Læs også:

Close
emmanuel macron, marine lepen, en marche, front national, frankrig, eu, præsidentvalg, brigitte macron, centrum, politik, udland, eu-poltik, stemmer, valg, stemmeurner, vælgere

NEWS: Frankrig valgte Macron: Vil også være modstandernes og tvivlernes præsident

Nyheder  | 

Frankrig valgte Macron: Vil være alle vælgeres præsident · 24-årig anklaget for vandscooterulykke i Københavns Havn er tidligere dømt · Regeringen vil have færre unge på skolebænken · 2000 klager over Post Nord på to timer

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Frankrig valgte Macron: Vil også være modstandernes og tvivlernes præsident

Det blev en jordskredssejr til den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron, da Frankrig igår gik til stemmeurnerne, for at vælge landets næste leder. Centrumkandidaten fik 66 procent af stemmerne, mens 33,94 procent stemte på højrenationalisten Marine Le Pen.

Den franske valgdeltagelse var omkring 75 procent, og det er den laveste siden 1969. 9,4 procent af franskmændene stemte blankt eller ugyldigt, skriver DR.

Da Macron skulle afholde sin sejrstale til sine støtter, der festede ved kunstmuseet Louvre, bragede EU’s uofficielle nationalmelodi, “Europahymnen”, ud over pladsen.

– Tak fordi I har kæmpet, vist mod og velvillighed, for i aften har Frankrig vundet. Det, som vi har gjort, er aldrig blevet gjort før. Alle sagde, at det var umuligt, men de kendte ikke Frankrig, sagde Emmanuel Macron til sine støtter.

Valgkampen har også vist, at Frankrig på mange måder er et splittet land, og Macron talte også til dem, der havde stemt på ham, alene for at undgå, at Marine Le Pen fik magten.

macron, le pen, frankrig, valg, præsidentvalg, eu, indvandring, politik, udland
Macron har siden første valgrunde været favorit til at vinde det franske præsidentvalg. (Foto: Polfoto)

– De næste fem år skal jeg repræsentere jer. Jeg ved, at vi er uenige. Det respekterer jeg, og jeg vil være tro mod jeres engagement og beskytte republikken, sagde han og henviste også til dem, der stemt på Marine Le Pen.

– Pift ikke ad dem! De har udtrykt en vrede og en angst. Jeg respekterer dem, men jeg vil gøre alt de næste fem år, for at de ikke vil have en grund til at stemme på ekstremisme, sagde han.

Emmanuel Macron er 39 år og bliver den yngste præsident i Frankrigs historie. Han er kommet ind som lidt af et wildcard i den franske valgkamp. Det er nemlig kun lidt over et år siden, at Macron dannede bevægelsen En Marche! (Fremad!), efter at han forlod posten som økonomiminister i Frankrigs socialistiske regering.

Indenfor de næste ti dage, skal Macron tages i ed som præsident, og om en måned kommer endnu et afgørende valg for Macron, for den 11. og 18. juni bliver de franske repræsentanter til det franske parlament, Nationalforsamlingen valgt, og hvis Macron skal gøre sig håb om at føre sine politiske ideer ud i livet, skal En Marche! også vinde det valg. En Marche begynder som nyt parti fra nul – de har nemlig ingen repræsentanter i Nationalforsamlingen i øjeblikket.

Vil du vide mere om, hvad det betyder for Danmark og dig at have Macron som fransk præsident? Så læs med her:

Læs mere her: Derfor er det franske valg vigtigt for dig

emmanuel macron, marine lepen, en marche, front national, frankrig, eu, præsidentvalg, brigitte macron, centrum, politik, udland, eu-poltik, stemmer, valg, stemmeurner, vælgere
Emmanuel Macron bliver Frankrigs yngste præsident nogensinde. (Foto: Polfoto)

24-årig anklaget for vandscooterulykke i Københavns Havn er tidligere dømt

Lørdag aften kolliderede en vandscooter med en go-boat, i Københavns Havn, og ulykken kostede to amerikanske kvinder livet.

Et par timer senere anholdt politiet otte personer, og nu har de altså anklaget en 24-årig mand for hensynsløst at have udsat andre for livsfare ved at sejle på de ulovlige vandscootere i havnen, samt for uagtsomt manddrab på de to kvinder og for at have undladt at hjælpe personer i nød, fordi han flygtede fra gerningsstedet. Det skriver DR.

Under grundlovsforhøret i retten græd den anklagede 24-årig, der er blevet varetægtsfængslet frem til den 1. juli, fordi han tidligere er blevet dømt for farlig vold og for røveri, og dommeren vurderer, at der er risiko for, at den 24-årige vil begå flere personfarlige handlinger, hvis han kommer på fri fod.

De øvrige syv anholdte er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252 for i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have voldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed. De er løsladt, men sigtelserne opretholdes.

Louise Høj, der er den 24-åriges forsvarer, fortæller, at hendes klient ikke havde til hensigt at skade nogen.

– Der er tale om en tragisk ulykke. Hvis man skal ind i en overtrædelse af straffelovens bestemmelser, så skal noget enten være gjort med vilje eller med en hensigt om at skade nogen, og det havde han ikke, siger hun.

Det er forbudt at sejle med vandscootere, jetski, vandski og windsurfing i Københavns Havn.

vandscooter, københavns havn, døde, omkomne, krimi, anklaget, go boat, død, ulykke, ulovligt, sejlads, sejle, tidligere dømt, anholdt, anklaget, sigtet
To kvinder er omkommet efter en lejebåd blev påsejlet af en eller flere vandscootere i Københavns Havn ved Langebro. (Foto: Polfoto)

Regeringen vil have færre unge på skolebænken

Et 24 år gammelt uddannelsesmål om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, kan blive skrottet af regeringen. Det skriver Jyllands-Posten ifølge Ritzau.

I stedet skal en ny målsætning være, at ni af ti unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år, og samtidig skal andelen af unge under 25 år, som hverken er i arbejde eller uddannelse, halveres inden 2030.

– Vi må erkende, at nogle unge får en bedre start på voksenlivet ved et ufaglært job frem for en uddannelse. Vi hjælper ikke de skoletrætte og udsatte unge ved at kaste dem rundt mellem særlige uddannelser og offentlig forsørgelse, når de i virkeligheden har brug for en struktureret arbejdsdag. På den måde vil vi tabe færre unge, der i dag bliver presset igennem uddannelser, de ikke er klar til, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Læs også: Hvad sker der for uddannelsesloftet?

uddannelse, ungdomsuddannelse, regeringen, la, liberal alliance, undervisningsministeren, undervisningsminister, skoletræthed, skolebænken, ufaglært, job, karriere
Regeringen vil droppe mål om, at 95 procent af unge skal have en ungdomsuddannelse. (Foto: Polfoto)

2000 klager over Post Nord på to timer

Post Nord har fået smidt en kæmpe postsæk af klager i hovedet, fordi kunderne ikke modtager deres pakker, selvom de betaler for levering og venter hjemme hele dagen. Det skriver TV2, der har taget imod alle kundernes post-klager.

Flere kunder er sure over, at den gode gamle devise med “at i regn og slud skal posten ud” ikke længere ser ud til at gælde for Post Nords ansatte. Kunderne oplever nemlig, at postbuddene hverken ringer på eller afleverer pakkerne selvom der er bestilt og betalt for levering.

I stedet smider de bare en postseddel i postkassen, hvor der står, at modtageren ikke var at træffe. Dette er vel og mærke sket for flere, der har stået i vinduet og set postbuddet smide postsedlen ind, uden at have ringet på for at tjekke om de faktisk var hjemme.

Det koster flere penge, at få leveret direkte til døren og derfor føler flere kunder sig snydt over den manglende indsats fra postbuddene.

postnord, post nord, pakker, post, levering, postbudde, penge, økonomi, afhentning, pakkesedler, postsedler, levering, utilfredshed, klager, kunder
Flere klager over manglende levering pakker fra PostNord, og så skal de ned på posthuset og hente. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·