Læs også:

Close
tivoli jul hygge (Foto: Tivoli PR)

Masser af sjove fun facts om Tivoli

Kultur  | 

Vi elsker Tivoli, og vi elsker jul. Vi har samlet en masse sjove fun facts, som du kan hygge dig med. Men husk det er sjovere at være derinde selv. Lige nu er Tivoli pyntet op til jul på fineste vis

For første gang nogensinde er 1.000 grantræer blevet iklædt julelys fra top til tå. Alene i Jernbanestationen Hjulkøbing blev der sidste år solgt 174.240 hjemmebagte miniæbleskiver, og 3.500 gæster fik sig en portion varm risengrød. Der blev i 2017 bagt 4.500 honningkagehjerter med Tivoli-honning. I år bages der ekstra mange honningkagehjerter.

Den nye togbane med små toge, der futter rundt om det store juletræ er 300 meter lang. I Grøften bruger de i løbet af december – hold lige fast – hele 250 kilo Belle de Boskoop-æbler til æbleflæsk. Der blev også sidste år solgt 5.953  økologiske hotdogs i Tivoli. Det var bare lidt af de sjove fun facts – læs mere her …

tivoli jul hygge (Foto: Tivoli PR)
Hele plænen er omdannet til den hyggeligste juleby. (Foto: Tivoli PR)

Tal om Jul i Tivoli 2018

1: Hver dag tændes der op for 1. millioner lys under Jul i Tivoli. Der er brugt 10.500 timer på klargøringen af julesæsonen.

2: To tonstunge lokomotiver er sammen med togvogne placeret på Plænen. Der bliver uddelt 152 personlige adventsgaver til de overnattende gæster på Nimb Hotel i december

3: I 2017 blev Jul i Tivoli besøgt af 1 million gæster, hvoraf knap hver 3. var en international gæst.

4: Der er gensyn med juleballetten Nøddeknækkeren med Dronningen som scenograf for fjerde gang. Balletdanserne slider over 300 par tåspidssko op under forestillingerne.

5: Tivoli-Garden står bag 5 Illuminerede parader, hvor alle 90 gardere går med lys i bjørneskindshuerne, så de både kan læse noderne og oplyse paraden som helhed.

6: Der er fordelt 6.750 lyngplanter på tagene af juleboderne i Tivoli.

7: 70.000 julekugler bidrager til julestemningen i Tivoli.

8: Under julesæsonen går Tivoli-Garden sammenlagt 8,5 musikalske kilometer gennem Haven, hvor 8.000 kilo gran også bidrager til stemningen.

9: Over 9.000 små chokolader forventer Julemanden på Pantomimeteatret at dele ud til børn og voksne inden juleaften.

10: I Grøften bliver der i gennemsnit spist 10 kg medister om dagen, som skylles ned med 5 liter kirsebærsauce om dagen.

11: I Flæskestegsboden på Plænen bliver der tilberedt 50.000 flæskestegssandwich, svarende til 11 tons flæskesteg.

12: 12.000 hyacinter sætter sit duftende præg på juleoplevelsen i Carstensens 175 år gamle Have.

tivoli jul hygge (Foto: Tivoli PR)
Den gamle have er pyntet fint op til jul. (Foto: Tivoli PR)

13: 13. december deltager 100 piger fra fire københavnske kirkekor i Luciaoptoget i Tivoli klokken 17:30. Hver Lucia-pige bærer et 2 meter rødt silkebånd bundet om taljen.

14: Årets Fyrværkerifestival er en hyldest til Tivolis grundlægger Georg Carstensen, Pjerrot, Harlekin og Columbine i anledning af Havens 175-års jubilæum

15: Lørdag den 15 december er i år de helt store julefrokostdage i Tivoli.

16: Der indgår 16.000 lyspunkter i Julelysshowet, der hver dag foldes ud til lyden af julemusik i Orientområdet.

17: Nimb Hotels facade er iklædt 3.017 lysende pærer. Hotellet støder op til Tivoli Hjørnet, der netop har rundet 1 år.

tivoli jul hygge (Foto: Tivoli PR)Tivoli-Tivoli Gardens juleparade
Du kan også opleve Tivoli Gardens juleparade. (Foto: Tivoli PR)

18: Tivoli-Gardens fanevagter bærer 18 geværer på en parade. Geværerne er dansk produceret på Tøjhuset i 1880’erne.

19: Tivolis julesæson har siden starten tilbage i 1994 haft 19.472.000 gæstebesøg.

20: I restaurant Grøften bliver der spist mellem 20-25 meter rugbrød i snit om dagen under Jul i Tivoli.

21: Sidste år blev der under julesæsonen serveret 21.847 kopper varm kakao alene fra Tivolis egne udskænkningssteder.

22: Under Tivolis fyrværkerifestival bliver der affyret 2.200 stjerner, 800 bombetter, 400 luftbomber og 80 romerlys. Enhver Nytårsaften må være grøn af misundelse.

23: Lillejuleaften den 23. december har Tivoli åbent til kl. 23:00.

24: Intet mindre end fire mand varetager på skift hvervet som Julemand i Tivoli. Den 24. er han i Tivoli frem til kl. 16:00.

25: Tivoli slog for første gang portene op for Jul i Tivoli for 25 år siden. Tiden flyver.

26: Alene i Tivolis egne salgsboder langes der over 26.000 kopper Tivoli-gløgg over diskene. Skål.

tivoli jul hygge (Foto: Tivoli PR)
Alle de mange lys gør stemningen ekstra julehyggelig. (Foto: Tivoli PR)

Lys i mørket

Hver dag bliver der tændt en million lyspunkter i Tivoli for at lyse Haven op og bidrage til julestemningen. Alene ved Tivoli Søen kan gæsterne opleve lysmagien med de oplyste træer, som er iklædt 60.000 lyspunkter. Der er i alt sat 45 kilometer lyskæder op i år, hvor hvert lys sidder med 15 centimeters mellemrum. Stien fra Hovedindgangen og ned i Haven bliver oplyst af i alt 3.000 lyspunkter for, at gæsterne kan komme tæt på den særlige lysmagi i mørket.

Glassalen er i år blevet bundet ind i en 560 meter lang kæde med i alt 10.000 lys. Der er placeret 130.000 lyspunkter i de i alt 3,5 km lange granguirlander, der slanger sig rundt i Haven. Nimbs facade består af alene 3.017 pærer, der lyser den ikoniske bygning op. Pladsen foran Nimb er blandt de populæreste selfie-steder i Tivoli sammen med Tivoli-Søen.

Det nye projekteringsshow, ”En Julesymfoni”, der på Koncertsalens facade tager gæsten med på en rejse i lys og lyd har vakt opsigt. De mange lys-pixels forvandler bygningen til ukendelighed ved hjælp af 4 projektorer med i alt 50.000 lumens.

Dæmonen er pyntet op med 5.550 aktive lysdioder og der er placeret 2.800 kupler på Det japanske Taarn. De 4.135 lamper der oplyser lysbuerne langs søbredden understøtter sandheden om at der er lys i mørket.

 

Læs også:

Juleoplevelser i december

· Mere fra samme kategori ·