Sådan håndterer du din flyskræk

Døjer du med flyskræk, lufthavnsangst eller rejsefobi? Disse simple spørgsmål kan gøre din tur meget bedre

I sidste uge rejste jeg til Paris. Jeg elsker at rejse, og jeg elsker lufthavne. Hele turen fra A til B minder mig om, at jeg er på vej mod nye eventyr og oplevelser. Så selv om luften på flyet er dårlig, og selv om mine fødder og min hiney sover, svæver jeg (bogstavelig talt) på en lille sky.

Men. Min rejsekammerat var ikke lige så begejstret. Han lider nemlig af flyskræk, har angst for lufthavne og har det desuden skidt i dagene op til ud- og hjemrejse. Det vil sige seks dages ubehag for fire dages ferie. Det er et dårligt regnestykke og godt gammeldags op ad bakke!

Derfor har jeg sat kløerne i Frank Johansen, som er kognitiv coach, forfatter og underviser i kognitiv coping – altså selvterapi. Han giver her sine bedste, nemme råd til, hvordan du håndterer din flyskræk.

Du kan ikke kontrollere, at du får tanker og følelser

Du kan ikke stoppe eller kontrollere, at du får tanker og følelser. De kommer helt af sig selv og hele tiden. Til gengæld kan du kontrollere, hvordan du håndterer og påvirker dine tanker og følelser, så de ikke får lov at styre dig.

Frank Johansen forklarer, at flyskræk er det, man kalder en simpel fobi, og at den er lettere at komme af med, end du sikkert tror. Det kræver faktisk ikke meget mere end lidt viden om, hvordan dine tanker, følelser, adfærd og kroppen påvirker hinanden.

– Din fobi kommer til udtryk gennem antagelser, som er fejlagtige. Når du bliver bange, får du nogle tanker og følelser, som bygger på formodninger. De er altså ikke faktuelle, og du kan dybest set ikke bruge dem til en pind. Så dem skal du lære at identificere og tage afstand til, så de ikke får lov at manifestere sig i din krop som uro, frygt, angst og i værste fald panik.

Når folk kommer til Frank Johansen med en fobi, stress, angst, depression eller andre problemer, præsenterer han dem først for denne model:

– Du kan ikke stoppe eller kontrollere, at du får tanker og følelser. De kommer helt af sig selv og hele tiden. Til gengæld kan du kontrollere, hvordan du håndterer og påvirker dine tanker og følelser, så de ikke får lov at styre dig. Det kan du gøre ved enten at ændre dine tanker eller din adfærd.

Frank Johansen uddyber, at ingen kan sige: “Nu vil jeg ikke tænke negativt”, for det er umuligt at styre hvilke tanker, du får. Alle tænker døgnet rundt – også når de sover. Når du drømmer, oplever du dine tanker som din virkelighed, og det bliver først uvirkeligt, når du vågner. Så bliver du måske lettet, eller måske ærgrer du dig over, at det ikke var virkeligt. Måske følger følelsen dig resten af dagen.

Det er lidt det samme, der sker, når du har flyskræk: Du ved godt, at din følelse er irrationel, men du oplever den ikke desto mindre meget virkeligt.

Fakta eller formodning?

I en situation, hvor din flyskræk begynder at stikke næbet frem, fortæller Frank Johansen, at du først skal identificere, at du i det hele taget har en tanke eller følelse af uro, ubehag eller frygt. Dernæst skal du distancere dig fra den, og til sidst skal du ændre den.

– Når du bliver bange, er det for noget, du frygter vil ske i fremtiden. Så får du måske en tanke om, at flyet vil styrte ned og en følelse af frygt. Men i virkeligheden er det jo umuligt at spå om fremtiden. Altså – vi ved med sikkerhed, at efter mandag kommer tirsdag, og at vi alle skal dø en dag. Den slags ting. Men alt andet bygger på formodning. Det skal du også nå frem til i situationen ved at stille dig selv spørgsmål.

1. Tænk, at du tænker

Bemærk, at du har fået en følelse af frygt, eller at du har en negativ tanke om at flyve. Lad os sige, at du tænker, at flyet falder ned om lidt. Tænk for dig selv (eller sig det højt, hvis det hjælper dig bedre):

Jeg bemærker, at jeg tænker, at flyet falder ned om lidt, og jeg bemærker, at det gør mig urolig.

Når du beskuer tanken fra afstand, bliver det meget lettere for dig at forholde dig til og ændre den.

2. Accepter, at du ikke ér din tanke

Når du begynder at blive dine tanker bevidst, bliver du samtidig bevidst om, hvor meget ubegrundet sludder, din hjerne fyrer af i løbet af en dag.

Bliv bevidst om, at du har tanker, men ikke er dine tanker.

3. Stil dig selv følgende spørgsmål

Er det, jeg tænker, fakta eller formodning?

Medmindre piloten allerede har meldt ud, at I styrter, bygger din tanke på formodning. Stil herefter dig selv spørgsmål, som du er tvunget til at svare rationelt på:

Godt. Hvor mange fly er overhovedet faldet ned mellem København og Paris de sidste 10 år?

Svaret er nul.

Bliv ved med at tænke over det, du tænker. Gør tankerne håndgribelige. Når en tanke og den tilknyttede følelse er til diskussion, bliver den ikke så overvældende, og så er den lettere at ændre.

4. Distraher dig selv

Sørg for at trække vejret roligt, og træf en aktiv beslutning om at få det bedste ud af situationen. Distraher dig selv med noget, du kan lide. For eksempel kan du på forhånd have downloadet en god film på din mobil eller tablet, som du kan se undervejs. Hvis du holder af at læse, høre musik, lægge kabale eller noget helt fjerde, så gør du dét.

Det kan godt være, at du skal igennem nogle eller alle af de ovenstående trin mange gange undervejs – men på et tidspunkt behøver du dem slet ikke længere.