Læs også:

Close

Sandaler – disse modeller skal du gå efter til sommer!

Mode  | 

Sommertid er sandaltid! Vi har fundet de fineste sommersandaler frem, og guider til hvilke modeller du skal gå efter denne sæson!

Dine fødder længes efter luft og sol, og det er en lettelse, første gang du stikker dine fusser i et par åbne sandaler – endelig er det rigtig sommer.

Så kommer det store spørgsmål! Hvilke modeller skal du gå efter, for at være med på moden? Vi guider dig her til fem forskellige typer af sandaler, som er in denne sæson.

Slip’on sandaler med chunky hæl

sandaler

450 kr., Zara, 450 kr., Mango, 695 kr., & Other Stories, 180 kr., H&M, 645 kr., & Other Stories

Slip’on modellen fortsætter sit indtog på modescenen, og er en sikker vinder denne sæson. Der skal gerne en enten høj eller lille hæl på, men det vigtigste er, at den er chunky. Det gør den også lettere og mere behagelig at gå i.  Du kan sagtens bruge den højhælede slip’on-sandal i stedet for stiletter hele sommeren igennem, hvis du lyster!.Vi kan godt love dig, at den bliver populær, så det er nu du skal investere i et par. Gå efter et par med en sjov eller fin farve.

Slip’on sandaler uden hæl

sandaler

 400 kr., Zara, 300 kr., Zara,  250 kr., H&M, 130 kr., H&M, 500 kr., Vero Moda

Slip’on-modellen uden hæl er også et sikkert valg og faktisk næsten et musthave, hvis du ikke er så god til højhælede sko, men stadig gerne vil have slip’on effekten. Du kan både dresse dit outfit op og ned med den, alt efter om du vælger en festligt version med perler, en sløjfe eller en mere afslappet læder eller ruskindsversion.

Sandaletter

sandaler

Sandaletter, 450 kr., Zara, sandaletter i velour, 300 kr., Mango, blå sandaletter, 270 kr., Mango, sandaletter, 130 kr., H&M (på udsalg), sandaletter, 400 kr., Pier One

Sandaletten er en klassiker, der holder sæson efter sæson. Den er let at gå i på grund af ankelremmen og går til ALT. Brug den til bryllup, en tur i byen eller hvis du bare skal ned og have en is! Dit liv er kun så festligt, som du selv gør det, og et par sandaletter er et godt sted at starte!

Bohemian gladiator sandaler

sandaler

 400 kr., Mango,  200 kr., Monki, 575 kr., & Other Stories, 180 kr., H&M, 250 kr., Pieces

Gladiatorsandalen er endnu en klassiker, der ses sommer efter sommer. Hvis du investerer i et par i god kvalitet, kan du have glæde af dem mange år frem. De går i hvertfald ikke lige sådan af mode. Denne sæson kan du sagtens vælge en model, der har lidt pynt i form af perler eller farver. More is more trenden gælder også for dit fodtøj.

Fluffy feet

sandaler

300 kr., Zara, 560 kr., Zara, 270 kr., Mango, 450 kr., Mango, 150 kr., H&M

En trend som vi så lidt til sidste år, men som for alvor gør sig gældende denne sæson, er de fluffy sandaler. Nu tænker du sikkert hvad? Pels, fjer og frynser på sandaler? Hvorfor dog? Det er i sig selv selvmodsigende at putte noget, der skal holde en varm, på et par sko, der skal køle ens fødder ned – men hvad kan vi sige? Moden er ikke altid logisk, og når du har vænnet dig til dem, kan de fluffy sandaler faktisk være ret søde og sjove. De kan pifte dit outfit lidt op, men husk at vælge et par i kunstpels!

Læs også:

Accessories dette forår: More is more!

Chanel taske

Bikiniklar! Guide til sommerens 30 flotteste bikinier 

· Mere fra samme kategori ·