Læs også:

Close
indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur

Moods: Indret med personlighed

Bolig  | 

Bogen Moods. Indret personligt og harmonisk vil lære dig, hvordan du indretter dit hjem, så det ikke ligner alle de andres, men i stedet skaber lige netop den stemning, der viser din personlige og unikke stil frem

Danskerne bruger enorm meget tid i deres hjem – det skyldes ikke mindst vores til tider regnfulde og kolde vejr. Fordi vi tilbringer så mange timer indendørs, går de fleste af os meget op i indretningen, og hyggen, og selvom mange af os lever pænt og Danmark er kendt sine stærke designtraditioner, lever vi også ens med de samme kopper, de samme tæpper og de samme møbler.

– Det er bemærkelsesværdigt, at så mange bor så upersonligt. I hjem der ligner udstillinger i tilfældige bolighuse og som på ingen måde fremhæver, hvem der bor i dem,” siger forfatter og boligstylist Katrine Martensen-Larsen.

Det vil hun gøre noget ved, og derfor har Katrine Martensen-Larsen skrevet bogen “Moods. Indret personligt og harmonisk”.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
Den nye bog Moods. Indret med personlighed og stil vil lære dig at indrette med personlighed. (Foto: Kira Brandt)

Guide til din personlige stil

I bogen viser indretningseksperten dig ni danske hjem, der er unikke, fyldt med beboernes personlighed og vidt forskellige. Hjemmene bruges både til inspiration, men også til at understrege lige netop de designpointer, som Katrine Martensen-Larsen mener er grundlaget for en smuk indretning, og hun viser dig, hvordan du selv sammensætter farver, teksturer og overflader, så dit hjem afspejler, hvem du er som person, uanset om du er til det minimalistiske eller det storslåede.

Undervejs får du forfatterens bedste indretningsråd, blandt andet om begrænsningens kunst, mønstre og farver, møblers proportioner, belysning, gardiner – og ikke mindst det personlige aftryk, du kan tilføre din indretning ved hjælp af blandt andet kunst og kunsthåndværk.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
De smukke billeder inspirerer dig. (Foto: Kira Brandt)

– Jeg synes, at et hjem er mest interessant, hvis indretningen tydeligt afspejler, hvem der bor der. Det kan være farverige hjem. Finurlige hjem fyldt med kunst, bøger eller andre spændende fund og samlinger, men det kan også være hjem, som er fuldstændig minimalistiske. Det handler ikke om grimt eller pænt eller hvilken stil, der lige er tale om. Det handler i højere grad om stemninger, siger Katrine.

Og indretningseksperten ved, hvad hun taler om. Indretning og æstetik har nemlig altid været en del af Katrine Martensen-Larsens liv. Hendes mor var indretningsarkitekt, og hendes far handlede med snedkermøbler, så der blev talt meget om æstetik og design i Katrines barndomshjem.

Katrine selv er cand.merc. og har arbejdet som markedschef for Mulberry i London. I 2003 stiftede hun KML Design og har siden udført indretningsopgaver for private, kommercielle og redaktionelle kunder.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
Katrine Martensen-Larsen guider dig til en indretning med personlighed. Kira Brandt står bag de smukke billeder i Moods. Indret med personlighed og harmoni. (Foto: Kira Brandt)

Hun har lavet et hav af boligreportager til danske og internationale magasiner, afholdt styling-workshops og står bag bogen ”Sommerhuset”. Indretning, reparation og vedligeholdelse med restaureringsarkitekten Søren Vadstrup, og hun har i en årrække medvirket i DRs livsstilsprogram ”Skattejægerne”.

Billederne til Moods. Indret personligt og harmonisk er taget af Kira Brandt, der er uddannet blomsterbinder og reklamefotograf. Hendes passion for natur, planter og blomster afspejler sig altid i hendes fotografier. Kunderne tæller livsstilsmagasiner og kommercielle kunder, primært inden for møbel- og interiørbranchen. Kira har fotograferet en række af Danmarks smukkeste boliger, og hun har taget billeder til en række kunst- og designbøger — blandt andet bogen ”101 danske designikoner”.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
Små rum kan sagtens have storslået indretning. (Foto: Kira Brandt)

Moods vil sætte stemningen

Moods. Indret personligt og harmonisk har en ambition om, at hjælpe dig med at skabe en stemning i din indretning, får når du gør det, får du automatisk et personligt hjem. Det vigtigste instrument til at finde lige netop den hjemmeatmosfære, der bedst beskriver dig, er derfor et moodboard.

Moods. Indret personligt og harmonisk viser dig, hvordan du laver dit eget moodboard, forklarer, hvad de kan bruges til, og hvordan du selv kan arbejde med dem i overskuelige trin-for-trin-fotos.

Foruden de mange gode råd og udførlige forklaringer på, hvordan indretningen fanger øjet – både på positive og negative måder – så er Moods. Indret personligt og harmonisk også fyldt med Kira Brandts smukke og stemningsfyldte billeder fra vidt forskellige og unikke hjem. Så har du selv lidt svært ved at finde din indre kreativitet frem, så kan du sætte den igang her. Endelig har bogen også indfanget en lang række smukke, formgivende og lækre designs, og bagerst i bogen kan du finde mærket bag lige netop det bord, tæppe eller den sofa, du tænker kunne gøre underværker for din stue.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
Katrine Martensen-Larsen guider dig til, hvordan du kan lave dit eget moodboard. (Foto: Kira Brandt)

Det mener MY DAILY SPACE

Moods. Indret personligt og harmonisk er en smuk, billedrig og fangende udførlig guide i de tanker du bør gøre dig selv, hvis du gerne vil have et hjem, der er hyggeligt, specielt og afspejler dig. Der er et klart nordisk islæt i indretningen af de hjem, som Katrine fremviser, men alligevel er de vidt forskellige, og det er næsten umuligt ikke at finde en detalje, der sætter tankerne i gang hos dig selv.

Bogens vejledning til moodboards er ikke kun godt i indretningsøjemed, men også i andre sammenhænge, hvor du skal skabe overblik og sammenhæng, og Moods. Indret personligt og harmonisk er derfor ikke kun god som indretningsguide, men også i andre aspekter. Endelig er Kira Brandts billeder så smukke og fascinerende, at du nemt fortaber dig i dem, og bogen pynter også gevaldigt på stuebordet.

Opslagsguiden bagerst i bogen, gør det nemt for dig at plukke lige netop de designs, der sidder fast i dig, efter du har læst bogen. Vi har i hvert fald et møbel eller to, som vi skal ud og investere i her på redaktionen.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
Farvevalg og teksturer er en stor del af din personlige stil – fra moodboard til indretning. (Foto: Kira Brandt)

Seks indretningstips fra Katrine

1. Find din egen indretningsstil

Og er det svært, så tilpas din indretning til arkitekturen og naturen uden for dine vinduer. Husk det tager tid at få skabt et personligt og harmonisk hjem, og at det er i forarbejdet, der skal investeres tid og kræfter. Lav et moodboard over det, der skal indrettes og konferer med det, hver gang du skal træ e afgørende beslutninger.

2. Begræns dig når du skal vælge materialer

Prøv for eksempel at vælge samme gulv i est mulige rum, samme iser og armatuerer på badeværeler, ens lampeserier, etc.

3. Mal farver på dine vægge, som klæder dine møbler og din kunst

Det er elegant at skifte vægfarve fra rum til rum – men prøv at skab et roligt og behageligt ow. Man skal ikke gå fra det røde, til det gule, til det blå rum. Selv sværger jeg til ”non-colours”.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
Enkelt behøver ikke være kedeligt. (Foto: Kira Brandt)

4. Gulvene i dit hjem er det allervigtigste

Så invester så meget du overhovedet kan i dem. Du kan sidde på en papkasse på et smukt gulv og være lykkelig. Men du kan placere nok så mange lækre møbler ovenpå et tarveligt gulv – og det bliver aldrig rigtig fedt.

5. Vælg møbler og lamper der passer i proportioner til dine rum

Det er her rigtig mange mennesker laver fejl. Meget dyre fejl. Det kan godt være, at du synes det kunne være fedt med en stor hjørnesofa, men hvis du har en lille stue, går du gevaldigt på kompromis med æstetikken, hvis du alligevel køber den. Husk også at indtage gulvet i dit rum, når du møblerer. Pas på med ikke at placere alle møbler op ad væggene.

6. Køb kunst og kunsthåndværk med hjertet og køb meget af det igennem livet

Kunst er ikke portrætter af dine børn og børnebørn, og du finder det heller ikke i tilfældige bolighuse. Det er med kunst og kunsthåndværk, at du for alvor kan sætte et personligt touch på din indretning.

indretning, dekoration, bolig, hjem, danmark, danskere, design, dansk design, personlighed, unik, moodboard, moods, indretning, moods indret med personlighed og harmoni, katrine martensen-larsen, kira brandt, inspiration, bolig, farver, tekstur
Moods. Indret med personlighed og harmoni. (Foto: Kira Brandt)

Læs også: Historien om en blå blomst

· Mere fra samme kategori ·