
Sådan laver du nem konfekt
Konfekt er bare indbegrebet af julehygge, og det er faktisk ikke nær så svært at lave, som man tror. Her får du en nem opskrift på et fint stykke konfekt, der nok skal slå kegler
Nougat og marcipan er bare skønne lækkerier, man kan spise dem alene – sammen eller lave noget rigtig julefint ud af det. Dette tager ingen tid at lave, og resultatet er fint og pynter på ethvert bord, og så er det hyggeligt at sidde og skære af. Eneste problem – det er svært at stoppe, når man først er gået i gang med at spise.
Vi har brugt Mette Blomsterbergs marcipan og nougat, som både konsistensmæssigt og smagsmæssigt er i top. Nougaten smager for eksempel rigtig meget af hasselnødder.
Kom i gang
Du skal bruge en pakke marcipan og nougat. Til dette kan du lave to af disse stænger af.

Sådan gør du
Start med at skære begge over på den lange ende – så du stadig har to rektangler.
Skær så nougat over i to – stadig på den “lange ende” – og del marcipan på samme måde men i fire skiver.
Lav en “sandwich” med marcipan – nougat – marcipan. Tryk dem sammen med en bred kniv så de holder sammen samt stykket bliver lidt bredere og fladere.
Smelt dernæst 50-70 gram mørk chokolade i en mikrobølgeovn på medium styrke. Start med 20 sekunder – tag ud og rør rundt – giv den 15 sekunder mere og tag ud. Nu skal du gerne kunne røre de sidste klumper ud.
Start med at “male” bagsiden af stangen. Du kører bare frem og tilbage nogle gange med en teske, så det dækkes – smør lidt op lands de små sider også. Lad det størkne – det tager cirka 10 minutter.
Derefter vender du det om og gentager på forsiden og resten af siderne. Og så pynter du det med det, du kan lide – det kan være alt fra krokant – smuttede mandler – eller sjov pynt. De små hjerter her er fra Flying Tiger. Men alt du måske bruger til at pynte muffins med er også fint. De små juletræer og snemænd er fra Oetker købt i Tyskland.
Vil du bruge den anden halvdel, så gentager du bare. Som alternativ kan du også bare lave det dobbelt højde. Men så skal der smeltes en anelse mere mørk chokolade.

Klar, parat, servér

Marcipanen koster 52,95 kr. og nougaten 39,95 kr. – begge fås eksklusivt i Meny-butikkerne og er lavet af Økoladen. Dem kan du se mere om på oekoladen.dk
Læs også:




