Læs også:

Close
Prins Carl Phillip er blevet far

Prins Carl Phillip er blevet far

Nyheder, Underholdning  | 

Den populære, svenske prins Carl Phillip er sammen med prinsesse Sofia blevet forældre til parrets første barn

Prins Carl Phillip og prinsesse Sofia blev gift i sommer, hvor tusinder af kvindehjerter sukkede ved tanken om, at drømmeprinsen nu blev endnu mere uopnåelig. Nu er parret blevet forældre.

En ny, lille prins kom tirsdag aften til verden, da prinsesse Sofia fødte sit og Carl Phillips første barn. Det svenske kongehus udsendte en pressemeddelelse kort efter fødslen klokken 18.25, men det var først et par timer efter, da Carl Phillip trådte frem for pressen, at kønnet blev afsløret.

Faktisk havde parret valgt heller ikke selv at kende kønnet, før barnet blev født.

– Det var et valg, vi traf ganske tidligt. Vi ville ikke kende barnets køn, men have det som en big surprise, siger prins Carl Phillip ifølge Billed-Bladet.

Prinsens navn er stadig hemmeligt

I morgen kommer dronning Silvia, der er farmor til den lille, nye prins, tilbage til Sverige fra New York, og her vil prins Carl Phillip afholde et såkaldt konseil på slottet, hvor han vil præsentere sin søns titel og afsløre, hvilket navn parret har valgt.

Ved samme lejlighed får den nye prins også tildelt et hertugdømme. Det fortæller hofchef Margareta Thorgren til det svenske dagblad Expressen.

Prins Carl Phillip og prinsesse Sofia
Prins Carl Phillip og prinsesse Sofia. (foto: Polfoto)

 

· Mere fra samme kategori ·