
Tag styringen over dit liv, og bliv gladere for hverdagene
Er din hverdag blevet kedelig og rutinefyldt? Så læs med her, hvor vi giver dig råd, der kan gøre dig gladere for hverdagene
Hvis det første, du tænker på, når du vågner mandag morgen, er næste weekend, og begrebet “bare fem minutter mere” lyder lidt for bekendt, så skal du måske lave lidt om på dit liv.
Motivation
Sæt dig ned, og find ud af, hvad der motiverer dig, hvad du synes er fedt og få mere af det ind i hverdagen. Hvis du ikke kan finde det i dit nuværende studie eller job, bør du overveje, om det er det rigtige, du er i gang med.
Planlægning, planlægning, planlægning
Du synes måske, det er svært at finde tid til dine veninder og hobbyer i hverdagen, fordi al tiden bliver opslugt af studie, job og voksenlivspligter. Der er dog ingen, der har så travlt, at det ikke kan lade sig gøre at have lidt glæder i hverdagen.
Brug lidt tid søndag på at planlægge og lave en liste over de ting, du skal nå i løbet af den kommende uge. Lister er en god måde at huske det på, og så er det virkelig tilfredsstillende, når man kan se tingene blive tjekket af.

Læs også: Sådan sletter du alt det, Google ved om dig
Prioritering
Hvis panikken rammer søndag aften, og du har svært at koncentrere dig om arbejdet fredag, fordi du bare er klar til at holde weekend, bør du priortere anerledes i din hverdag.
Sæt søvn højest, da alt bliver ødelagt af for lidt eller dårlig nattesøvn. Få det værste overstået først, og hold eventuelt mandag fri, så du får en blød start på ugen.
Vær lidt mere egoistisk. Forkæl dig selv med tid til sjov i hverdagene, og giv dig selv en ekstra stor belønning midt på ugen, så føles den knap så lang.
En god start på dagen
Hvordan din dag begynder kan have stor indflydelse på, hvordan resten af din dag forløber. Sørg derfor for en god start ved at gøre dine morgener mere behagelige.
Stå lidt før op, hvis du godt kan lide at have god tid, eller planlæg dig til en nemmere morgenrutine, hvis du hellere vil blive liggende så længe som muligt. Så længe du gør det, du bedst kan lide.

Læs også: Optimer morgenrutinen: Sådan bliver du hurtigere klar om morgenen
Hold pause, når du holder pause
Sørg for at der er et skift, når du holder pause. Spis din frokost et andet sted, end hvor du arbejder, så du faktisk mærker, at du har pause.
Sidder du hele dagen foran en computer, så lad være med at tage telefonen med til pause, og hold lidt skærmfri. Du har jo alligevel tjekket de sociale medier mindst ti gange.
Har du egentlig travlt?
Har du egentlig så travlt, som du synes? Tænk over dine dagligdagsrutiner. Hvor meget tid bruger du på Netflix eller de sociale medier, og udnytter du reelt al den tid, du har?

Kilder: Free People Blog & Byrdie