
NEWS: Facebook dropper forsøg efter robotter opfinder eget sprog
Robotter udvikler eget sprog og Facebook stopper forsøg · USA’s militær køber rigtig meget Viagra · Putin vil sende diplomater hjem · De danske fodboldkvinder sejrede igen · Vores byggeklodser kan komme fra andre galakser
Vi har samlet dagens væsentligste, sjove og skæve nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Facebook trak stikket på robotter, der udviklede eget sprog
Facebook har lukket for et eksperiment med kunstig intelligens (kaldet artificial intelligence, AI), efter de to robotter i forsøget skiftede sprog undervejs i eksperimentet. Det skriver Ritzau og nichemediet Digital Journal.
I forsøget blev robotterne, Bob og Alice, sat til at forhandle med hinanden, så forskerne kunne teste deres software. Ret hurtigt begyndte robotterne dog at kommunikere gennem brudte sætninger, som godt nok bestod af engelske ord, men ellers var uforståelige for mennesker.
Det er ikke første gang, at robotter udvikler et nyt sprog. Også Googles oversættelsessoftware har lært sig selv at oversætte mellem sprog, den ikke er programmeret til at oversætte imellem.
Computeres evne til at opfinde deres egne sprog softwareselskaber i et dilemma, for på den ene side gør sprogudviklingen interaktionen mellem computere mere effektiv, men omvendt kan det blive umuligt for mennesker at forstå, hvad computerne foretager sig.

USA’s militær bruger mange penge på Viagra
Præsident Donald Trump har forbudt transkønnede at tjene i det amerikanske militær, det har affødt en større diskussion, der har blotlagt en sjov fakta om det amerikanske militær.
Under gennemgangen af militærets budgetter er det nemlig kommet frem, at soldater og andet militærpersonel hvert år indtager medicin mod impotens til en værdi af 84 millioner dollars. Heraf går 41,6 millioner dollars udelukkende til det nok mest kendte middel mod impotens, Viagra. Det skriver The Washington Post, som citerer en analyse fra tidsskriftet Military Times.
Trumps forbud mod transkønnede i militæret var blandt andet begrundet med, at medicin og hormoner ville føre til høje omkostninger for militæret. Det satte altså en undersøgelse i gang om, hvor mange soldater Trumps nye forbud ville ramme og hvor mange penge, der blev brugt på transkønnede soldater og militærpersonel nu. Det afslørede også militærets Viagra forbrug.
Det anslås, at et sted mellem 1.320 eller 15.500 transkønnede soldater er i aktiv tjeneste, og at militærudgifter til den gruppe af soldater løbe op i mellem 2,4 og 8,4 millioner dollar. Altså er udgifterne fem gange lavere til transkønnedes medicin end militærets forbrug af impotensmidler.
Læs også: Trump vil forbyde transkønnede i hæren

Russisk medie: Putin vil sende 755 amerikanske diplomater hjem
Trods præsident Trumps varme taler for Putin, så ser det ikke ud til, at forholdet mellem de to stormagter er blevet mindre køligt.
USA’s senat planlægger nemlig at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland. Det vil Rusland ikke finde sig i, og har valgt at sende 755 amerikanske diplomater hjem, så der kun er 455 amerikanske diplomater tilbage i det store østland.
Trump har endnu ikke underskrevet forslaget, der sætter sanktionerne igang. Det skriver DR.

Danske fodboldkvinder sejrer igen
De danske fodboldkvinder sejrede endnu engang i EM, da de søndag helt sensationelt slog Tyskland 2-1. Nu skal fodboldkvinderne spille mod Østrig på torsdag. Det skriver Ritzau.

Halvdelen af atomerne i din krop kan komme fra en anden galakse
Ny forskning peger på, at op til halvdelen af det stof, der udgør byggeklodserne af alt i Mælkevejen, også atomer, kan komme fra andre galakser. Det skriver Science Alert.
Ved at simulere noget, der kaldes intergalaktiske overførsler, har forskere forsøgt at finde frem til, hvordan galakser udvikler sig. En af de test viste en supernovaeksplosion, der første til en kæmpe gassky, der blev blæst ud i rummet, mellem galakser.
På grund af de store afstande ville disse intergalaktiske udvekslinger foregå over milliarder af år.