Læs også:

Close

MY MORNING NEWS: Store protester over hele USA og andre morgennyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Store protester over hele USA over Trumps sejr

Under råb som “Not my president”, “No Trump, No KKK, no fascist USA” og “Hey, ho, Donald Trump has got to go” har tusindvis af amerikanere protesteret fra Boston til Los Angeles over landets nyligt overståede præsidentvalg, der afgjorde, at rigmanden Donald Trump er USA’s næste præsident. Det skriver CNN.

Mere end 5.000 mødtes foran Trump Tower i New York, og flere andre tusinder mødtes i andre byer som Atlanta; Austin, Texas; Boston; Chicago; Denver; Philadelphia; Portland, Oregon; San Francisco, Californien, Seattle og Washington, var det demonstrationer.

Også foran Det Hvide Hus samlede folk sig med lystænding for Hillary Clinton.

Store protester over hele USA over Trumps sejr. (Foto: Polfoto)
Store protester over hele USA over Trumps sejr. (Foto: Polfoto)

Clinton fik flest stemmer ved valget

Til trods for, at Donald Trump vandt valget, var det Hillary Clinton, der løb med flest stemmer. Med 99,1 procent optalte stemmer i skrivende stund står Clinton til at have fået lidt over 59.814.000 stemmer, mens Trump har fået stemmer fra lidt over 59.611.000 vælgere.

Dermed står amerikanerne i den situation, der kun er sket fire gange før, at den med færrest stemmer vinder valget og bliver landets præsident.

Det skyldes opbygningen af det amerikanske valg, hvor man ikke stemmer direkte, men på valgmænd, der har lovet at stemme på en af kandidaterne. Der findes i alt 538 af disse valgmænd, som er fordelt på USA’s 50 stater, alt efter hvor mange mennesker, der bor i staterne.

Systemet er bygget sådan op, at den kandidat, der får fleste stemmer i en stat får alle valgmænd i den stat – “Winner takes it all”, kaldes det.

Efter et døgn stilhed holdt Hillary Clinton sin nederlagstale. Her sagde hun blandt andet:

– Til alle de unge: Jeg har tilbragte hele mit voksne liv med at kæmpe for det, jeg tror på. Jeg har haft succeser, og jeg har haft nederlag. Nogle gange var de virkelig smertelige. Mange af jer er i begyndelsen af jeres professionelle, politiske karrierer. I vil også have successer og nederlag. Dette tab gør ondt, men lov mig aldrig at stoppe med at tro på, at det er værd at kæmpe for det, der er det rigtige.

Se eller læs hele Hillarys tale efter nederlaget her.

Læs også: Forstå det amerikanske valgsystem

Clinton gav sin tale efter valget, hvor hun fik flest stemmer, men alligevel tabte til Trump. (Foto: Polfoto)
Clinton holder sin tale efter valget, hvor hun fik flest stemmer, men alligevel tabte til Trump. (Foto: Polfoto)

Retssag over mindesmærke på Utøya

Et mindesmærke for de ofre, der mistede livet den 22. juli 2011 i Utøya-massakren, har i lang tid været et stridspunkt i Norge. Nu spidser sagen yderligere til, for borgerne vil slæbe staten i retten over det valgte mindesmærke. Det skriver Jyllands-Posten.

Samme år vedtog regeringen, at der skulle være to mindesmærker for ofrene i Breiviks terrorangreb, det ene mindesmærke ved regeringshovedkvarteret i Oslo og det andet i klipperne på Sørbråten ved Utstranda, der ligger på fastlandet med udsigt til øen Utøya.

I juni 2013 blev konkurrencen om at skabe mindesmærkerne udskrevet. Konkurrencen blev vundet af den svenske kunstner Jonas Dahlberg, som kalder sit mindesmærke “Memory Wound”.

Memory Wound er formet som et åbent sår i klipperne, det vil sige, at man deler en klippeø i to, så man har direkte udsigt til Utøya gennem spalten fra fastlandet. Materialet, der graves ud af klippen, skal bruges til mindesmærket, der skal stå i Oslo.

Men allerede fra afsløringen var der protester, og de er ikke stilnet af i mellemtiden, for mange ønsker at bearbejde episoden og ikke bo midt i et mindested, hvor de skal konfronteres med massakren i deres daglige liv. Det er ikke mindesmærket som sådan, men mere placeringen, der er problemet.

Forhandlingerne er nu gået i hårdknude, og beboerne har nu besluttet at anlægge sag mod staten.

Det er dette mindesmærke nordmændene strides om. (Foto: Polfoto)
Det er dette mindesmærke nordmændene strides om. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·