NEWS: Justitsministeren vil straffe bestillingskriminalitet og kriminelle familier hårdere
Justitsministeren vil straffe bestillingskriminalitet og kriminelle familier hårdere · Tre års fængsel for besiddelse af kokain · Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark · Kursskifte: Ny aftale giver plads til både arbejds- og familieliv · Blodspor og borger førte patrulje til indbrudstyv · Dagens billede: Farvel til Vinter-OL
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Justitsministeren vil straffe bestillingskriminalitet og kriminelle familier hårdere
Mandag præsenterede justitsminister Peter Hummelgaard nye initiativer, som skal bekæmpe bandernes brutale vold og gøre op med nye tendenser i den kriminelle underverden. Med hårdere straffe og bedre mulighed for at retsforfølge i sager om kriminalitet på bestilling samt en ændring af bandeparagraffen vil justitsministeren stramme grebet yderligere om de organiserede kriminelle.
Nye tal fra NSK viser, at der siden april 2024 til den 13. januar 2026 er 59 sager med sigtelser, som NSK vurderer kan vedrøre bestillingskriminalitet – også kendt som violence-as-a-service. I alt er der rejst 237 sigtelser og 125 tiltaler. De mange sager dækker over en nyere tendens, hvor bandekriminelle hyrer blandt andet svenske børn og unge til at begå alvorlig personfarlig kriminalitet på dansk jord.
Violence-as-a-service er et eksempel på, at nye markeder, metoder og grupper de seneste år har gjort deres indtog i den kriminelle underverden. Det gælder også kriminelle familier, der udvikler karaktertræk, som minder om bandernes, og som i nogle tilfælde reelt kan sidestilles med bander.
Det stiller nye krav til myndighederne i kampen mod den organiserede kriminalitet og bandernes brutale vold. Derfor præsenterer justitsminister Peter Hummelgaard i dag ni initiativer, som har til formål at forstærke regeringens hårde linje mod bandekriminalitet og kriminelle familier.
Justitsministeren vil blandt andet ændre bandeparagraffen, så kriminelle familier bliver sidestillet med bander, og så det bliver muligt at bruge nogle af de samme værktøjer til at bekæmpe kriminalitet, der går i arv fra generation til generation. Desuden vil bandeparagraffen blive justeret, så det sikres, at den fortsat kan anvendes i videst muligt omfang i lyset af den seneste udvikling ved domstolene, som har haft betydning for anklagemyndighedens mulighed for at løfte bevisbyrden i sager om bandeparagraffen.
Derudover skal der indføres hårdere straffe på op til en tredjedel for kriminalitet, der udføres på bestilling, og det skal være nemmere at strafforfølge de led i den kriminelle kæde, som bidrager til at muliggøre en forbrydelse. Desuden indføres hårdere straffe på op til to tredjedele for forbrydelser begået i forening på offentligt sted ved brug af bl.a. skydevåben.
Læs mere om de ni initiativer her
Justitsminister Peter Hummelgaard forklarer:
– De organiserede kriminelle bliver stadig mere kreative og skruppelløse i deres kriminalitet, og det skal vi som samfund reagere på. Vi vil ikke tolerere, at banderne hyrer unge svenskere til at udføre deres beskidte arbejde på dansk jord, og vi vil ikke passivt se til, at kriminalitet bliver et familieanliggende. Derfor strammer vi nu skruen over for banderne og de kriminelle familier, så de kan mærke, at vi hele tiden ånder dem i nakken.
Justitsministeriet vil snarest sende et lovforslag i offentlig høring med de initiativer, der kræver lovændringer. Initiativerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2026. Initiativerne om bl.a. bestillingskriminalitet forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.
Baggrund – Omfanget af kriminelle familier
I Rigspolitiets overblik over kriminelle familier (del 2) af den 1. december 2025 er der identificeret 17 kriminelle familier, der i varierende grad vil blive underlagt national monitorering. Monitoreringsordningen er en langsigtet efterretningsmæssig og ressourcekrævende investering i at opbygge viden om bl.a. familiernes kapacitet,
organisering, færden mv. til brug for efterforskning og konkrete politiindsatser.
De 17 familier, der i varierende grad underlægges national monitering, omfatter i alt omkring 700 familiemedlemmer. Knap hvert tredje familiemedlem er et barn under 15 år. En fjerdedel af familiemedlemmerne er i alderen 15-29 år, mens de øvrige familiemedlemmer er 30 år eller ældre.
Omtrent to tredjedele af familiemedlemmerne har dansk statsborgerskab. Opgøres familiemedlemmernes herkomst efter de definitioner, der anvendes af Danmarks Statistik, er omtrent hver fjerde af dansk herkomst, mens de øvrige familiemedlemmer er indvandrere eller efterkommere, primært fra ikke-vestlige lande.
Udover de 17 familier er det Rigspolitiets umiddelbare vurdering, at der vil være 50-100 familier, som vil blive håndteret lokalt i de enkelte politikredse.
Om bestillingskriminalitet
Bestillingskriminalitet – der også omtales som crime-as-a-service eller violence-as-a-service – er en organiseret kriminalitetsmodel, hvor kriminelle udbyder og sælger deres ekspertise, viden, redskaber med mere til andre kriminelle. Rekrutteringen foregår hovedsageligt via lukkede fora eller krypterede tjenester, udbud på sociale medier eller gennem de i forvejen etablerede netværk mellem kriminelle grupper.
NSK har kendskab til, at der i perioden fra april 2024 til den 13. januar 2026 har været 59 sager med sigtelser, som NSK vurderer kan vedrøre violence-as-a-service. I sagerne er der rejst 237 sigtelser og 125 tiltaler.
Rigsadvokaten oplyser, at der i de 59 sager, som NSK har identificeret, er afsagt 63 domme.
Læs også: Nye anholdelser i stor hvidvasksag
Tre års fængsel for besiddelse af kokain
En 23-årig kvinde har ved Retten i Holbæk modtaget en straksdom på tre års fængsel for besiddelse og videreoverdragelse af et kilo kokain.
Bare et døgn efter, at en 23-årige kvinde fra Holbæk blev anholdt, modtog hun en straksdom på tre års fængsel ved Retten i Holbæk for besiddelse med henblik på videreoverdragelse af et kilo kokain.
Kvinden blev anholdt, da Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med en anden sag fandt beviser for, at den 23-årige havde spillet en rolle i salget af kokainen.
Kvinden erklærede sig i skyldig i forholdet, hvilket medvirkede til, at hun kunne modtage en straksdom.
– Sagen her er et godt eksempel på, hvad en grundig efterforskning kan føre til. Kvinden er én, som vi ikke i forvejen havde et kendskab til, men som vi er kommet på sporet af gennem efterforskning af den oprindelige sag. Her fandt vi flere beviser for hendes rolle i distribution af kokain. Det er det, som nu har udmøntet sig i tre års fængsel, lyder det fra vicepolitiinspektør Jacob Olsen.
Kvinden valgte at modtage dommen.
Læs også: FOKUSNEWS: Ny viden om kokain kan bane vejen for misbrugsbehandling
Millionindsprøjtning skal styrke ukrainsk iværksætteri i hele Danmark
Med 3 millioner kroner får 900 ukrainske flygtninge nu bedre muligheder for at starte egen virksomhed og genopbygge deres land i fremtiden. Pengene kommer som en del af Virksomhedsudvikling Danmark.
Siden Ruslands invasion af Ukraine er Danmark gået forrest, når det kom mer til at støtte ukrainerne. Og nu yder Danmark en ny støtte, som skal være med til at styrke genopbygningen af Ukraine i fremtiden.
Gennem Virksomhedsudvikling Danmark. er det besluttet at støtte projektet The European-Ukrainian Hub med yderligere tre millioner kroner gennem
Indsatsen leveres af Ivækst og skal give ukrainske flygtninge viden og kompetencer til at drive virksomhed. Indsatsen har allerede hjulpet over 1.700 ukrainere med at starte egen virksomhed, Med den nye indsats forventes yderligere 900 ukrainske flygtninge at deltage i projektet frem til ultimo 2027.
Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer:
– Selvom krigen snart går ind i sit fjerde år, er det stadig helt afgørende, at Danmark fortsat støtter Ukraine på alle tænkelige måder. Vi går fortsat for rest med den militære støtte, men vi skal også huske at give støtte, som rækker langt ind i fremtiden. Støtte, som styrker Ukraines muligheder, når landet er ude af Putins kløer. Nu giver vi igen ukrainske flygtninge, som har en iværksætter i maven, en hjælpende hånd. Det kan de både bruge, mens de er her i Danmark, men det giver dem også kompetencer, de kan bruge til at genopbygge Ukraine i fremtiden.
Forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt siger:
– Når der kommer op mod 1.000 ukrainske flygtninge til Danmark hver ene ste måned, giver det utrolig god mening at investere i projekter som dette, hvor endnu flere af dem får en kortere vej hen mod selvforsørgelse, og hvor de får redskaber til at være med til at genopbygge et dynamisk erhvervsliv i Ukraine. Indtil videre har mere end 3.000 ukrainske flygtninge deltaget i projekter, og nu kan vi arbejde videre med de gode erfaringer, når endnu flere ukrainere inviteres med ind i fællesskabet, hvor de samtidig får styrket deres kompetencer.
Fakta:
• Indsatsen har allerede hjulpet over 1.700 ukrainere med kompetenceløft til at starte egen virksomhed, mens mere end 1.350 ukrainske flygtninge har udviklet kompetencer gennem en lignende indsats, der også er støttet af bestyrelsen.
• Ivækst, der leverer indsatsen, forventer, at yderligere 900 ukrain ske flygtninge vil deltage i projektet med de nye midler, hvoraf 630 forventes at få forbedrede iværksætterkompetencer, som kan anvendes til at starte og drive virksomhed i Danmark eller ved en senere genopbygning af Ukraine.
• Med bevillingen kan projektet understøtte ukrainske flygtninge i deres iværksætterrejse frem til ultimo 2027.
Læs også: Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine
Kursskifte: Ny aftale giver plads til både arbejds- og familieliv
Der er nu indgået aftale, som sikrer statsansatte sygeplejersker en reallønsstigning og mere fleksibilitet og indflydelse på arbejdslivet.
En økonomisk ramme på 8,7 procent og en lønstigning på 6,37 % over de næste tre år, som forbedrer reallønnen og købekraften. Det er resultatet af de generelle overenskomstforhandlinger for landets statsansatte, som onsdag morgen blev afsluttet – heriblandt sygeplejersker ansat i staten.
Aftalen gælder blandt andet sygeplejersker, der arbejder som undervisere på professionshøjskoler og SOSU-skoler samt som sygeplejersker i landets fængsler.
Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, siger om aftalen:
– Det her er en aftale, som giver vores statsansatte medlemmer en reallønsudvikling i de kommende år, siger hun og fortsætter:
– Vi gik ind til forhandlingerne med et mål om at styrke reallønnen og købekraften for sygeplejersker – og lige så vigtigt: at få skabt en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv. Forhandlingerne har været svære, og derfor er jeg også glad for, at vores forhandlere på det statslige område har fået et så godt resultat.
Udover reallønsstigninger indgår I aftalen for de statsansatte en såkaldt fritvalgskonto, som fungerer som en opsparing, hvor arbejdsgiveren løbende indbetaler en procentsats af den ferieberettigede løn. Den enkelte medarbejder kan så selv bestemme, om pengene skal bruges på fx ekstra løn, frihed eller indbetales som ekstra pension.
Derudover indeholder overenskomstaftalen en mulighed for fravær i forbindelse med barnets 3. sygedag, og hvis barnet bliver syg midt på dagen, og man som forælder ringes hjem. Ifølge Dorthe Boe Danbjørg er det et nybrud og den helt rigtige vej at gå, at frihed og fleksibilitet fylder så meget i overenskomstaftalen.
– Balancen mellem arbejds- og privatliv er helt afgørende for sygeplejersker. Derfor er det positivt, at vi har kunnet forhandle os frem til mere fleksibilitet på tværs og til gavn for hele arbejdslivet.
Hun understreger dog, at det er afgørende, at arbejdsgiver faktisk giver medarbejderne mulighed for at få fri. I dag oplever hver fjerde sygeplejerske nemlig at få afslag på barns 1. sygedag, mens 41% har fået afslag på barns 2. sygedag.
– Det er afgørende, at muligheden for at passe sit syge barn, faktisk er en reel mulighed. Sygeplejersker skal kunne passe deres arbejde med ro i maven og vide, at de også kan passe deres barn, når det er nødvendigt. Sygeplejersker står altid parat til at træde til, når der er brug for dem – den fleksibilitet skal også gå den anden vej, fortsætter hun.
Lønrammen er altså på plads for sygeplejersker ansat i staten, men overenskomstforhandlingerne for de statsansatte er endnu ikke helt afsluttet. De såkaldt specielle forhandlinger mangler stadig.
– Det er her, vi forhandler de krav, der vedrører de statsligt ansatte sygeplejerskers egne overenskomster. De forhandlinger løber over den kommende tid, og først derefter har vi det samlede statslige forlig på plads, fortsætter Dorthe Boe Danbjørg.
Før de specielle forhandlinger på statens område for alvor kan gå i gang, skal der dog også forhandles på det regionale og kommunale område.
– Det statslige forlig sætter både retning og tempo for de øvrige områder, og jeg ser frem til at tage erfaringerne med videre i forhandlingerne på det kommunale og regionale område, afslutter Dorthe Boe Danbjørg.
Læs også: Falck og Novo Nordisk indgår samarbejde
Blodspor og borger førte patrulje til indbrudstyv
Natten til mandag anholdt en patrulje fra Østjyllands Politi en indbrudstyv efter godt samarbejde med en opmærksom borger.
Klokken 05.19 ringede en kvinde til politiet, da hun netop havde set en mand kravle ud af et knust vindue i en frisørsalon på Frederiks Allé i Aarhus C.
Hun havde nået at tage et billede af ham bagfra, mens han gik fra stedet, og hun kunne give et godt signalement til politiet.
En patrulje var hurtigt på stedet og kunne konstatere, at nogen havde brudt ind i frisørsalonen og stjålet et kasseapparat, som der dog kun havde været ganske få kontanter i.
Ud for salonen var der flere blodpletter på vejen, og betjentene kunne nu følge blodsporet et godt stykke.
På Jægergårdsgade traf betjentene en 44-årig mand, der lignede den person, som anmelderen havde taget et billede af. Han blødte fra den ene finger, og i lommen havde han et pengebeløb svarende til det, der havde ligget i kasseapparatet. Han blev derfor anholdt og sigtet for indbruddet.
Læs også: Indbrudstyv fik fængselsstraf dagen efter indbrud
