Læs også:

Close

MY EVENING NEWS: Anholdt da han lynede op, pakistansk stjerne dræbt af bror og fængslinger i Tyrkiet bekymrer

Nyheder  | 

MY DAILY SPACE har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden

Voldtog kvinde: Blev anholdt da han lynede op

En 24-årig asylansøger er blevet sigtet og fængslet for voldtægt af en 19-årig kvinde. Politiet nåede ikke at stoppe voldtægten, men anholdte den 24-årige asylansøger på gerningsstedet.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den unge kvinde blev voldtaget søndag morgen klokken 03.30 ved Sønder Otting Skole på Kløvermarken i Haderslev. Ifølge Ekstra Bladet blev kvinden overfaldet af en mand, som tog fat omkring hendes hals og holdt hende fast.

Kvinden skreg om hjælp, og det hørte en borger, som tilkaldte politiet.

– Manden blev anholdt nærmest på fersk gerning. Han var ved at lyne sine bukser op, da betjentene nåede frem, siger Jacob Ulvedal, leder af lokalpolitiet i Haderslev, til Ekstra Bladet.

En retsmedicinsk undersøgelse har slået fast, at voldtægten var fuldbyrdet.

Ekstra Bladet

En asylansøger er sigtet og fængslet for voldtægt, efter politiet anholdte ham på gerningsstedet i færd med at lyne sine bukser op, (Foto: Polfoto)
En asylansøger er sigtet og fængslet for voldtægt, efter politiet anholdte ham på gerningsstedet i færd med at lyne sine bukser op, (Foto: Polfoto)

Pakistansk Kardashian udsat for æresdrab

26-årige Qandeel Baloch, en af Pakistans mest berømte og kontrovesielle stjerner på de sociale medier, er blevet slået ihjel af sin egen bror, i hvad politiet kalder et æresdrab.

Det skriver CNN.

Qandeel Balochs bror slog sin søster ihjel i familiens hjem i protest over de billeder hans søster postede online.

Baloch delte vandene og var kendt som Pakistans svar på Kim Kardashian. Hun var kendt for at poste billeder og videoer af sig selv, som mange andre unge i deres tyvere gør, men på en måde, der ikke er normalen i Pakistan.

Hun blev for alvor kendt i landet, da hun sagde, at hun erklærede, at hun ville optræde med live striptease, hvis Pakistan vandt i cricket over ærkerivalen Indien.

Men efterhånden som Qandeel Balochs berømmelse voksede, blev hun mere og mere optaget af feminisme, og kvinders rettigheder i Pakistan. I ugerne op til hendes død opfordrede hun i flere af sine post folket til at udfordre det pakistanske samfunds praksis.

Balochs liv udenfor de sociale medier var iøvrigt omgærdet af mystik, da den unge kvinde sjældent gav informationer om hendes privatliv.

CNN

https://www.instagram.com/p/BFj0xsRTfvV/?taken-by=qandeelbalochquebee

EU og USA bekymret: Tyrkiet fængsler dommere, betjente og militærfolk efter kupforsøg

Fredag forsøgte dele af det tyrkiske militær at kuppe præsident Erdogan. Forsøget mislykkedes, og siden har Erdogan fået mere end 2.745 dommere fængslet.

Derudover er 614 officerer, 30 guvernører og nu også mere end 8.000 politifolk fjernet fra deres job, og mere end 6.000 personer er tilbageholdt.

Udviklingen bekymrer EU og USA.

Det skriver Reuters, Berlingske og Ritzau.

– Vi opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at opretholde ro og orden i hele landet, siger USA’s udenrigsminister, John Kerry ifølge Ritzau.

Han deltog mandag i et møde med samtlige udenrigsministre i EU.

– Vi opfordrer også den tyrkiske regering til at opretholde de højeste standarder af respekt for landets demokratiske institutioner og retssamfundet, siger John Kerry på en fælles pressekonference med EU’s udenrigschef, Federica Mogherini.

Bekymringen går på, at Erdogan bruger kupforsøget som anledning til at få ryddet ud i rækkerne blandt dommere, som er på tværs for præsidentens politik.

Det er blandt andet de hurtige anholdelser, der får EU og USA til at spekulere på, om Tyrkiet har haft en liste klar på forhånd, over personer, de ville have fat i.

Derudover har Erdogan sagt, at parlamentet ville overveje dødsstraf for dem, der står bag kuppet:

– Vi kan ikke ignorere denne efterspørgsel. I demokratier skal det folket siger ske, sagde Erdogan til en menneskemængde, der havde samlet sig ude foran præsidentens hus søndag.

Tyrkiet afskaffede dødsstraf i 2004, som en del af deres ansøgning om at blive optaget i EU. Denne ansøgning er stadig ved at blive behandlet.

EU fastslog mandag, at genindfører Tyrkiet dødsstraf, er de udelukket fra at blive optaget i EU.

Læs mere om det tyrkiske kupforsøg her: Dramatisk nat i Tyrkiet: Flere døde i kupforsøg.

Reuters og /ritzau/

Udviklingen efter kupforsøget i Tyrkiet bekymrer EU og USA. (Foto: Polfoto)
Udviklingen efter kupforsøget i Tyrkiet bekymrer EU og USA. (Foto: Polfoto)

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·