på den måde.

Det skulle da ikke være så svært i andre lande …

I mange andre lande er det normalt at komplimentere fremmede. I Frankrig får man for eksempel ofte af vide “du har et smukt smil”, eller “du ser godt ud i dag”, uden at det er hverken mærkeligt, upassende eller grænseoverskridende. Det er mest i Danmark, at det er fuldstændig skørt, at skulle sige sådan til en, på sin egen alder. Og det skal brydes. Og vi bryder det ved at bryde tavsheden og italesætte.

Paris, komplimenter, piger, kvinder, female, femme, ros, hinanden (Foto:Unsplash)
I Frankrig får man ofte af vide, “du har et smukt smil”. (Foto:Unsplash)

Dåseskjul i metroen …

Jeg har også haft en fed oplevelse. Jeg stod, igen i metroen. Jeg tror, at metroen er en form for “dåse”, som dåsen i dåseskjul. Et “hellested”. Alle kigger sig i spejlningen i vinduerne, alle glor på hinanden, alle får lige sendt en hurtig SMS afsted, og får lige stået og lavet absolut ingenting i 5-7 minutter, man kører afsted.

Jeg stod med min cykel, aldeles malplaceret og upraktisk i den åndssvage metro, hvor folk er komplet blinde for de tre små klistermærker, der er over midtersæderne. De betyder til gravide, barnevogne og cykler! (For fanden da.) Nå, never mind.

Jeg står midt i det hele, og en mand står og kigger helt vildt på mig. På min cykel, kigger op og ned af mig. Det skal lige siges, at jeg havde en absurd kort lunte den dag, for det var, hvad der føltes som 45 grader varmt i metroen mod Vanløse, og jeg hader at stå og balancere med min cykel, fordi en eller anden 16-årig knægt, kun kan spille Candy Crush på sin iPad, når han sidder ned. Jeg vender mig om og spørger manden, som kigger sådan på mig, “hvad er der? Kan jeg hjælpe dig med noget?”. Han bliver faktisk ret forskrækket over, at jeg spørger ham så direkte. Han kigger op, smiler, og siger “jeg står bare og beundrer din fine cykel.”

Metro, hellested, dåsen, dåsekjul, glo, på, hinanden, sig noget Ft
Metroen er alles hellested, hvor man observerer sig selv og alle omkring. (Foto:Unsplash)

Altså, har jeg toiletpapir siddende under skoen

Jeg blev helt vildt glad og lettet. Tanker som “hold kæft en stodder, hvad står han og glor sådan på” og “har jeg taget bukserne omvendt på, eller hvad er det, der er så mega spændende”, de forsvandt jo, og jeg fik svar på det hele. Jeg fortalte ham, at jeg er glad for min cykel, den er ny. Jeg havde lige købt den i cykelhandleren på Nørrebrogade, lige overfor Netto. Han takkede, og jeg stod af på Kongens Nytorv, glad, og stolt af min cykel, og ikke en eneste tanke om, hvorvidt jeg har morgenmaden siddende mellem tænderne, eller toiletpapir siddende under skoen, strejfede mig.

Mennesker, menneskremængde, offentlighed, gruppe af mennesker
Vi begragter alle sammen hinanden, og spejler os selv i andre. (Foto:Unsplash)

“Du er da bare for nærig”-båsen

Vi er så forudindtagede! Vi sætter folk i bås, og dømmer dem på, hvad vi ser, før de overhovedet åbner munden. Måske er det derfor, vi er så bange for at tale, komplimentere og bryde tavsheden med fremmede. Fordi vi analyserer dem, og allerede har opstillet et klart billede af, hvordan denne person er. Men det er super hurtigt, at vi kan tage fejl, og derfor må vi forsøge at være mindre forudindtagede som mennesker.

Måske går jeg egentligt rundt og ligner en kælling i mit altid sorte tøj, med stramt hår smurt tilbage i knold, og hønserøvsmund, fordi jeg af en eller anden årsag, altid har det samme ansigtsudtryk, når jeg er i min egen verden. Men jeg håber, at folk ikke dømmer mig, og sætter mig i “du er da bare for nærig” båsen.

Måske et venskab gemmer sig under den “bitchy” stemning

Denne mærkelige pigeting, med at stirre surt, på nogen vi synes ser godt ud, skal brydes. Vi elsker allesammen en kompliment, et smil fra en fremmed eller et “hav en dejlig dag”. Vi må alle tage ansvaret på egen kappe, og starte “bølgen”.

Vi er så gode til at rose hinanden med komplimenter, så man nærmest rødmer, når man scroller igennem Instagram og læser kommentarene, som “SÅ FIN!”, og “Ej, smukkeste!”. Vi burde måske lige prøve at tage det med i metroen. Altså, den fede energi. Og benytte os af “pay it forward”-princippet. Når først tavsheden bryder den mærkelige, “bitchy” stemning mellem os piger, kan der nemt ligge et venskab gemt under. Hvem ved. Jeg har i hvert fald bestemt mig for at være den første, der starter en ny positiv bølge af komplimenter. HEY – hvor ser i øvrigt mega godt ud – alle jer der nu har læst min klumme …

venner, veninder, pigeting, taler, komplimenter, samtale, udadvendt, bryd, tabuet, pigeting (Foto:Unsplash)
Når først tavsheden bryder stemning mellem os piger, kan der nemt ligge et venskab gemt under. (Foto:Unsplash)

 

Læs også: Livets svære beslutninger.

hvad vil du, dit liv, valg, beslutninger, fremtid, nuet, ønsker, drømme, forventninger

· Mere fra samme kategori ·