Læs også:

Close
vaccine, vaccination, vaccinationer, sygdom, mæslinger, hpv, børnesygdomme, smittefare, smitte, børn, voksne, sundhed, samfundet, vaccinenægtere, antivaccine, vaccinemodstand, vaccinestøtter, egoisme, sundhed, kroppen, forældre, børn, piger, forskning, forskere, medicin, danmark, who, flok, flok-immunitet, hpv-vaccine. hpv-virus, hpv-vaccine, vaccine, piger, kræft, livmoderhalskræft, seksuelt overført sygdom, sexsygdom

Kræftens Bekæmpelse: Risikabelt, at flere dropper HPV-vaccinen

Nyheder  | 

Der er store regionale forskelle på, hvor mange piger, der lader sig vaccinere med den omdiskuterede HPV-vaccine. Kræftens bekæmpelse er overraskede og bekymrede

Et stadigt stigende antal unge kvinder og piger i hovedstadsområdet og Nordsjælland takker nej til HPV-vaccinen, der beskytter mod livmoderhalskræft. Flest lader sig vaccinere i Vest- og Nordjylland.

Hos Kræftens Bekæmpelse er man overrasket over, at tilslutningen er så lav.

– Jeg havde nok på grund af debatten ventet, at der ville ske et fald i deltagelsen i en periode, men at den er blevet så lav, det overrasker mig, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, til DR København.

Bivirkninger afvist

Vaccinen har været meget omdiskuteret, fordi der i flere tilfælde er unge kvinder, der er blevet syge af, hvad de mener, er alvorlige bivirkninger fra vaccinen.

I efteråret 2015 kunne Sundhedsstyrelsen ellers fortælle, at både Verdensorganisationen WHO og Det Europæiske Lægemiddelagentur ikke havde fundet en sammenhæng mellem HPV-vaccinerne og syndromerne POTS, der giver træthed, svimmelhed og besvimelser og CRPS, der giver forstyrrelse af nervesystemet.

Fald kan blive farligt på sigt

Nyheden om, at HPV-vaccine og syndromerne PTOS og CRPS ikke har en sammenhæng er dog ikke nået bredt ud, for nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun 24 procent af piger født i 2003 har fået den første HPV-vaccination.

En tilsvarende opgørelse for samme periode i 2014 for piger født i 2002 viste, at 49 procent havde fået første stik.

Kun 44 procent af pigerne fra årgang 2002, som er i målgruppen for at få vaccinen, lod sig sidste år vaccinere. 

Iben Holten mener, at de manglende vaccinationer kan få alvorlige konsekvenser for kvinderne, der ikke bliver vaccineret og sundhedssystemet, fordi en stor gruppe kvinder vil få brug for kræftbehandling i fremtiden.

– Det er jo en meget alvorlig sag. Dels fordi man kan dø af sygdommen, men også fordi kvinderne får meget betydelige bivirkninger resten af deres liv på grund af behandlingen, siger hun.

Kilde: DR København, Sundhedsstyrelsen

· Mere fra samme kategori ·