Læs også:

Close
Canon_portrait_susannahynynen-4

Sådan tager du det perfekte profilfoto

Mit liv  | 

Vi kender det alle – vi forsøger – igen og igen … At få taget det helt rigtige profilfoto. Læs her hvorfor et godt portrætbillede er afgørende og få gode fif til, hvordan du tager det helt perfekte profilfoto

Du har kun en chance til at gøre et godt indtryk, og i disse tider, hvor størstedelen af vores kommunikation sker via sociale medier, apps og online CV’er, er det afgørende at have et stærkt portrætbillede. Vi har spurgt af Nordens bedste professionelle fotografer om deres bedste råd.

Sommeren er for længst slut, men det giver mulighed for at se ind i et nyt efterår og en ny start. Måske er du tilbage på arbejdspladsen (men længtes efter et andet job?), måske er du ved at genstarte dit datingliv, eller er du bare på vej med en efterårsrengøring af din Instagram?

Canon_portrait_susannahynynen-4
Få gode råd til at tage det helt perfekte profilbillede … (Foto: Canon – Susanna Hynynen)

Det hele starter og slutter med et virkelig skarpt profilbillede

Og hvorfor er et godt profilbillede så vigtigt? Vi har spurgt tre af Nordens bedste portrætfotografer, som lever og ånder for at fange det afgørende splitsekund. Martina Wärenfeldt, som er blevet kåret til årets portrætfotograf i Sverige i tre år i træk, mener, at et godt portræt er et reelt selvtillidsboost, men også at det sender et budskab om professionalisme – uanset om det er i arbejdsøjemed eller i dit datingliv:

– Det er ligegyldigt, hvilken branche du opererer i. Et godt profilbillede skal matche den standard, din virksomhed eller du selv stræber efter at opretholde og også sende et signal om, at du er professionel helt til fingerspidserne, forklarer Martina Wärenfeldt.

Mindeværdige øjeblikke

Alle mennesker har en historie, og en professionel portrætfotograf får ofte mulighed for at se helt ind i folks sjæl – og dele både større og mindre øjeblikke med dem. Et eksempel er danske Stine Heilmann, en af Danmarks førende portrætfotografer.

– Jeg har mange stærke minder fra fotosessioner med kvinder, der besøgte mig, efter at de har gennemgået kemoterapi. De har ofte gået med paryk, og efterhånden som vores fotosession skred frem, har de fjernet den og lad mig fremstille dem som de stærke kvinder, de er, og det har virkelig været stærke oplevelser, siger Stine Heilmann.

Så hvordan får du et perfekt portræt? Vi bad tre kendte fotografer og medlemmer af initiativet ‘Canon Nordic Photographers Program’ – svenske Martina Wärenfeldt, Susanna Hynynen fra Finland og danske Stine Heilmann – om deres bedste råd. Her er deres gode tips som helt sikkert kan inspirere dig!

Stine Heilmann - 1
Skab mindeværdige øjeblikke med det rette profilfoto … (Foto: Canon – Stine Heilmann)

1. Stress ikke

Ikke alle kan lide at blive fotograferet, og en god start er simpelthen at tage det roligt. Du har al tid i verden til at lykkes med et godt foto, og da film og billeder ikke er andet end bits og bytes på din telefon eller på dit kameras SD-kort, kan du tage så mange billeder som du vil (og kan), før du kommer til et vinderfoto.

– Tag dig tid og stress ikke. Giv dig selv lov til at nyde det og prøv en masse forskellige ting af foran kameraet – ofte kan et løft med en arm være den detalje, du ledte efter, opfordrer Martina Wärenfeldt.

2. Hvad skal du have på

Klæd dig passende på til konteksten. Alt efter, om du repræsenterer en arbejdsgiver eller kun dig selv kræver det hver sin påklædning. Klæder skaber faktisk folk.

– Vælg et outfit, som du føler dig godt tilpas i, og brug en beskeden mængde hårprodukter og makeup. Det bliver hurtigt for meget i billedet og stjæler opmærksomhed fra dig som motiv, foreslår Susanna Hynynen.

Canon_portrait_susannahynynen-4
Tænk over hvad du har på … (Foto: Canon – Susanna Hynynen)

Inde eller ude

At tænke på både lys og skygger er et must, når det kommer til at tage et godt portrætfoto. Alt efter om billedet skydes udendørs eller indendørs giver meget forskellige resultater. Det er et spørgsmål om smag, men uanset omgivelserne bør du undgå hårdt lys fra lamper eller kraftigt sollys. En overskyet himmel kan faktisk være at foretrække, da det fordeler lyset i dit ansigt og giver bløde skygger.

– Brug dagslys og helst når solen er på det nordligste punkt på himlen, det synes jeg giver et køligt, rent lys, siger Stine Heilmann.

Stine Heilmann - 1
Brug dagslys anbefaler Stine Heilmann … (Foto: Canon – Stine Heilmann)

– Hvis du tager billeder indendørs, har du flere valgmuligheder: Du kan dæmpe sollyset med eksempelvis et gardin og bløde lyset og undgå de helt skarpe skygger. Undgå lamper og vær ikke bange for at eksperimentere med skygger, der kan give en dejlig følelse af dybde i dit billede, tilføjer Susanna Hynynen.

4. Fokuser på øjnene og smil (men ikke som en galning)

Som du ved, er øjnene porten direkte ind til en persons sjæl, så selvfølgelig skal fokus (bogstaveligt talt) i dit portrætbillede være lige der. Du kan skabe intense portrætter ved at kigge ind i kameraet, men pas på, at det ikke bliver truende – eller at du virker utroværdig.

– Det er ikke let at smile virkelig og troværdigt. Tag mange billeder, hvor du forsøger at smile på forskellige måder – og hvor du prøver at smile både med og uden tænder og dermed finder det smil, der føles mest naturligt og ’dig-agtigt’, siger Susanna Hynynen.

Canon_portrait_susannahynynen-4
Fokuser på øjnene og smil, siger Susanne Hynynen … (Foto: Canon – Susanna Hynynen)

5. Brug det rigtige udstyr

Alt bliver bedre med godt basisudstyr. Et moderne såkaldt mirrorless systemkamera er både kompakt og tager samtidig fantastiske flotte billeder. De fleste moderne varianter på markedet har indbygget WiFi, så du kan bruge din smartphone til at styre kameraet, se resultatet og derefter dele det færdige billede, hvilket gør det lettere at dele og bruge dit foto.

– Du får brug for et godt kamerastativ, og jeg anbefaler også et godt objektiv, gerne et med en såkaldt blænde på 50 millimeter, hvilket betyder, at du har masser af plads til efterfølgende at beskære billedet, som du vil have det, slutter Susanna Hynynen.

6. Vær forsigtig med filtre

Vi ved, der er masser af filtre og effekter, der let og elegant redigerer virkeligheden og kan hjælpe dig med at få hud som en baby eller opgradere dit smil til noget fra en ægte Hollywood -film. Men vælg omhyggeligt og husk den velkendte sætning, less is more.

– Mange mennesker tager så sjældent et portrætfoto, at de er overraskede over, at de er blevet ældre – og at det kan ses. Jeg ville ønske, at flere mennesker fotograferede sig selv oftere og hyllede alle livets faser. Aldring er noget at fejre frem for at skamme sig over, siger Martina Wärenfeldt.

Martina Warenfeldt
Vær forsigtig med filtre, udtaler Martina Warenfeldt … (Foto: Canon – Martina Warenfeldt)

– Redigering er en videnskab i sig selv, og det handler om at behandle billeder lige tilpas og ikke for meget. Selvfølgelig vil du præsentere dit bedste jeg frem, men jeg er ofte overrasket over, hvordan folk vil slippe af med deres smukkeste, personlige træk. Behold dit modermærke og renderne omkring dine øjne, du er smuk, som du er, siger Stine Heilmann.

7. Brug en professionel

Du kan for det meste selv knipse et flot portræt af dig selv til de fleste behov, men nogle gange er der bare brug for en professionel. Fotografer har mange års faglig erfaring og har det helt rigtige (og ofte hammerdyre) udstyr – så du er garanteret et flot billede, der passer lige præcis til det behov, du har.

Husk, at det er lidt som at klippe sit eget hår – selvfølgelig du kan gøre det selv, men det er rart, at det er gjort rigtigt, effektivt og ubesværet af en professionel.

Martina Warenfeldt
En mulighed er også at få taget et profilfoto af en professionel … (Foto: Canon – Martina Warenfeldt)

 

Læs også:

 

Ting på instagram der gør os i godt humør

 

smil grin fjol smiley (Foto: Unsplash))

· Mere fra samme kategori ·