Læs også:

Close
De bedste festapps, der kickstarter din aften

Fem partyapps, der kickstarter din fest

Underholdning  | 
Det synes redaktionen: 4

Din smartphone kan bruges til andet end pinlige Snaps og Boomerangs under festen – der findes nemlig masser af partyapps, der rent faktisk er til at anbefale

Får du tit høvl for at sidde for meget med din telefon, når du er til fest? Well, nu stopper brokkeriet! Fremover vil dine venner helt sikkert tigge og bede dig om at tage mobilen frem. Eller … I hvert fald kan du godt risikere at blive festens midtpunkt, hvis du henter en eller flere af disse partyapps.

Paris Hilton festapps fest apps app party partyapp
Drømmer du om et cover a la Paris Hiltons? Du kan få et lignende på Amazon. (Foto: All Over)

Find et partycrew

Heaps, gratis

Mangler du nogen at feste med, eller vil du slå din tøseaften sammen med en pølsefest? Så er Heaps måske noget for dig. Appen slog igennem omkring nytår for et par år siden, hvor flere downloadede den for at finde en nytårsfest at joine, og i dag kan du være ret sikker på at finde en flok at fyre den af med, hvis weekenden ser lidt tam ud.

Sådan virker den:

Heaps fungerer lidt som en datingapp: Du opretter en profil og kan så lave en gruppe sammen med for eksempel to veninder. Herefter kan I browse efter andre grupper, som I kan like og chatte med for at aftale detaljer om at mødes.

Partyfaktor:

rating 4

Heaps til iOs

Heaps til Android

https://www.instagram.com/p/xErQhVkytl/?taken-by=heaps

Spring barkøen over

Drinkz, gratis

På et eller andet tidspunkt skal I videre i byen, og det kan være et totalt buzzkill at stå og albuewrestle oppe i baren for at få drinks. Her er Drinkz en af de mere praktiske partyapps: med den kan du nemlig undgå at stå i kø!

Sådan virker den:

Du logger ind med for eksempel din Facebook-konto og giver Drinkz lov til at se din lokation. Herefter kommer en liste over barer i nærheden, hvor du kan se menuen og forudbestille cocktails. Du kan også købe for andre og al betaling foregår i appen, så du ikke skal stå og fedte med en dankortterminal.

Partyfaktor:

rating 3

Drinkz til iOs

Drinkz til Android

Fest med de lokale, når du er på ferie

Party with a local, gratis

Nogle gange er det altså bare federe at søge lidt væk fra turistbarerne på promenaden og ud i det ægte natteliv, når man er på ferie. Men hvordan pokker finder man de lokale gå i byen-steder, når de ikke står i guidebogen?! Party with a local er partyappen over alle partyapps i den henseende.

Sådan virker den:

Du opretter en profil ligesom i en datingapp. Her tapper du dine præferencer ind – for eksempel hvor meget, du drikker, og om du foretrækker barer eller natklubber. Herefter klikker du på et stort ølikon, og så er det ellers bare med at browse og chatte med lokale festaber.

Partyfaktor:

rating 5

Party with a local til iOs

Party with a local til Android

Bliv din egen bartender

Cocktails: Become a real bartender, gratis

Nogle gange skal der altså bare noget andet til en rom og cola (undskyld, Cuba Libre selvfølgelig, ahem …), og det findes der naturligvis også en app til. Faktisk findes der et helt uoverskueligt antal drinks- og cocktailapps, men den her er vores favorit!

Sådan virker den:

Du kan søge på cocktailopskrifter efter navn eller efter, hvilken sprut den skal indeholde, og straks får du serveret smukke billeder, instruktioner, sværhedsgrad og situationer, cocktailen passer særlig godt til. Hvis du er helt blank og gerne vil prøve noget anderledes, er der også en funktion, hvor du ryster telefonen og får genereret en random opskrift. Praktisk og sjovt!

Partyfaktor:

rating 5

Cocktails til iOs

Ikke tilgængelig til Android

tgif redaktionens favoritdrinks til weekenden
(Foto: All Over)

Gæt og grimasser

Gæt og grimasser, gratis

Det er måske lidt fjollet, men der er jo en grund til, at det er en klassisk festleg. Gæt og grimasser får folk på gulvet og gang i selskabet, hvis I mangler noget at lave eller er en flok, der skal rystes lidt sammen – og med denne app behøver I ikke engang selv finde på, hvad der skal gættes.

Sådan virker den:

Du vælger en kategori og placerer mobilen over hovedet eller i panden med skærmen ud. Nu skal de andre give dig hints, så du kan gætte, hvad der står i panden på dig. Gætter du rigtig, vipper du mobilen op, ellers skal den ned. Appen tager selv tid og lægger point sammen. Smart og nem underholdning!

 

Partyfaktor:

rating 3

Kan du anbefale nogle gode partyapps? Fortæl os om dem i kommentarfeltet!

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·