Læs også:

Close
alenetid, alene, at være alene, ro, afslapning, valg, genopladning, ungdom

Spotify: Danske kunstnere topper danskernes hitlister

Underholdning  | 

Top tre-listen over de mest afspillede sange på Spotify i 2018 kommer fra danske kunstnere. Samtidig betød vores farvel til Kim Larsen, at hans klassikere blev spillet ekstraordinært meget

2018 går på hæld og derfor har Spotify gjort status over, hvad danskerne har lyttet til henover året. På hjemmefronten dominerer dansksprogede sange musikscenen og den helt ekstraordinært varme og solrige sommer har muligvis haft indflydelse på danskernes favoritmusik i år. Det er i hvert fald det svedige sommerhit ‘Sydpå’ fra Bro, som indtager førstepladsen som den mest den afspillede sang på Spotify i Danmark.

alenetid, alene, at være alene, ro, afslapning, valg, genopladning, ungdom
Top tre-listen over de mest afspillede sange på Spotify i 2018 kommer fra danske kunstnere. Samtidig betød vores farvel til Kim Larsen, at hans klassikere blev spillet ekstraordinært meget. (Foto: Pexels)

Dansk hiphop dominerer

Året har dog endnu en gang stået i hiphoppens tegn. Derfor kommer vi heller ikke uden om de danske hiphoppere, som igen i år har scoret flotte placeringer og domineret de danske playlister. Anden- og tredjepladsen over danskernes mest afspillede sange indtages således af henholdsvis Langsom fra Gilli og Kom Over fra Kesi på anden- og tredjepladsen.

– 2018 har været et stærkt musikår, ikke mindst for de danske sange, som har domineret hitlisterne. Det er fantastisk at se, hvordan navne som Bro, Gilli og Kesi kan måle sig med de globale superstjerner herhjemme. Derudover ser vi også, hvordan Kim Larsens død samlede danskerne om den uvurderlige sangskat som han har skabt igennem sin enestående karriere, fortæller Sira Berry, Artist & Label Manager hos Spotify i Danmark.

Kim Larsens ørehængere tilbage på hitlisterne

2018 var også året, hvor en af de mest markante skikkelser i dansk musik Kim Larsen gik bort. I forbindelse med danskernes efterfølgende mindeperiode, blev Kim Larsens klassikere fundet frem fra gemmerne, og siden er de blevet hyppigt afspillet på streamingtjenesten. Det har resulteret i en niendeplads for Kim Larsen over mest afspillede kunstnere i Danmark i år 2018.

Drake og Ariana Grande er de største stjerner globalt

Selvom danskerne afspiller flest danske sange, så er det stadig de store hiphopstjerner fra USA, som er blandt danskernes mest streamede kunstnere. Verdensstjernen Drake storhitter over hele verden og er både den mest populære kunstner blandt danskerne og globalt. Ikke nok med at Drake er den mest spillede kunstner på verdensplan, hans album Scorpio og hittet God’s Plan topper også de respektive globale lister over mest populære album og sange.

Blandt de kvinderne har Ariana Grande detroniseret sidste års mest populære navn, Rihanna, som den mest populære kvindelige artist på verdensplan med hele 48 millioner lyttere om måneden.

Top 10 mest afspillede kunstnere i Danmark

  1. Drake
  2. Post Malone
  3. Gilli
  4. XXXTENTACION
  5. Ed Sheeran
  6. Khalid
  7. Eminem
  8. Kesi
  9. Kim Larsen
  10. NODE

 

Læs også:

Coachella 2018: De fedeste outfits

· Mere fra samme kategori ·