Læs også:

Close
kvinde på stranden, strandtaske, vandkanten, hav, vand, strand, havet, vandet, abder, sopper.

Sommerens strandlook – det skal du pakke i strandtasken

Mode  | 

Opnå det perfekte strandlook! Vi kommer her med bud på fire forskellige looks, og hvad du skal have med i strandtasken

Sommeren er over os, og dagene skal bruges på stranden – det kræver et lækkert strandlook!

Kig med her, og få inspiration til pakning af strandtasken!

Bohemet

strandtasken, strandlook

Taske, 400 kr., Becksöndergaard, bikinioverdel, 130 kr., H&M, trusse, 80 kr., H&M, badelagen, 200 kr., Ellos, øreringe, 60 kr., H&M, bluse, 1.100 kr., Skall Studio, sandaler, 300 kr., Zara

Om sommeren er det som om, der lige bliver skruet lidt ekstra op for boheme-barometeret, og det er svært ikke at falde for perlearmbånd, print og lette materialer. Vælg en farve, og kør hele dit strandlook i forskellige nuancer af den farve.

Tilsæt print, broderi og frynser for en ægte bohemevibe.

Klassisk

strandtasken, strandlook

Håndklæde, 350 kr., Tine K Home, shopper, 250 kr. H&M, bikini, 500 kr., Becksöndergaard, hårbånd, 250 kr., Ellies and Ivy, stråhat, 180 kr., Monki, strandsarong, 300 kr., Ellos

Stråhatten og stråtasken er klassikere, som du ikke vil fortryde at investere i! Faktisk er de et musthave i din sommergarderobe og går perfekt sammen med blå farver. Det er et rent, sofistikeret og tidløst strandlook!

Casual

strandtasken, strandlook

Espadriller, 200 kr., H&M, kaftan, 200 kr., Mango, håndklæde, 130 kr., Bahne, taske, 450 kr., Ellies and Ivy, badedragt, 200 kr., H&M, solcreme 50 ml, 125 kr., Vichy

Husk nu solcremen, når du pakker strandtasken, og vælg en let kaftan, til når solen står på sit højeste – det er ikke charmerende at være solskoldet.

Et par fine espadriller er det perfekte afslappede fodtøj til en strandtur, mens de stadig dresser dit strandlook lidt op. Brug dem også i byen eller på kontoret for et afslappet sommerlook.

 

Sommerhusvibe

strandtasken, strandlook

Stråhat, 180 kr., H&M, taske, 450 kr., Zara, bikinitop, 300 kr., Mango, håndklæde, 130 kr., H&M,  morgenkåbe, 350 kr., H&M, solbriller, 100 kr., Monki

Sommerhus er for mange lig med afslapning og ro. Tiden går langsommere, og der er skruet ned for tempoet. Gå efter støvede farver, der ikke larmer for meget. Der skal ikke være noget, der forstyrrer øjet alt for meget.

Lad dit strandlook blende i et med naturen, og gå efter naturlige materialer som strå og hør.

 

Så er det bare at få pakket strandtasken og komme af sted. Vi krydser fingre for en dansk sommer, der viser sig fra sin bedste side!

 

Læs også:

Sandaler – disse modeller skal du gå efter til sommer!

 

Bikiniklar! Guide til sommerens 30 flotteste bikinier

· Mere fra samme kategori ·