Læs også:

Close
Gwyneth Paltrow betaler for at blive stukket af bier

Gwyneth Paltrow betaler for at blive stukket af bier

Skønhed, Underholdning  | 

Gwyneth Paltrow lider i den grad for skønheden. Hun betaler nemlig for at få sin hud behandlet med bistik – en smerte, som de fleste andre vil betale for at undgå

Når du bliver stukket af en bi, hæver din hud op og gør ondt. Måske græder du endda lidt. Derfor kan det lyde fantastisk dumt, at der findes mennesker, der gerne vil lægge en ordentlig sjat penge for at få lov til at blive stukket af bier.

Et af de mennesker er – måske ikke overraskende – skønhedsguru og -fanatiker Gwyneth Paltrow. Stjernen har flere gange udtalt sig om anderledes trends og tendenser (kan I for eksempel huske oil pulling?), som ofte udbredes fra Hollywood, og nu behandler hun altså sin hud med bistik.

– Jeg er altid prøvekanin på alting. Jeg vil gerne prøve det hele. Helt generelt er jeg åben for alt, indrømmer Gwyneth Paltrow ifølge Marie Claire til New York Times.

– Jeg er blevet stukket af bier. Det er en flere tusind år gammel behandling kaldet apiterapi. Folk bruger det til at komme af med betændelse og ar. Det er faktisk ret fantastisk, hvis du undersøger det. Men hold op, hvor er det bare smertefuldt.

Apiterapi er, som Gwyneth Paltrow fortæller, en alternativ behandlingsmetode. Navnet dækker over alle de typer alternative behandlingsformer, hvor man bruger produkter fra bier. For eksempel pollen, honning, voks, gift og propolis (bierne fremstiller propolis til at tætne deres bo).
Alternativ.no

Kan bistik afhjælpe hudproblemer?

Det med smerten vidste du nok i forvejen, men hvad er det helt præcis, Gwyneth Paltrow får ud af at blive stukket af bier? Ifølge Helsenyt er bistik en gammel form for akupunktur og selve giften har gode egenskaber i form af en indsprøjtning. De aktive stoffer i produkter fra bien kan nemlig bekæmpe sygdomme og hele sår.

Bigift skulle efter sigende også have en positiv effekt på sklerose, migræne og hudsygdomme som eksem, psoriasis og herpes. Det skriver alternativ.info, som nævner flere forsøg – blandt andet et, der tyder på, at kroppen eget immunforsvar forbedres af de stoffer, der er i bigift.

Selve behandlingen med bistik foregår sådan, at behandleren bruger en pincet til at holde en bi hen til det område på kroppen, der skal behandles, så den stikker. Man lukker altså ikke en bisværm ind i et lille lokale, så Gwyneth Paltrow kan blive angrebet.

Kate Middleton er angiveligt også fan af apiterapi og får ansigtbehandlinger med biprodukter.

Det er dog ikke helt ufarligt at blive stukket af bier. Udover hævelsen kan du nemlig risikere at få en allergisk reaktion, som kan give anafylaktisk shock – en voldsom allergisk reaktion, hvor der ikke føres ilt ud til alle dele af kroppen.

Vi holder os til cremer lidt endnu …

· Mere fra samme kategori ·