
Pynt dit hjem op: Julepynt og hygge i mange former og størrelser
I december er det frem med alt dit julepynt – nyt som gammelt – for nu skal der være jul i alle hjem. Hvis du ikke synes, du har nok, eller bare mangler noget nyt, så bliv inspireret her
Noget af det hyggeligste ved december er at finde alt det gamle julepynt frem fra gemmerne. Der er næsten ikke noget bedre end den nostalgiske følelse, der opstår, når kasserne bliver taget ned fra loftet eller op fra kælderen: NU ER JULEN HER.
Men nogen gange kan det også være rart at supplere med noget nyt, så hvis du også er på jagt efter noget nyt julepynt eller andre vinter- og hyggelige genstande til dit hjem i december, så se med her.
Pæne julekugler
Hæng dem på juletræet, eller læg enkelte midt på bordet ovenpå et par stykker gran. Du kan også hænge et par op i vinduet i sytråd. Det ser fint ud. Disse håndmalede kugler er fra A Simple Mess, og farverne passer til de fleste hjem, om du er meget til jul eller lidt.
3 kugler fra A Simple Mess, 90 kr. (på tilbud), asimplemess.dk
Her julehygges der
Et lysskilt (eller skal vi kalde det en lyskasse) med en passende juletekst er sjovt og hyggelig at have stående for eksempel i en gang til at byde gæster velkommen. Dette er fra Søstrene Grene.
Lyskasse fra Søstrene Grene, 79 kr., fås i alle butikker
Julebog
New York og jul er en kongekombination. En bog, der kan minde mig om min yndlingsby i december er perfekt julehygge for mig. Denne er fyldt med lækre fotos, opskrifter og historier, der nok skal få mig i julehumør.
Christmas in New York bog, Cirka 170 kr., amazon.uk
Pudehygge
Med et pudebetræk, som du bare kommer udenpå den eksisterende pude (størrelse 50 x 50 centimeter) er julen i sofaen reddet. Jeg er pjattet med den her farve; helt dyb rød over mod det bordeaux. Den er fra Ellos og er i vasket, blød velour med guldprintet tekst på forsiden og har skjult lynlås i bunden.
Ellos julepude, 199 kr., ellos.dk
Hyggelig og anderledes belysning
Hvis du foretrækker hyggelig og landlig stil i dit hjem, så er mærket Chic Antique ret fantastisk. Brandet er kendt for sin landlige, franske stil, og så er det gerne krydret med et lidt gammeldags og romantisk touch. Det samme gør sig gældende med disse søde flasker, indeholdende en lyskæde. Batteriet kan skiftes i bunden af flasken, så de kan bruges igen og igen.
Flaske med sølvkant og batterilys, 129 kr., Landsbymusen
Pynt dig selv
Mangler du liiige den sidste lille julestemning, så på med hatten, ellers Rudolf. Denne hue eller hat fra Flying Tiger skal nok få dig og gæsterne i rette stemning.
Rudolfhue, 50 kr., fås i Flying Tiger-butikkerne
Sæt lys på
De fine, små fyrfadsstager i hvid og guld fra GateNoir pynter på et hvert jule- og nytårsbord.
GateNoir fyrfadsstage. 49 kr., finenordic.dk
Evighedstræet
Gider du ikke grangrene og harpiks, så køb et, du kan genbruge, som dette fra Ellos. Der er også lys på. Når julen er slut, er det ned i en sort sæk og på loftet til næste år.
Dekorationstræet med 30 LED-pærer er til indendørs brug og er 90 centimeter højt, batteridrevet (kræver tre AA-batterier) og har en timerfunktion.
Ellos juletræ, 299 kr., ellos.dk
Duften af jul
En nem måde at få julen ind i hjemmet er med et juleduftlys. Dette limited edition fra Atelier Rebul med duften af æble og kanel kan sætte gang i julehyggen med det samme. Det er med vegetabilsk voks og har en brændetid på 40 timer. At det så også er megapænt, gør det jo kun endnu mere dejligt. Så er julen landet i det lille hjem.
Jule-duftlys, 250 kr., Atelier Rebul, Købmagergade 7, tlf.: 5119 4664
Den nuttede julepynt
Om du bruger den lagt på bordet, i et fad, hænger op eller sætter på træet, så er der dømt nuttethed i overmål. Julepynten er fra Søstrene Grene, så den er også til at betale.
Julepynt fra Søstrene Grene, 13,90 kr., fås i alle butikker
Byd julen velkommen
Sådan byder du dig selv og dine gæster velkommen. Dørmåtten er fra Greengates lækre ser GateNoir. Den måler 1,5 x 40 x 60 centimeter.
GateNoir dørmåtte, 148 kroner, finenordic.com
Klassisk og stilrent
Kähler er og bliver en klassiker i mange danske hjem, og det er der uden tvivl en grund til: Designet er lækkert, stilrent og flot at have stående.
Det samme gør sig gældende for deres julepynt, der strækker sig over en lang række forskellige former og størrelser. Alle med det til fælles, at de har blanke overflader, sarte farver og et sødt, men stilrent design. I serien fås blandt andet dette søde juletræ.
Nobili juletræ, 299,95 kr., Bahne
Mindre jul
Er du en af dem, der hurtigt går død på alt det røde og meget julede, så er her et par ting, som du kan “jule-dresse op og ned”, som du nu kan lide. De er fra A simple Mess og i en lækker keramik-kvalitet.
Keramikting fra A Simple Mess, priser mellem 175-298 kr., asimplemess.dk
Det er kitschet at jule
Kan man få for meget jul? Nej da. Jeg går gerne all in – også på kitsch. Og dette sneslot Candyville fra Ellos med LED-lys i forskellige farver er mere end nuttet. Det må gerne julehygge hjemme hos mig.
Dekorationen er 20 centimeter bred og 17,5 centimeter høj.
Ellos juledekoration, 329 kr., ellos.dk
Læs også: