Læs også:

Close

Skønhedsguide: Øjenmakeup, der ikke smelter i varmen

Olivia deler ud af sit beautyunivers hver uge på MY DAILY SPACE og på sin blog: oliviabach.dk.

Vores beautyblogger Olivia Bach guider dig til den perfekte, vandfaste øjenmakeup, der ikke smelter i sommervarmen

De fleste har hørt udtrykket “less is more”, og selv om det kan være rart at gå uden makeup om sommeren, findes der et hav af lækre, vandfaste produkter til dig, der stadig gerne vil gå med makeup, selv om det risikerer at smelte af i varmen.

Vandfast makeup bliver større og større som årene går, og flere og flere produkter bliver nu lavet i en vandfast formular, der holder i sommerheden.

Vandfast mascara

Alle mennesker burde eje en vandfast mascara. I sommerens hede er en vandfast mascara et musthave i kosmetikpungen, da den både holder til sved, fugt og varme. Med en vandfast mascara slipper du for at bekymre dig om sorte pletter under øjnene og kan i stedet fokusere på, at dine vipper forbliver smukke og sorte.   

Min favorit er Too Faced Better Than Sex Mascara, som lige er udgivet i en vandfast udgave. Den giver massere af volumen, længde og spreder vipperne så fint. For et billigere alternativ er Max Factors 2000 Calorie Mascara en budgetfavorit. Den giver længde, fylde og børsten har en klassisk form.

Tip: Husk at købe en makeupfjerner, som kan fjerne vandfast makeup, så du slipper for at miste dine øjenvipper, når du tager dagen af.

web_betterthansexwaterproof_composite_261Q7N8NxISL._SL1500_
Too Faced Better Than Sex Waterproof mascara, 160 kr. hos Sephora
Max Factor 2000 Calorie Waterproof mascara, 75 kr. hos Matas

Den perfekte sommer-øjenskygge

Er du typen, der elsker øjenskygge? Så findes der heldigvis flere forskellige, vandfaste varianter. MAC Pro Longwear Colour Stick er en lækker, let stick-øjenskygge, der glider hen over øjenlåget. Den er toppigmenteret og frisker dit look op på bare to minutter – og så er den nem at tage med on the go og smide i strandtasken til touch-ups i løbet af dagen.

Hvis du søger et billigere alternativ, har GOSH en skøn serie af vandfaste stick-øjenskygger, nemlig deres Mineral Waterproof eyeshadows. De har en cremet formular, der er nem og enkel af påføre og har en høj pigmentering.

Værd at vide: Begge øjenskygger fås i flere, flotte farver.

 MAC
MAC Pro Longwear Waterproof Colour Stick, 195 kr. hos MAC/Magasin
GOSH Mineral Waterproof eyeshadow, 79,95 kr. hos Magasin

Eyeliner, der holder

Hylderne bugner heldigvis med vandfaste eyelinere, og der findes derfor både mange forskellige farver og teksturer. En klar favorit hos mig er Urban Decay 24/7 Glide-On Eye Pencil, som bliver på hele dagen og natten med. Den findes i et hav af farver og er en af Urban Decays bestsellers. Et musthave, hvis du spørger mig!

Waterproof stylo fra YSL er en anden stor favorit – den har et fantastisk hold. Den findes dog kun i fire farver, hvor de alle er mørke i tonerne, men er du fan af brun, sort eller blå, er den helt sikkert værd at give et skud.


UD
Urban Decay 24/7 Glide-On Eye Pencil, 145 kr. hos Magasin
YSL Dressin Du Regard Stylo, 190 kr. hos Magasin

Læs også: 5 stjerner med smukt pagehår!

Gigi_Hadid_short_hairstyle_trick

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·