NEWS: Boligavancer beskattes allerede
Boligavancer beskattes allerede · Lange fængselsstraffe efter voldsomt ur-røveri · Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil · Genetisk slægtsforskning: De første prøvesager er sendt afsted · Bedyrede sin uskyld men havde stjålet 12 oksestege · Dagens video: Noget af en trussel
Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Boligavancer beskattes allerede
Ny CEPOS-analyse viser, at boligavancer beskattes allerede med op mod 68 pct. – ny avanceskat vil skabe bureaukrati og usikkerhed for alle boligejere …
En ny analyse fra CEPOS dokumenterer, at de eksisterende boligskatter allerede beslaglægger over halvdelen af boligejernes gevinster – og for de dyreste boliger op mod to tredjedele. Dermed bygger forslag om at indføre skat på gevinster ved salg af ejerboliger på en misforståelse.
– Det er en udbredt myte, at boligavancer i Danmark er skattefri. I realiteten fungerer ejendomsværdiskat og grundskyld allerede som en effektiv avanceskat på omkring 56 pct. – og helt op mod 68 pct. for boliger over progressionsgrænsen, siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Analysen viser, at når boligpriserne stiger, slår det direkte igennem i de offentlige vurderinger og dermed i den løbende boligbeskatning. De fremtidige skatter kapitaliseres i boligprisen og reducerer ejerens salgsprovenu – præcis som en traditionel avanceskat ville gøre.
Samtidig dokumenterer analysen, at meget få EU-lande i praksis beskatter gevinster på ejerboliger.
Ifølge EU-Kommissionens opgørelse for 2023 var det kun Sverige og Rumænien, der direkte beskattede avancer, og den rumænske sats er blot 1 pct., mens Sverige har en sats på 22 pct. De beskatter derimod ikke det løbende afkast så hårdt som i Danmark
– En avanceskat kan ikke løse de opgaver, de løbende boligskatter løser i dag. Hvis de løbene boligskatter omlægges til avanceskat, vil det øge de samlede økonomiske forvridninger. Det er et meget dårligt bytte, fortsætter Otto Brøns-Petersen.
En egentlig avanceskat vil ikke løse problemerne i det nye ejendomsvurderingssystem – tværtimod.
Indførelse af en avanceskat vil gøre de offentlige vurderinger helt afgørende for den skat, boligejeren skal betale ved salg.
– Med en avanceskat bliver den offentlige vurdering pludselig bestemmende for, hvor meget man skal betale i skat ved salg. Det vil øge antallet af konflikter og klager markant og stille endnu større krav til et i forvejen udfordret vurderingssystem. Det skyldes, at man ikke kan bruge historiske købspriser, når avanceskatten indføres – ellers vil det være beskatning med tilbagevirkende kraft, forklarer han.
Derudover vil en avanceskat indebære omfattende administrative byrder for almindelige boligejere. For at opgøre den skattepligtige avance skal der dokumenteres købspris, salgspris, forbedringer og afskrivninger gennem hele ejerperioden – ofte over årtier.
– Almindelige boligejere risikerer at få regnskabspligt som virksomheder. Man skal gemme kvitteringer i årtier og skelne mellem vedligehold og forbedringer. Det bliver et administrativt mareridt, afrunder Otto Brøns-Petersen.
Analysen peger også på, at en provenuneutral omlægning fra ejendomsværdiskat og grundskyld til avanceskat vil kræve meget høje satser. Tidligere beregninger fra Skatteministeriet viser, at en fuld erstatning af de nuværende boligskatter vil kræve en avanceskat på omkring 70 pct.
Endelig vil en avanceskat gøre statens indtægter mere konjunkturfølsomme, fordi boligavancer svinger kraftigt med boligmarkedet. Det kan gøre det vanskeligere at overholde EU’s underskudsgrænser i perioder med lavkonjunktur.
Læs hele analysen her.
Læs også: Mange foretrækker lejebolig
Lange fængselsstraffe efter voldsomt ur-røveri
To udenlandske mænd blev torsdag idømt hver fem et halvt års fængsel for et usædvanligt groft røveri begået mod en forretning i Aarhus, hvor de stjal ure for flere millioner kroner. En tredje mand blev idømt halvandet års fængsel for hæleri ved at have modtaget urene for at sælge dem.
De to mænd på 27 og 31 år, der stod bag røveriet er begge fra Montenegro, mens den tredje mand, som aftog urene for at sælge dem videre, er 37 år og hollandsk statsborger. De blev alle udvist af Danmark i forbindelse med dommen.
Det var den 25. maj 2025, at de to montenegrinske mænd mødte op i forretningen i Rosensgade i Aarhus C, hvor de foregav at de var interesserede kunder, der ville se på ure. Da mændene blev lukket ind, trak de en pistol, som de truede ejeren og en ansat med, hvorefter de tvang dem ud i baglokalet og stripsede deres hænder og fødder.
Herefter stjal de to mænd 62 ure til en værdi af omkring 5,6 millioner kroner, inden de flygtede fra stedet.
Østjyllands Politi havde hurtigt efter anmeldelsen mange patruljer i området, men det lykkedes i første omgang ikke at få fat i gerningsmændene. Der blev indledt en massiv efterforskning, og tre dage efter blev de to mænd anholdt tæt på grænsen til Tyskland efter godt samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi, inden de nåede ud af landet. Den tredje mand, som var i færd med at aftage urene, blev også anholdt.
I retten erkendte de to mænd at have begået røveriet, men de forklarede, at det var helt spontant og ikke planlagt. Den fremlægning troede hverken anklager eller dommer på.
– Ud fra deres færden inden røveriet og den måde de agerer på efter, så var vi overbeviste om, at det her var nøje planlagt. Grunden til, at det blev et stridspunkt i retten er, at det som udgangspunkt giver en højere straf, hvis der er tale om et organiseret røveri. Ud over at det var planlagt, så var det også et usædvanligt brutalt røveri, som har været meget voldsomt for personalet i forretningen. Disse momenter indgik i rettens vurdering, og derfor endte det med en betydelig fængselsstaf, udtaler specialanklager Dorthe Lysgaard fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
Begge de montenegrinske mænd blev dømt for røveri af særlig grov beskaffenhed og for besiddelse af et skarpladt skydevåben i et offentligt rum under særligt skærpende omstændigheder, mens den hollandske mand blev dømt for hæleri af særlig grov beskaffenhed.
De røveridømte modtog dommen og den hæleridømte udbad sig betænkningstid i forhold til ankespørgsmålet.
Læs også: Mand anholdt for hjemmerøveri
Danskerne får flere penge mellem hænderne med nyt bankudspil
Almindelige familier vil kunne spare omkring 5.000 kroner årligt, hvis de skifter til den billigste bank. Det skal regeringens nye bankudspil bane vejen for gennem øget gennemsigtighed og bedre konkurrence på bankmarkedet.
For danskerne er banken en fast følgesvend gennem livet. Men dårlig konkurrence og uigennemskuelige vilkår på bankmarkedet betyder, at danskerne kan ende med at betale mere for deres bankforretning end nødvendigt.
For at skabe et mere konkurrencedygtigt bankmarked, hvor priser og vilkår ikke er gemt bag en tyk informationsmur kommer regeringen nu med et nyt bankudspil med i alt 11 initiativer.
Det skal gøre danskernes møde med banken nemmere og give bedre forudsætninger for at vælge de banktilbud, der passer bedst til forbrugeren. Almindelige familier kan i gennemsnit spare omkring 5.000 kroner årligt efter skat ved at vælge den billigste bank. Eksempelvis vil et par med hus og to børn kunne spare cirka 3.500 kroner. Det viser bankernes organisations egen prisportal.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
– Det skal være nemmere at være bankkunde i Danmark. Konkurrencen halter, og når man vil tjekke og sammenligne priser fanges man i en uendelig labyrint af informationer. Det rammer både danskerne og virksomheder på pengepungen. Derfor sætter vi nu danske bankkunders behov i fokus. Med 11 nye initiativer vil vi sætte skub i konkurrencen og gøre det nemmere for danske bankkunder at vælge til og fra. Det er et stort skridt i den rigtige retning, som vil give danskerne flere penge mellem hænderne.
Blandt andet vil regeringen med udspillet sikre, at både privatpersoner og mikrovirksomheder fremover kunne se en enkel oversigt over alle deres bankomkostninger i fx netbanken.
Samtidig vil forbrugerne få tidligere og mere relevante oplysninger ved lån, og det indskærpes, at forbrugerne som hovedregel skal varsles mindst én måned før rentestigninger. Samtidig styrkes forbrugerbeskyttelsen omkring basale betalingskonti, og det gøres lettere at sammenligne produkter mellem banker.
Erhvervsministeren vil indkalde branchen samt forbrugerorganisationer til drøftelser om initiativerne.
Læs også: Danskernes gæld til banker varierer meget fra kommune til kommune
Genetisk slægtsforskning: De første prøvesager er sendt afsted
I et samarbejde med de amerikanske myndigheder om genetisk slægtsforskning har politiet nu sendt de første straffesager afsted, så dna-spor fra sagerne kan blive sammenholdt med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.
I sommeren 2025 blev der foretaget en ændring af retsplejeloven, som giver politiet mulighed for under visse nærmere omstændigheder at sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase i forbindelse med efterforskningen af nogle af de mest alvorlige forbrydelser, herunder terror, voldtægt og drab.
For at kunne anvende slægtsforskningsmetoden er det på nuværende tidspunkt nødvendigt, at der overføres dna-sporprofiler til kommercielle dna-baserede slægtsforskningsdatabaser i USA.
Rigspolitiet har derfor siden lovændringen, sammen med Justitsministeriet, Rigsadvokaten og de amerikanske myndigheder, arbejdet på at fastlægge, hvordan udvekslingen af oplysninger skal foregå, når dna-oplysninger fra danske straffesager skal sammenlignes med kommercielle slægtsforskningsdatabaser i USA.
Prøvesager skal sikre en god proces …Politiet sender nu de første tre prøvesager afsted med henblik på at teste den aftalte proces i praksis. Formålet er dels at bidrage til opklaringen af de konkrete straffesager, dels at evaluere og eventuelt justere arbejdsgangene, inden ordningen udrulles bredt, så alle politikredse fremover kan indsende sager på eget initiativ.
– I politiet glæder vi os til at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning. Det er et værktøj, som forhåbentlig vil betyde øgede muligheder for gennembrud i sager, som ellers kan være meget svære at opklare. Vi ser frem til at følge prøvesagerne, og forhåbentlig kan vi snart åbne for, at man bredt i politikredsene kan tage genetisk slægtsforskning i brug, udtaler politidirektør i Rigspolitiet Lene Steen.
Læs også: Mand anholdt ni år efter gammel voldtægtssag
Bedyrede sin uskyld men havde stjålet 12 oksestege
Torsdag sidste uge klokken 17.30 bemærkede lokalpolitiet i Holbæk en 30-årig mand, som de genkendte fra tidligere. Manden bedyrede, at han var stoppet med at lave kriminalitet, men det forhindrede dog ikke politifolkene i at undersøge ham lidt nærmere.
I den ene jakkelomme havde han en dolk, som medførte en sigtelse efter knivloven. Og i rygsækken var ikke mindre end 12 oksestege, som han modvilligt erkendte, at han havde stjålet i et supermarked på Roskildevej kort forinden. Slutteligt var manden også søgt til afsoning af et tidligere forhold.
Læs også: 4 ud af 10 danskere accepterer butikstyveri
