Læs også:

Close
lytte podcast

5 gode podcasts du bare må lytte til

Underholdning  | 

Der er noget mega hyggeligt og nemt ved at lytte til en god podcast. Her får du hele 5 at vælge imellem

Ferier og weekender er perfekte anledninger til at tage en pause fra hverdagen – uanset om det er på en lang biltur, en frisk gåtur i skoven eller under et varmt tæppe derhjemme. Podimo har udvalgt fem stærke og nye podcasts, der spænder fra nervepirrende dokumentarer til tankevækkende samtaler og historiske fortællinger. Lyt med og lad dig opsluge af fascinerende historier, når du trænger til at slappe lidt af og bare hygge.

lytte podcast
Her er fem gode podcast, du kan lytte til … (Foto: Unsplash)

1. Barn med den forkerte

En rystende historie om falske anklager og et svigtende retssystem.

Barn med den forkerte (Premiere den 6. februar) – I denne gribende dokumentar følges Jesper, hvis liv vendes på hovedet, da han anklages for narkobesiddelse – en sag, han mener, er fabrikeret af sin ekskone i et kynisk forsøg på at vinde forældremyndigheden over deres fælles barn. Podcasten dykker ned i en rystende fortælling om falske anklager, et svigtende system og en fars kamp for retfærdighed.

Lyt til podcasten her (Aktivt link fra den 6. februar)

podcast Barn med den forkerte
En vild podcast at lytte til …. (Foto: PR)

2. Pedal-Oves lørdag

Nyt lys på en af Danmarks mest opsigtsvækkende kriminalsager.

Pedal-Oves lørdag – I 1981 forsvinder Brita Hansen sporløst. Syv måneder senere bliver hendes livløse krop fundet i havnen i Frederikshavn. Hendes eksmand, fritidsmusikeren Pedal-Ove, bliver dømt for mordet – men 10 år senere frikendt. Er han offer for et justitsmord, eller gemmer sagen på en anden sandhed?

Med adgang til hidtil hemmeligholdte optagelser bringer graverjournalist Michael Teschl nyt liv til en af Danmarks mest opsigtsvækkende kriminalsager.

Lyt til podcasten her.

Pedal-Oves lørdag
En opsigtsvækkende krimipodcast at lytte til … (Foto: PR)

3. Emmas politiske podcast

Politik forklaret på en underholdende og lettilgængelig måde.

Emmas politiske podcast – Politik kan være komplekst, men det behøver det ikke at være. I denne underholdende og oplysende podcast stiller Emma Thomsen alle de spørgsmål, man måske selv har været for bange til at stille. Fra Grønlands selvstændighed til amerikansk politik – ingen emner er for små eller for store.

Lyt til podcasten her.

Emmas politiske podcast
Spændende politisk podcast at lytte til … (Foto: PR)

4. En anden tid

Generationsopgør med Hella Joof, Abdel Aziz Mahmoud og Zelma Lewerissa.

En anden tid – Tre generationer: én samtale. I denne samtale-podcast mødes Hella Joof (boomer), Abdel Aziz Mahmoud (Gen X) og Zelma Lewerissa (Gen Z) for at diskutere alt fra sprog og identitet til sociale medier og kulturkløfter.

Kan de sammen finde fællesnævneren mellem generationerne og skabe en guide til forståelse på tværs af alder?

Lyt til podcasten her.

En anden tid
Generationssnakke du kan lytte til … (Foto: PR)

5. Historien om alt 

Simon Jul og Rane Willerslev dykker ned i historiens mest fascinerende emner.

Historien om alt – Hvordan har vores fortid formet vores nutid? I denne videns- og historiepodcast tager Simon Jul og Rane Willerslev lytterne med på en rejse gennem historiens mest fascinerende emner.

Fra kannibalisme til rusmidler – her er garanti for overraskelser, anekdoter og skæve perspektiver.

Lyt til podcasten her.

Historien om alt
To spændende mænd om spændende emner, du kan lytte til … (Foto: PR)

Læs også:

Fem på stribe: Boginspiration til dig

 

fem på sttribe bog bøger bogartikel februar

· Mere fra samme kategori ·