Derfor er det franske valg vigtigt for dig

Når franskmændene går til valgurnerne på søndag, holder hele verden – og især Europa – vejret. Den næste franske præsident har nemlig stor betydning for EU’s fremtid og dermed også for dig

Bliver den næste præsident Macron eller Le Pen? Det franske valg virker måske ligegyldigt set med danske øjne, men udfaldet af valget i et af Europas største lande er alt andet end ligegyldigt for dig.

Alt efter, hvem franskmændene vælger som deres næste præsident, kan det have betydning – negativt og positivt – for danske virksomheder, dansk eksport, og dermed dansk økonomi.

Det kan også have betydning for vores EU-politik og endda vores udlændinge- og udenrigspolitik, samt grænsekontrol.

Kort sagt: Det har betydning for dig.

Hvad vil folket?

Hvad vil franskmændene? De vil se ændringer. Ligesom i mange andre vestlige lande, ser man de gamle, klassiske partier miste terræn til mindre partier på de politiske fløje i Frankrig.

I de indledende valgrunder stemte mere end 60 procent af vælgerne på radikale kandidater: Le Pen på højrefløjen, Jean-Luc Mélechon på venstrefløjen og Macron i den radikale midte. Især fire sager ligger franskmændene på sinde.

Økonomi: Gennem de sidste 30 år har republikanerne og socialdemokraterne siddet på magten, men har ikke formået at løse Frankrigs økonomiske problemer.

For 15 år siden lå Frankrig og Tyskland – eurozonens to største lande – side om side i levestandart. I dag er den tyske levestandart næsten fem gange højere end den franske

Da euroen blev introduceret i 2002, havde begge lande otte procent arbejdsløse. I dag ligger Tysklands på fire procent, hvorimod Frankrigs er tæt på 10 procent.

Næsten hver fjerde unge franskmand under 25 år er arbejdsløs, et tal, der ligger langt højere end i Tyskland. Siden 1990’erne og frem til finanskrisen er Frankrig det land, der har oplevet den langsommeste vækst, kun overgået af Italien.

Efter finanskrisen er den situation ikke blevet bedre.

EU: Undersøgelser har vist, at mindre en halvdelen af franskmændene er positivt stillede overfor EU. Omvendt viser andre undersøgelser, at syv ud af ti franskmænd ikke vil have, at landet træder ud af EU.

Invandring: Nogle vælgere, især dem, der støtter højrefløjskandidaten Marine Le Pen, er bekymrede over indvandringen i Frankrig, og det frie marked i EU, der gør det nemmere at rejse for at arbejde i et andet land end ens hjemland.

Sikkerhed: Siden januar 2015 har mere end 230 mennesker mistet livet på grund af terrorisme i Frankrig.

Emmanuel Macron – det unge wildcard

Den 39-årige Emmanuel Macron er lidt af et wildcard. Den tidligere minister har ikke stillet op til valg før, og hans politiske bevægelse En Marche! (som groft kan oversættes til “i gang” eller “videre”) er ikke etableret som parti og har derfor heller aldrig stillet op til valg. Så langt så godt.

Macron er vokset op i byen Picardy i Amiens, der ligger i det nordlige Frankrig, hos sine forældre, der begge er læger. Selv var han investeringsrådgiver, inden han blev politiker. Han har en uddannelse i politisk videnskab og en kandidat i filosofi. Så er han også en prisbelønnet pianist, og går under kælenavnet “Elysée-palæets Mozart”.

I 2014 gjorde den nuværende præsident, Francois Hollande, Macron til økonominister, men i sommeren 2016 stoppede Macron som minister for at danne sit eget parti.

– Jeg har set tomheden i vores politiske system indefra … Jeg afviser dette system, sagde Macron for nyligt om sin opsigelse som minister ifølge The Telegraph.

Gift med sin tidligere lærerinde

Privat er Emmanuel Macron gift med Brigitte, der er arving til et chokoladeimperium i Amiens. Brigitte er også 24 år ældre end Macron, og parret mødtes, da Emmanuel var 15 år gammel, og Brigitte skulle undervise ham i fransk litteratur og drama.

I et forsøg på at holde den unge mand fra den voksne kvinde, sendte Emmaniels forældre ham til Paris, i håbet om at han mødte en jævnaldrende kvinde. Det gjorde han dog ikke, og da Macron blev myndig, tog han tilbage til sin hjemstavn, hvor han indledte et forhold til Brigitte, der selv trådte ud af en kernefamilie med en ægtemand og tre børn.

Parret blev gift i 2007 og har ingen børn sammen. Macron er favorit til at vinde valget, og gør han det, har både han og Brigitte gjort det klart, at den 64-årige hustru kommer til at spille en stor rolle i hans politik, og flere medier har skrevet om parrets dedikerede makkerskab under udviklingen af Macrons kampagne.

Macrons politik

Macron insisterer på, at han er for Frankrig og beskriver sig selv som venstrefløjs- og liberal politiker.

• Hans sociale politik hælder kraftigt mod venstrefløjen, også når det gælder religionsfrihed, lighed og immigration, og samtidig er han en støtte for det franske erhvervsliv og håber på at trække britiske virksomheder til Paris efter Brexit.
• Han er en stor tilhænger af grøn energi – som kan være positivt for Danmarks eksport.
• Macron er fortaler for værdien af globalisering og vil reformere det franske arbejdsmarked, så det ligger tættere mod eksempelvis det danske, og han vil styrke håndværksfagene for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden.
• Han er også stor tilhænger af EU, det frie marked og bevægeligheden i EU – der blandt andet har betydning for både dansk eksport og for danske studerende, der gerne vil læse i Frankrig. Han har dog også understreget, at EU trænger til at blive reformeret, og at forholdet mellem de to største EU-stater, Frankrig og Tyskland, skal være mere ligeværdigt.

Marine Le Pen – den garvede politiker

Den 48-årige Marine Le Pen er i modsætning til Macron et velkendt ansigt i politik, både i indland og udland.

Marine Le Pen er uddannet advokat og har tre børn med sin eksmand Frank Chauffroy: Jehanne og tvillingerne Mathilde og Lous. Hun har også været gift med Front Nationals kampagnemanager, Eric Iorio, men ægteskabet holdt ikke.

Marine Le Pen er født ind i politik og er opvokset som den yngste af tre døtre i provinsbyen Neuilly-sur-Seine, der ligger op til Paris’ nordvestlige grænse ved Bois de Bologne.

Hun har været formand for det franske højrefløjsparti Front National siden 2011, hvor hun overtog topjobbet fra sin far, Jean-Marie Le Pen, der grundlagde partiet. Efter overtagelsen har Marine Le Pen arbejdet for at blødgøre partiets kraftige anti-semitiske holdning.

I forbindelse med valgkampen har hun dog givet sig selv orlov fra formandsposten, fordi hun vil dedikere sig til valgkampen, og fordi hun ifølge eget udsagn ikke vil føre ren Front National-politik under valgkampen, men bred politik for hele Frankrig.

I faderens fodspor

Marine Le Pens far har spillet en stor rolle i den franske politikers liv. Jen-Marie er kendt for at være temperamentsfuld og have markante holdninger. I 1976, da Marine var otte år gammel, blev familiens hjem udsat for et bombeangreb af folk, der ikke var enige i faderens politik. Ingen kom til skade i angrebet, men boligen blev slemt beskadiget.

Som barn blev Marine Le Pen taget med på faderens kampagneture, og som ung hjalp hun til i partiet, indtil hun som 18-årige kunne melde sig officielt ind i Front National. Efter en afstikker til universitetet, hvor hun læste jura og kriminalret, dedikerede Marine sig til partiet og forsøgte at opbløde sin fars stærkt anti-jødiske retorik.

Den ændring fik hun for alvor mulighed for at gennemføre, da Marine vandt en overvældende sejr i 2011 og blev valgt som partiformand i stedet for sin far.

Jean-Marie Le Pen fortsatte i partiet under sin datters ledelse, men blev smidt ud af Front National – som han selv havde stiftet – i 2015, under et meget offentligt postyr med sin datter, der varede i fire måneder. Årsagen var, at Jean-Marie Le Pen bagatelliserede holocaust, kaldte nazisternes gaskamre for historiske detaljer og derudover forsvarede en af krigstidens ledere, der samarbejdede med nazisterne.

Udtalelserne gik stik imod den modernisering, som Marine Le Pen var i gang med. Hende og faderen er ikke på talefod i dag.

Le Pens politik

Selv om Marine Le Pen har gjort sit for at tage afstand til sin fars holdninger, er der dog stadig nogle politiske ståsteder, som hun har arvet.

• Selv om Le Pen har fjernet sit efternavn og Front Nationals navn fra sin kampagne og forsøger at nå en bredere skare af vælgere, har hun stadig en meget skarp retorik overfor indvandrere, og det er centralt for hendes politik. Ved et kampagnemøde i februar fik politikeren de største klapsalver, da hun sagde, at kriminelle og ulovlige immigranter ikke fik opholdstilladelse eller adgang til gratis sundhedsydelser, hvis hun fik magten.
• Le Pen vil gå tilbage fra euroen til franken, hvis hun vælges som præsident. Hun taler også for at forlade EU, genoprette national uafhængighed og stoppe immigration og globalisering. Store ændringer, der vil påvirke dansk erhvervsliv, EU-medlemskabet, EU helt generelt, det frie marked og den frie rejsemulighed for eksempelvis studerende.
• Hun vil træde ud af Schengenaftalen, der vil gøre det muligt for Danmark at opsætte en permanent grænsekontrol.
• Hun vil også øge afgifterne på import og på udlændinges arbejdskontrakter, sænke pensionsalderen, øge velfærdsydelser og sænke indkomstskatten.
• Hun vil sikre særlige rettigheder, såsom gratis uddannelse, der lige nu er tilgængelige for alle borgere i Frankrig, til kun at gælde franske statsborgere. Hun vil ansætte 15.000 flere betjente, bremse migration og gøre Frankrigs rolle i NATO mærkbart mindre.

Hvem vinder?

Hvem franskmændene ender med at vælge som deres næste præsident er ikke til at sige. Målinger viser, at Macron lige nu er favorit, men målinger har vist forkert før.

Som det gamle engelske ordsprog siger (frit oversat):

– Det er ikke ovre, før den fede dame synger.

Hvis der er noget, Europa og resten af verden har lært af de valg og folkeafstemninger, der er blevet afholdt i verden gennem det seneste år, så er det, at intet er givet, før den sidste stemme er talt op. Se bare på Brexit og Trump.

Det franske valg er i sig selv anderledes end forrige år. For det første er to gamle partier, det republikanske højre og det socialistiske venstre helt væk fra stemmesedlen. For det andet er Macron og Le Pen tæt på at være hinandens diametrale modsætninger.

Macron vil blive i EU og reformere, Le Pen vil ud. Le Pen vil have et Frankrig for franskmændende, Macron vil intelligent indvandring, globalisering og internationalt samarbejde.

Macron vil reformere det franske arbejdsmarked, så det ligner noget nær det danske. Le Pen vil beskytte de franske arbejdere. Det eneste, de to kandidater for alvor har tilfælles er, at de begge vil revolutionere det politiske landskab i Frankrig.

Franskmændene? Nogle har startet en bevægelse for slet ikke at stemme. Andre mener, at Le Pens protektionisme er vejen frem. Nogle helt tredje tror på, at Macrons visioner kan bringe Frankrig ud af økonomisk stilstand.

Valget har stor betydning for Frankrig, Europa, verdens og Danmarks fremtid, og derfor holder alle vejret frem til den sidste stemme er talt op på valgnatten den 7. maj.

Kilder: The Washington Post, The Telegraph, CNN, Berlingske, POV, BBC, Public, TV2, The Washington Post, The Telegraph, Politiken, The Guardian, BBC, The Washington Post, CNBC, The Guardian, Vox, NPR, Foreign Policy,