Læs også:

Close
generationer far søn bedstefar griner humor

FOKUSNEWS: Danske generationer er enige om humor

Mit liv, Nyheder  | 

Nye tal viser, at danske generationer er enige om humor. Det viser ny undersøgelse. Humor er en fællesnævner. Læs om undersøgelsen her

En ny undersøgelse viser, at danskerne i høj grad oplever humor som en fællesnævner på tværs af generationer. Ifølge livsstilsekspert tyder tallene på, at generationerne har mere tilfælles, end debatten om generationskløfter har givet indtryk af …

generationer far søn bedstefar griner humor
Trods generationskløft har vi samme humor … (Foto: PR)

Danskerne ser humor som en kulturel fællesnævner på tværs af generationer

Det er konklusionen fra en ny Norstat-undersøgelse foretaget for Carlsberg, som tager temperaturen på danskernes holdning til blandt andet humor og sprogbrug.

På tværs af aldersgrupper mener 8 ud af 10 danskere (83 procent), at humor binder generationerne sammen, mens hele 91 procent svarer, at de føler sig tættere med andre, når de kan grine af de samme ting. Og dette nuancerer debatten om generationskløfter. Og det er tiltrængte tal, mener livsstilsekspert Jacob Holst Mouritzen.

– De her tal nuancerer tidens debat om generationernes kløfter, som vi har diskuteret vidt og bredt de seneste år,  siger han.

pige smil griner
Vi kan godt finde ud af at grine af og med andre generationer (Foto: Pexels)

Vores sprogbrug

Især sprogbrug har det med at udvikle sig og fungere som generationsmarkører, tilføjer Jacob Holst Mouritzen.

Undersøgelsen viser blandt andet, at betegnelsen ’nice’ er langt mere udbredt blandt yngre danskere. 72 procent af Gen Z, som er født mellem 1997 til 2012, bruger ordet som udtryk for noget godt, mens det samme kun gælder for 24 procent af babyboomere, født mellem 1946 til 1964. Også udtryk som ’kanon’ og ’fedt’ varierer markant i brug afhængigt af, hvornår man er født.

Men humor bygger bro mellem generationerne. For sSelvom de sprogmæssige linjer altså er trukket op, viser meningsmålingen enighed på tværs af generationerne om, hvad der er sjovt. På toppen af listen over danskernes foretrukne typer humor ligger selvironi og ironi, som henholdsvis 65 og 62 procent af alle respondenterne finder sjovt.

Og det er ifølge Jacob Holst Mouritzen indikator på, at generationerne ikke er så forskellige, som de er blevet gjort til.

– Man har en tendens til at kategorisere mennesker alene ud fra alder, men sådan er virkeligheden jo sjældent. Humor har en enestående evne til at samle os, når vi kan grine af de samme ting, uanset om man er konfirmand eller pensionist. Så danske generationer har nok mere tilfælles, end vi går og tror, siger livsstilseksperten.

tuborg squash humor reklame
Her er foto fra Tuborg Squash-reklamen. Foto: PR)

Sammenligner generationer i ny reklame

Undersøgelsens resultater vækker glæde hos Carlsberg Danmark, som har fået den foretaget i forbindelse med relanceringen af Tuborg Squash.

– Tuborg Squash har været symbol på noget særligt dansk siden dens populære tv-reklamer i slutningen af 1980’erne, hvor den blev lig med humor, hygge og sænkede skuldre. Værdier, der karakteriserer os som folkefærd den dag i dag, siger Allan Aagaard Jensen, Brand Manager for Tuborg Squash.

Tuborg Squash er i den sammenhæng gået i luften med et nyt reklameunivers, der netop har humoren og mødet mellem generationer i fokus. Forklaringen lyder, at de med relanceringen håber at starte en større samtale.

– Vi genfortolker den gamle Tuborg Squash-kiosk i en nutidig kontekst, hvor Finn Nørbygaard vender tilbage og nu står over for en ung kioskmedarbejder. I deres møde udspiller humoren sig med forhåbning om at få folk på tværs af generationer til at grine sammen ved at vise forskellen i sprogbrug fra dengang og til i dag,” afslutter Allan Aagaard Jensen.

Du kan se reklamen her:

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget af Norstat for Tuborg Squash, der ejes af Carlsberg Danmark. Den bygger på svar fra et repræsentativt udsnit af 1.005 danske respondenter over 15 år landet over. Data er indsamlet via online spørgeskemaer i perioden 17. december 2024 til 1. januar 2025.

 

Læs også:

 

FOKUSNEWS: Fremtidens computere knækker nutidens koder

 

cyberspace cybersikkerhed hacking computer

· Mere fra samme kategori ·