Læs også:

Close
valg kommunalvalg stemme stemmeseddel

NEWS: Diskrimination og chikane plager stadig kommunalpolitik

Nyheder  | 

Diskrimination og chikane plager stadig kommunalpolitik · Fem års fængsel for besiddelse af kokain · Krifa: Skift kurs og arbejd aktivt for lovbestemt mindsteløn også i Danmark · Lejere roser nyt Airbnb-udspil · Millionbøde for ulovlig buskørsel · Dagens video: Noget af et kollaps

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Diskrimination og chikane plager stadig kommunalpolitik

Kommunalpolitik i Danmark er præget af omfattende seksuel chikane og sexisme. Ny undersøgelse fra KVINFO viser, at chikanen ofte kommer fra andre politikere – både fra eget og andre partier.

En ny undersøgelse fra KVINFO viser, at danske kommunalpolitikere fortsat udsættes for sexisme, seksuel chikane og hadefulde angreb – både fysisk og digitalt.

Undersøgelsen viser blandt andet:

14 procent af kvindelige kommunalpolitikere og syv procent af mændene har oplevet uønsket fysisk berøring.

40 procent af kvindelige kommunalpolitikere og 12 procent af mændene har været udsat for uønskede kommentarer om krop og udseende.

19 procent af kvindelige kommunalpolitikere har fået kommentarer om, at de primært/udelukkende er blevet opstillet på grund af deres køn. To procent af mændene har fået den besked.

44 procent af de kvindelige og 21 procent af de mandlige kommunalpolitikere er blevet kaldt nedværdigende navne som “lille skat” eller “søde ven”.
KVINFOs undersøgelse viser, at chikanen ofte kommer fra andre politikere – både fra eget og andre partier – samt fra personer tilknyttet partierne.

– Det er dybt bekymrende, at så mange politikere oplever grænseoverskridende adfærd, alene fordi de deltager i demokratiet. Det skader både den enkelte og det politiske miljø, forklarer Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

KVINFO opfordrer de politiske partier til at tage ansvar og sikre respektfulde og inkluderende miljøer i kommunalpolitik.

– Det er på tide, at vi arbejder med sammenhængen mellem sexisme og seksuel chikane og den lave repræsentation af kvinder og minoriteter i lokalpolitik. Det skal ske både digitalt og i de fysiske rum. Problemet er, at vi som samfund går glip af både viden og erfaringer, siger Henriette Laursen. Og fortsætter:

– Ledelserne i de politiske partier må gå forrest og samarbejde på tværs for at skabe en kultur, hvor det er de politiske forskelle – og ikke personlige angreb – der fylder. Hvis ikke det sker, er det hele samfundet, der taber.

Baggrund: Ingen nævneværdige forbedringer siden 2021 … En tilsvarende undersøgelse fra KVINFO viste i 2021, at underrepræsenterede grupper – særligt kvinder og personer med etnisk minoritetsbaggrund – i højere grad udsættes for forskelsbehandling, sexisme og seksuel chikane end deres politiske kolleger.

Den nye undersøgelse fra KVINFO er gennemført op til kommunalvalget den 18. november 2025.

– Vi havde håbet at se en positiv forandring siden 2021, men må desværre konstatere, at ikke meget har ændret sig. Det er et problem, at vores lokaldemokrati praktiseres med kønnet og etnisk forskelsbehandling og seksuel chikane. Både for den enkelte politiker og for demokratiet, afrunder Henriette Laursen.

Undersøgelsen fra 2025 viser også, at mange politikere er udsat for nedgørende og hadefuld omtale på sociale medier.

65 procent af kvinder og 57 procent af mænd har været udsat for digital chikane i forbindelse med politiske debatter. Blandt politikere med etnisk minoritetsbaggrund er tallet hele 75 procent.

valg kommunalvalg stemme stemmeseddel
Det kan være hård kost at være til byrådsmøde – især hvis man er kvinde eller har etnisk minoritetsbaggrund. Det viser ny undersøgelse fra KVINFO blandt danske kommunalpolitikere. (Foto: PR)

Læs også: Kommunalvalget skal handle om de unge

Fem års fængsel for besiddelse af kokain

En 38-årig mand er blevet kendt skyldig i besiddelse af blandt andet et kilo kokain. Retten i Holbæk har nemlig kendt en 38-årig mand skyldig i at have været i besiddelse af 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse, omkring 60 gram hash samt 27 ml. cannabisolie. Manden blev af retten idømt fem års ubetinget fængsel.

Manden blev anholdt i sommer, efter der blev fundet 1 kg kokain i hans bagagerum. Kokainen stammede fra en anden sag, hvor der i butikker på Sjælland ankom sendinger med banankasser, som også viste sig at indeholde pakker med kokain.

Den nu dømte mand var ansat i en af de butikker, der havde modtaget de omtalte kasser, og han erkendte de faktiske omstændigheder, men påstod, at han troede, at der var hash i pakkerne, hvilket retten ikke fandt bevist.

Anklager på sagen, Katrine Markøw, havde påstået ikke under fem år års ubetinget fængsel, hvilket retten imødekom.

– Retten har taget stilling til en speciel sag, hvor politiet i forvejen havde kontaktet butikken og bedt dem henvende sig, hvis de fandt pakker i deres banankasser. Manden, der i dag er blevet dømt, valgte at se det som en mulighed for egen vindings skyld. Derfor er jeg også tilfreds med at retten er nået frem til, at han naturligvis skal straffes med fængsel i fem år, lyder det fra Katrine Markøw.

Den 38-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til dommen.

Sagen om de resterende kilo kokain efterforskes forsat af NSK.

kokain narko
Fem års fængsel for besiddelse af kokain … (Foto: Pexels)

Læs også: Ny viden om kokain kan bane vejen for misbrugsbehandling

Krifa: Skift kurs og arbejd aktivt for lovbestemt mindsteløn også i Danmark

EU-domstolens afvisning af Danmarks ønske om at få annulleret hele EU’s mindstelønsdirektiv bør føre til et kursskifte hos regeringen i Danmark. I stedet for at modarbejde indførelsen af europæisk mindsteløn bør regeringen gå aktivt ind for, at lovbestemt mindsteløn – som syv ud af ti danskere ønsker – bliver en realitet også i Danmark.

Sådan lyder opfordringen fra Jane Heitmann, formand for Krifa, efter at EU-domstolen tirsdag morgen i hovedtræk affejede regeringens forsøg på at hindre indførelsen af EU’s mindstelønsdirektiv. Samtidig glæder hun sig over, at hensynet til de mest udsatte europæiske arbejdstagere står over regeringens ønske om at beskytte parterne i den danske model.

– Det er en kæmpe begmand til regeringen og den røde del af fagbevægelsen. Men for Europa og de europæiske lønmodtagere er det en rigtig god dag, fordi man nu får mulighed for at bekæmpe social dumping og sikre arbejdstagere i de europæiske lande helt andre løn- og arbejdsvilkår end dem, vi kender i dag. Det er trist at have været vidende til tusindvis af europæiske working poor. Heldigvis får de nu mulighed for ordnede løn og arbejdsvilkår. Og vi må bare erkende, at mange steder i Europa og desværre også i Danmark, der har vi oplevet social dumping. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger Jane Heitmann.

Opbakningen til at indføre lovbestemt mindsteløn – både i Danmark og på EU-niveau – er markant. Mens 7 ud af 10 danskere mener, at der bør indføres lovbestemt mindsteløn i Danmark, ønsker 6 ud af 10, at regeringen arbejder aktivt for at sikre lovbestemt mindsteløn i stedet for som nu at bekæmpe EU’s mindstelønsdirektiv, viser en Verian-undersøgelse  foretaget for Krifa.

– Det nytter ikke, at regeringen henholder sig til, at direktivet ikke er relevant herhjemme med henvisning til udbredt overenskomstdækning i Danmark. Sagen er, at der netop er kommet en ny undersøgelse af overenskomstdækningen i Danmark fra Aalborg Universitet, og den peger på, at overenskomstdækningen er helt nede på 69 procent mod de 81 procent, som DA, Dansk Arbejdsgiverforening, har regnet sig frem til var gældende i 2023. Lægger man den nye opgørelse af overenskomstdækningen i Danmark til grund, så får mindstelønsdirektivet også virkning for det danske arbejdsmarked, og regeringen er tvunget til at handle herefter jf. direktivets artikel 4, stk. 2, siger Jane Heitmann.

Social dumping er et problem – både i Danmark og i hele EU – mener danskerne ifølge Verian-undersøgelsen. Mens to ud af tre mener, at social dumping er et problem herhjemme, gælder det tre ud af fire, når vi taler om hele EU, viser undersøgelsen.

– Domstolens afgørelse er i samklang med danskernes ønsker. De betragter social dumping som et problem, regeringen skal gøre mere for at bekæmpe, og ser lovbestemt mindsteløn som et virksomt politisk værktøj. Så det er bare med at komme i gang, siger Jane Heitmann.

Danskernes syn på social dumping som et problem passer godt med resultaterne i Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE’s undersøgelse, der i maj fastslog, at risikoen for social dumping er til stede i tæt på hver fjerde virksomhed med udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

dom retten
Krifa: Skift kurs og arbejd aktivt for lovbestemt mindsteløn også i Danmark … (Foto: Pexels)

Se Verian-undersøgelsen her:

Læs også: Krifa kåret som bedste A-kasse for fjerde år i træk

Lejere roser nyt Airbnb-udspil

Lejere roser nyt Airbnb-udspil: ‘ Stort problem med Airbnb’ …

Lejernes Landsorganisation (LLO) roser regeringen for nyt Airbnb-udspil, der skal stoppe ulovlig udlejning. Alle spidskandidater i København vil nu sætte ind, viser ny rundspørge.

Regeringens nye udspil om korttidsudlejning via Airbnb roses af Lejernes Landsorganisation (LLO), der advarer mod spekulation og misbrug af lejeboliger via Airbnb. LLO mener, at udspillet er et godt første skridt.

– Airbnb-udlejning til turister forværrer boligkrisen i de større byer, hvor flere lejligheder i stigende grad står tomme og kun bruges til turistudlejning. Det ikke burde være muligt at leje ud på kort sigt til turister det meste af året, frem for at tilbyde boliger til unge og studerende. Det skævvrider boligmarkedet, siger formand for LLO Helene Toxværd.

Direktør i LLO Hovedstaden Claus Højte fortæller, at det er et voksende problem, som medlemmer oplever, ødelægger fællesskabet i opgangen og foreningen blandt de lejere, der bor i ejendommen hele året.

– Det dræner boligmarkedet og er med til at presse priserne for byens borgere op. Og så stjæler det kunder fra hotellerne. Det er et voksende problem, som både Horesta og Dansk Erhverv har forsøgt at få politikerne til at handle på, siger Claus Højte.

Det absolut mest afgørende for lejerne i LLO er, at myndighederne rent faktisk får adgang til de data, som sikrer, at de kan undersøge omfanget af udlejningen, som på nuværende tidspunkt er det vilde vesten – ingen ved reelt, hvor mange dage, der udlejes.

– Lejerne ser frem til, at de konkrete tiltag bliver til virkelighed – hellere i dag, end i morgen, fortsætter Helene Toxværd.

Slut med ulovlig hoteldrift? LLO Hovedstadens rundspørge til 11 spidskandidater viser også, at det slut med spidskandidaternes tålmodighed, hvad angår fusk med den såkaldte Airbnb-udlejning. Alle spidskandidater svarer ja til, at der skal sættes hårdere ind mod systematisk korttidsudlejning af boliger og ulovlig hoteldrift via digitale platforme som Airbnb.

Det er de facto uden konsekvenser, hvis nogen systematisk udlejer sin bolig uden om bopælspligt eller indberetning til SKAT. Et ekstremt eksempel afdækkede Jyllands-Posten i september. En hel ejendom i Nordhavn med flere end 100 helårsboliger fungerer som et hotel uden nogen form for tilladelser.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har netop udgivet en evaluering. Styrelsen skriver: ‘At tilsynet i dag ikke har tilstrækkelige redskaber til at håndhæve reglerne (for ulovlig udlejning, red.)’.

Den forklaring giver direktør Claus Højte fra LLO Hovedstaden ikke meget for.

– Det er en dårlig undskyldning. En platform som Airbnb har alle data på udlejninger, indtægter og transaktioner, og er ifølge EU-regler forpligtet til at sende dem, hvis den danske stat eller et ministerium ønsker det.

nøgle
Opgangene i København er mange steder plastret til med nøglebokse, så turister kan komme hurtigt ind og ud ad opgangene. Systematisk korttidsudlejning går ud over hotellerne og byens borgere … (Foto: iStock, Rafa Jadar)

Læs også: Det skal du vide, hvis du udlejer via Airbnb

Millionbøde for ulovlig buskørsel

Politiet har stoppet to busser, der kørte med skoleelever, på mistanke om ulovlig cabotage-kørsel. Selskabet bag kan nu se frem til en millionstor bøde.

Et makedonsk busselskab kan nu se frem til en bøde i millionstørrelsen  for at have kørt ulovlig cabotagekørsel i Danmark.

Tungvognscenter Øst og udlændingeafdelingen fra Midt- og Vestsjællands Politi slog til mandag i Roskilde og stoppede de to busser, der var hyret til at køre med skoleelever.

Den ene bus var indregistreret i Nordmakedonien og ført af en herboende tyrkisk statsborger, mens den anden var på danske plader og med en nordmakedonsk chauffør.

– Vi har efterforsket sagen i et stykke tid, fordi vi havde en mistanke om at der blev anvendt et køretøj, der er registreret uden for EU, til skolekørsel. Dette anses som ulovlig cabotage og det  er konkurrenceforvridende i forhold til de danske busselskaber. Derfor er kontrol af buscabotage noget, vi prioriterer, forklarer Nicolaj Stentved, der er fagansvarlig ved Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi.

Den nordmakedonske bus er nu beslaglagt indtil depositum for bøden er betalt. Bødestørrelsen på i alt 1,3 millioner kroner er primært beregnet ud fra antallet af dage, hvor bussen har kørt ulovligt i Danmark. I løbet af kontrolperioden på 56 dage var der i alt 36 tilfælde af ulovlig cabotage-kørsel. Desuden var der fire tilfælde, hvor der var kørt uden førerkort i takografen, der i øvrigt ikke var opdateret efter forskrifterne.

Det danske busselskab, som kørte med den danske bus, er indledningsvis blevet sigtet for medvirken til ulovlig buscabotage. Kontrollen af den danske bus viste, at den nordmakedonske chauffør ikke havde styr på hverken kørekort og chaufføruddannelsesbevis.

Den nordmakedonske chauffør blev efter anholdelsen frihedsberøvet på udlændingelovens bestemmelser, og bliver senere tirsdag udsendt af landet. Han havde nemlig ikke gyldig arbejdstilladelse og vognmanden kan derfor nu også se frem til en bøde for brug af illegal arbejdskraft på omkring 150.000 kroner. Chaufføren selv fik en bøde på 6.000 kroner for at arbejde uden de nødvendige tilladelser.

– EU-domstolen gav fornyligt Danmark medhold i, hvordan reglerne om cabotage-kørsel med busser skal fortolkes. Men det er vigtigt at sige, at mandagens aktion ikke har noget med den afgørelse af gøre. Den rettede sig mod ulovlig buscabotage i Danmark foretaget af en bus fra et såkaldt 3. land, mens EU-afgørelsen handler om varighed for udførelse af buscabotage i Danmark, afrunder Nicolaj Stentved, fagansvarlig ved Tungvognscenter Øst.

Politi. Gule veste. Politi i gule veste. (Foto: Unsplash)
Millionbøde for ulovlig buskørsel. (Foto: Unsplash)

Læs også: Dansk Industri vil stoppe ulovlige og farlige produkter fra temu

Dagens video: Noget af et kollaps

· Mere fra samme kategori ·