
NEWS: Black Friday-shopping har næsten indhentet juleshoppingen
Black Friday-shopping har næsten indhentet juleshoppingen · Tysk mand sigtet for hashsmugling · Geopolitisk usikkerhed præger udsigterne for den finansielle sektor · Trængsel og alarm · Narkobilist med blink på · Dagens billede: Gode nyder fra krigen · Fredagsfjol: God fredag
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Black Friday-shopping har næsten indhentet juleshoppingen
Indtoget af Black Friday har betydet store ændringer i danskernes forbrugsvaner, for november måned har næsten indhentet december som den største shoppemåned.
I 1847 skrev Peter Faber, at ‘Jjulen varer længe, koster mange penge’ i julesangen ‘Højt fra træets grønne top’. Og målt på hvilken måned, danskerne lægger flest penge i detailhandlen, er det stadig tilfældet. Men noget er ved at ændre sig, for med introduktionen af Black Friday, som er den sidste fredag i november måned, er en stor del af vores indkøb flyttet fra december til november.
I 2013, hvor Black Friday første gang kom til Danmark, lå forbruget af beklædning i november måned 1 pct. over månedsgennemsnittet det år, mens det i december lå 43 pct. over månedsgennemsnittet. Et årti senere i 2023 lå forbruget i november 13 pct. over årets gennemsnit, mens december var faldet til ‘kun’ at ligge 28 pct. over årets månedsgennemsnit.
Tilsvarende udvikling ser vi for andre forbrugsvarer (der ikke er fødevarer og andre dagligvarer), hvor november-forbruget er gået fra at ligge 2 pct. over gennemsnittet i 2013 til 17 pct. over i 2023, mens december-forbruget er faldet fra 33 pct. over gennemsnittet til 20 pct. over gennemsnittet.
– Indtoget af Black Friday har medført en markant ændring i danskernes shoppingvaner, efterhånden som fænomenet er blevet mere og mere udbredt og gået fra Black Friday til ”Black Week” og endda nogle steder ”Black Month”. Når forbruget skubbes fra december til november, tyder det altså på, at en del af Black Friday-indkøbene er julegaveindkøb, fortæller Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
Der kan være gode penge at spare ved at gøre brug af slagtilbud på Black Friday. Men et tilbud er ikke nødvendigvis et godt køb, så du skal se dig godt for. Vi giver en række gode råd her:
Planlæg dine køb. Risikoen for impulskøb er stor på Black Friday, for butikkerne er eksperter i at tiltrække din opmærksomhed. Du bør derfor på forhånd tænke over, hvad du reelt mangler, og gå målrettet efter mulige besparelser her. Og lad være med at blive stresset over, at butikker fx skriver ‘mange ser på denne vare’ – de gør det bare for at få dig til at købe først og tænke bagefter. På den måde kan du forhåbentlig undgå dumme impulskøb og unødvendigt overforbrug.
Tjek pris i stedet for rabat. Selvom rabatten på en vare ser høj ud, betyder det ikke nødvendigvis, at prisen er lav. Prissammenligningstjenesten Pricerunner har tidligere vist, at mange butikker sætter priserne op nogle måneder før november for derfor at kunne give et godt ”’tilbud’ til Black Friday. Risikoen for at blive snydt er derfor klart til stede, og du bør derfor altid sammenligne prisen på varen hos flere butikker og evt. også se prishistorikken fx hos Pricerunner for at sikre dig, at det reelt er et godt tilbud.
Vær særligt opmærksom ved netshopping. Faren for at blive snydt er større, når du handler på nettet, for du risikerer at havne hos svindlere i stedet for en rigtig netbutik. Derfor skal du være særlig opmærksom, når du handler på nettet. Vær kritisk og undersøg, om hjemmesiden er troværdig. Lyder tilbuddet fx for godt til at være sandt, så er det det nok også.

Læs også: 10 gode råd til Black Friday
Tysk mand sigtet for hashsmugling
Politipatrulje standsede tysk mand, der blev sigtet for indsmugling af omkring syv kilo hash …
En patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politis udlændingekontrolafdeling UKA Vest standsede sidste torsdag aften klokken 19.47 en tysk bil på rastepladsen Oksekær Øst. Føreren af bilen var en 41-årig tysk mand, der efterfølgende blev anholdt og sigtet for indsmugling af hash.
Bilen blev bragt ind til nærmere undersøgelse, hvor der blev fundet omkring syv kilo hash skjult i den tysk indregistrerede bil. Den 41-årige mand havde krydset grænsen i Kruså og politiet formoder, at hashen blev smuglet ind i Danmark med henblik på videresalg.

Læs også: Hashsmugling i grisetransport
Geopolitisk usikkerhed præger udsigterne for den finansielle sektor
Bankernes indtjening styrker lige nu deres polstring mod tab i fremtiden på et tidspunt, hvor risikobilledet for den finansielle sektor er præget af blandt andet geopolitiske spændinger, som påvirker cybertruslen, og forandringer i den globale økonomiske politik.
Rentestigningerne i 2022 og 2023 har øget bankernes indtjening, og tabene på bankernes udlån er fortsat begrænsede. Høj indtjening styrker bankernes kapacitet til at dække tab, og samtidig forbedres mulighederne for at imødekomme kommende krav, der skal styrke den operationelle robusthed og kapitalforhold.
– Rentestigningerne har styrket bankernes indtjening, og kunderne kan fortsat servicere deres gæld, selvom det er blevet sværere for nogle husholdninger og virksomheder, udtaler chef for Finansiel Stabilitet i Nationalbanken Peter E. Storgaard og fortsætter:
– Det er i gode tider, at bankerne bevilger de lån, der senere viser sig at være dårlige, og det er derfor vigtigt, at banker ikke undervurderer tabsrisikoen på deres udlån.
Geopolitiske spændinger påvirker cybertruslen mod kritisk infrastruktur, og ændringer i den globale handel kan give stød til de finansielle markeder. Begge dele kan potentielt påvirke den finansielle stabilitet.
– Risikobilledet for den finansielle sektor afhænger ikke kun af forholdene herhjemme. Udviklingen i de geopolitiske spændinger sammen med ny teknologi har stor betydning for cyberrisikoen. Vi kan også se fra internationale undersøgelser, at flere europæiske banker oplever cyberangreb, der leder til faktiske alvorlige operationelle hændelser, afslutter Peter E. Storgaard.
Nationalbanken udgiver hvert halve år analysen ‘Finansiel stabilitet’, der vurderer og giver anbefalinger vedrørende den finansielle stabilitet i Danmark. Nationalbanken har i dag også udgivet en analyse om en ny metode til at vurdere økonomiske og finansielle risici ved den grønne omstilling. Her betragtes et scenarie, hvor Danmark ikke opnår de forventede udledningsreduktioner gennem teknisk omstilling. Scenarieberegningerne viser, at Danmarks klimamål stadig kan nås uden store samfundsøkonomiske og finansielle konsekvenser ved at hæve afgifterne på udledninger yderligere i forhold til det, der allerede er aftalt politisk.
Begge analyser kan findes på nationalbanken.dk.

Læs også: Cybertrussel kræver dansk oprustning
Trængsel og alarm
Julen er en travl tid, og det skaber ofte trængsel i byerne med megen trafik, hvor travle indkøbsgæster leder efter en ledig P-plads. Så det kan også blive svært for Julemanden at finde en ledig plads til kanen, når han skal dele gaver ud. Derfor har Q-Park igen i år sørget for en helt særlig parkeringsplads til ham i udvalgte P-huse landet over.
Med skiltet ‘Reserveret til Julemanden’ og smukke juledekorationer er pladsen klar til at tage imod julens travleste mand.
Julemanden har ikke tid til at lede efter en parkeringsplads – han skal direkte til sin plads og hurtigt videre for at bringe juleglæde. Hos Q-Park kan kunderne følge Julemandens gode eksempel. Ved at booke en parkeringsplads på forhånd kan man spare tid og undgå stress, så man kan koncentrere sig om at nyde byens julestemning, klare juleshoppingen og få julegaverne i hus uden trængsel og alarm. Ved at booke en plads på forhånd hos Q-Park mindsker man dermed ikke blot stressen, men også trængslen i byen når man kører direkte til sin ledige p-plads. At køre direkte til sin plads betyder også lidt mindre CO2 udledning.
– Julen handler om glæde og ro i sindet. Med en booking kan man køre direkte til sin plads og bruge tiden på det, der virkelig betyder noget – at nyde julens magi med sine nærmeste, siger Alex Pedersen, direktør hos Q-Park.
Q-Park ønsker med julepladsen til Julemanden og tilbuddet om booking at skabe mere tid og overskud til kunderne i en travl tid. Så næste gang du besøger byen, hvorfor så ikke gøre som Julemanden? Reserver din plads og kør direkte til P-huset – helt uden stress og jag.
Og med dette ønsker Q-Park en Glædelig Jul …

Læs også: Det vidste du måske ikke om Jul i Tivoli
Narkobilist med blink på
I lørdags aften klokken 21.45 bemærkede en patrulje en varebil på Køgevej i Roskilde, som kørte med gult arbejdsblink tændt på taget, mens han dyttede af personbilen foran. Bilerne kørte ad tilkørselsrampen ned på Holbækmotorvejen mod øst, og patruljen kørte efter for at standse de to bilister.
Varebilen kørte ind i nødsporet, da patruljen tændte blinket på politibilen. En betjent steg ud for at tale med føreren og i mellemtiden fortsatte den anden betjent videre ad Holbækmotorvejen for at standse personbilen, som var fortsat videre.
Inden betjenten i nødsporet fik kontakt med føreren af varebilen satte den i gang igen og kørte videre ad Holbækmotorvejen. Føreren af personbilen, en 19-årig mand fra Roskilde Kommune, som nægtede at kende føreren af den bagvedkørende varebil, som havde blinket.
I Greve fik politiet kontakt til varebilen, som blev stoppet på Greve Centervej. Bag rattet sad en 19-årig mand fra Lejre Kommune, som blev anholdt, mens politiet undersøgte sagen. Det viste sig, at føreren var narkopåvirket og blev testet positiv for kokain. Han erkendte at have indtaget narko omkring 5 dage forinden. Han forklarede, at bilen var en arbejdsbil, og at han havde ville gøre bilisten foran opmærksom på, at det ikke var ok at smide affald ud af vinduet. Han erkendte at have tændt arbejdsblinket, da han var ved at teste det til arbejdsbrug. Han blev sigtet for uberettiget at anvende blinket
Den 19-årige blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Hvad den endelig dom bliver er ikke afklaret endnu. Men konsekvenser for hans kørekort vil det få …

Læs også: Dom for kloning af biler




