Læs også:

Close

NEWS: Ikea har vildledt om dyrevelfærd i deres restaurantmad i årevis

Nyheder  | 

Ikea har vildledt om dyrevelfærd i deres restaurantmad i årevis · Flere biler beskadiget efter nye stenkast på den fynske motorvej · Trump giver historiske skattelettelser til rige og erhvervsliv · Konflikt mellem Polen og EU kan kulminere snart · Hovedbestyrelsesmedlem: Morten Kabell bør frasige sig dobbeltløn · Dansk chef upopulær hos Israels premierminister · Dagens billede

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ikea har vildledt om dyrevelfærd i deres restaurantmad i årevis

– Hos Ikea er alle kyllinger brugt i vores restauranter bæredygtige. Det er de, fordi vi som virksomhed gerne vil gøre en forskel. En positiv forskel!.

Dette har Ikea haft skrevet på sin hjemmeside siden 2012. Det passer bare ikke og nu har den svenske møbelgigant fjernet teksten. Det sker efter en henvendelse fra dyrevelfærdsorganisationen ANIMA, som har meldt Ikea til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

– Jeg synes, det er meget grelt. Som forbruger tror man, at de bruger gode og glade kyllinger, og man vil aldrig forestille sig en slagtehal fyldt med almindelige industrialiserede slagtekyllinger med alle de store velfærdsproblemer, de har. Slagtekyllinger er måske det produktionsdyr, der har de værste forhold. Det er meget usædvanligt, at en virksomhed aktiv skriver noget, der er så forkerte – jeg har ikke oplevet det før. siger kampagnechef Thorbjørn Schiønning fra Anima.

I 2012 sluttede Ikea sig til mærket “Good Chicken Award”, der gives til firmaer, der bruger eller forpligter sig til inden for fem år at bruge indendørs slagtekyllinger opfostret under bedre forhold. Ifølge Ikea opfyldte de danske kyllinger i starten kravene i Good Chicken Award, men efterfølgende skiftede Ikea leverandør, og i den forbindelse har virksomheden ikke været opmærksom på sine forpligtigelser, skriver Ikea til Politiken.

Læs også: Vestager vil undersøge Ikea for skattesnyd

Ikea har snydt med reklamer om dyrevelfærd. (Foto: All Over)

Flere biler beskadiget efter nye stenkast på den fynske motorvej

Den fynske motorvej var lukket flere timer i nat i begge retninger mellem afkørsel 53 Odense V og afkørsel 54 Vissenbjerg efter stenkast fra den samme bro, hvor tysk families bil blev ramt for halvandet år siden.

Dengang dræbte betonklodsen en 33-årig kvinde på stedet, mens hendes 36-årige mand blev hårdt kvæstet og lagt i kunstigt koma. Deres 5-årige søn slap med mindre skrammer og blev hentet af pårørende.

Denne gang ramte stenene ikke nogen biler, men to biler påkørte de store kampesten og blev beskadiget. Ingen personer er kommet til skade. Vejen er genåbnet her til morgen. Det skriver DR.

kampesten, betonsten,
En tysk kvinde døde efter en betonsten som denne, er blevet smidt ud fra en bro og ned på den fynske motorvej. (Foto: Polfoto)

Trump giver historiske skattelettelser til rige og erhvervsliv

Både Repræsentanternes Hus og Senatet har vedtaget den reformpakken til 1,5 billioner dollar som præsident Donald Trump har lovet amerikanerne. Nogle få ændringer i bestemmelser fra lovudkastet i Senatet gør, at Repræsentanternes Hus skal stemme en gang til denne morgen, så kamrene vedtager identiske love, men det er en teknikalitet.

– I dag giver vi folket i dette land deres penge tilbage. Dette er det største eksempel på et løfte, der er givet, og et løfte, der bliver holdt, siger Paul Ryan, den republikanske majoritetsleder i Repræsentanternes Hus.

Demokraterne er dog ikke begejstrede og mener, at Republikanerne forgylder de rigeste på bekostning af de fattigste. Blandt andet mener demokraterne, at Trump og senatoren Bob Corker personligt vil tjene på skattereformens nye regler, fordi de har investeret mange penge i fast ejendom. Det skriver Berlingske.

mike pence, donald trump, erhverv, privat, skat, indtjening
Vicepræsident Mike Pence hilser på, da han ankommer til afstemningen i Senatet om nye skattelettelser. (Foto: /ritzau/)

Konflikt mellem Polen og EU kan kulminere snart

I dag skal EU og Polen mødes i Bruxelles, hvor de skal diskutere to omstridte lovudkast, der siger, at det polske parlament, skal have større indflydelse på udnævnelsen af højesteretsdommere.

Den nationalkonservative regering mener, at det bliver et opgør med en korrupt dommerstand, der blev udnævnt i den kommunistiske æra. Den nye lov vil gøre det muligt at genåbne gamle sager og omstøde kendelser, der er blevet afsagt af laverestående domstole inden for de seneste tyve år.

Det strider mod EU’s demokratiske standarter og derfor overvejer EU for første gang nogensinde at aktivere artikel 7 i Lissabontraktaten, der i sidste ende kan bruges til at tage stemmeretten fra genstridige medlemslande. Truslerne ser dog ikke ud til at påvirke Warszawa. I sidste uge erklærede den nyudnævnte premierminister Mateusz Morawiecki køligt, at han forventer, at EU onsdag vil indlede proces mod Polen. Det skriver Berlingske.

mateusz morawiecki, polen, eu, politik, højesteret, demokrati, retsinstans, dom,
Polens premierminister Mateusz Morawiecki giver ikke meget for EU’s trusler om manglende stemmeret til Polen. (foto: /ritzau/)

Hovedbestyrelsesmedlem: Morten Kabell bør frasige sig dobbeltløn

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, skifter nu jobbet som politiker ud med chefjob og får halv million kroner med sig i eftervederlag fra kommunen. Det er dog ikke alle, der synes, at Kabell skal have alle de penge med sig, når han går.

– Morten Kabell bør frasige sig pengene, siger Vibeke Syppli Enrum, regionsmedlem for Enhedslisten i Region Syddanmark og medlem af Enhedslisten hovedbestyrelse.

Enhedslisten gik forrest i kritikken af daværende forsvarsminister Carl Holst, da han for to år siden udover sin ministerløn modtog eftervederlag fra sit tidligere job som formand for Region Syddanmark. Et pres, der endte med at Carl Holst frasagde sig sit fremtidige eftervederlag.

– Det er et politisk og moralsk spørgsmål. Og hvad der gælder for Carl Holst bør selvfølgelig også gælde for Morten Kabell. Det vil da være dobbeltmoralsk og hykleri, hvis vi i Enhedslisten ikke sagde, at Morten Kabell selvfølgelig skal afstå fra at modtage de penge, siger Vibeke Syppli Enrum, der mener at pengene som minimum skal doneres til et godt formål, hvis Kabell vælger at tage imod dem.

Hverken Morten Kabell eller Enhedslistens partitop på Christiansborg har ønsket at stille op til interview. Det skriver DR.

Læs også: Borgmester anklages for at misbruge stilling i nabostrid

Morten Kabell (EL) opfordres til at sige nej tak til eftervederlag i forbindelse med hans skifte fra kommunalpolitik til det private erheversliv. (Foto: /ritzau/)

Dansk chef upopulær hos Israels premierminister

Den danske topchef i medicinalfirmaet Teva, Kåre Schultz, er blevet meget upopulær i Israel, fordi Teva planlægger en stor fyringsrunde i landet, hvor de beskæftiger 1.700 mennesker, og betragter virksomheden som et nationalt varemærke. Det har fået Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, til at indkalde den danske topchef til et “krisemøde”.

På mødet forlangte Benjamin Netanyahu, at Teva lukker eller nedskalerer produktionen på en pillefabrik i Irland fremfor at fyre i Israel. Resultatet blev ikke, som magteliten i Israel havde håbet med den danske chef, der har flere fyringsrunder på CV’et og af nogle kaldes “hard Kåre”. Han har tidligere skabt store resultater for Novo Nordisk og Lundbeck.

– Besparelserne, som omstruktureringsplanen udløser, skal fastholde Tevas position som en stærk, global virksomhed, der bliver styret fra sin base i Israel. Tiltagene er smertefulde, men absolut nødvendige, lød den klare besked fra den danske topschef til de israelske toppolitikere.

Teva er verdens største producent af kopimedicin og beskæftiger 50.000 mennesker verden over. Teva er økonomisk ramt af patentudløb på et af selskabets egne produkter, prispres på kopimedicin samt en gæld på 35 milliarder dollar fra et virksomhedskøb. Det skriver DR.

kåre schultz, hard kåre, benjamin nentanyahu, isral, fyringsrunde, teva, lundbeck, novo nordisk, spre, fyringsrunde, fyring, demonstrationer, politik, erhverv, indblanding
Kåre Schultz er kendt som “hard Kåre” i erhvervslivet, hvor han ofte hentes ind for at vende underskud til overskud. Nu har han sagt nej til israels premierminister. (Foto: /ritzau/)

· Mere fra samme kategori ·