
Lav selv Blomsterbergs fine juletræer
Mette Blomsterberg har lavet en ultra fin julebog ‘Min jul’, der er fyldt med masser af lækre opskrifter og tanker omkring jul. Bogen er en kærlighedserklæring til jul. Her får du opskriften på de små fine juletræer
I bogen er der 65 skønne opskrifter fra Mette Blomsterberg, alle lavet med kærlighed til julen.Bogen rummer alt det søde ’knas’, som hører julen til: nye småkagekreationer, lækker konfekt og syndige fyldte chokolader, julevafler, julekager, kransekager, nytårsdesserter, men selvfølgelig også klassikere som vaniljekranse, brunkager og risalamande.
Mange af opskrifterne er nemme at gå til, for julen er en tid, hvor der er ’mange jern i ilden’, men der er selvfølgelig også enkelte mere avancerede kreationer, hvor Mette Blomsterberg tryller med sin kompromisløse faglighed, og hvor det kræver lidt ekstra god tid i køkkenet.Du får også Mette Blomsterbergs helt egen julemenu og forslag til, hvordan den kan udbygges med gode salater.
Men her får du opskriften op de små fine pistaciegrantræer.

Der bliver 10 styk.
Opskriften er glutenfri.
Det skal du bruge
Pistaciepasta20 g usaltede pistaciekerner
100 g sukker
4-5 spsk. vand
PistaciemasseAl pistaciepastaen
300 g ren rå marcipan
Sådan gør du
Pistaciepasta
Blend pistaciekernerne til ’mel’ sammen med sukkeret i en minihakker.
Kom ’sukkermel’ og vand op i en lille kasserolle, og varm det op til en tyk pasta ved svag varme, til vandet er fordampet. Rør i det undervejs.
Tag pastaen væk fra varmekilden, og lad den svale til stuetemperatur.
Pistaciemasse
Ælt al pistaciepastaen godt ind i marcipanen til en ensartet masse.
Kom den i en lille beholder med låg eller i en frysepose, og stil den i køleskabet i minimum 2 timer.
Del den kolde masse i 10 lige store stykker.
Form hvert stykke til en helt glat, rund kugle, som derefter trilles til spidse ’kegler’.
Stil keglerne på bagepapir, og pres dem forsigtigt ned i bunden, så træerne har ’fodfæste’ og ikke vælter under
bagningen.
Lad dem lufttørre i et kvarters tid.
Klip de lufttørrede kegler med en lille, spids saks, så de forvandles til fine juletræer.
Bag dem i en 190 grader varm ovn i 10-12 minutter, eller til de er let gyldne.
Ret dem eventuelt lidt op, så snart de kommer ud af ovnen.
Lad dem afkøle helt ved stuetemperatur.
Drys dem med lidt sigtet flormelis som ’sne’.
Opbevar dem på køl i en beholder med tætsluttende låg i op til 1 uge.
Drys gerne et nyt lag sigtet flormelis på, efter at de har været på køl.
TIP: De kan sagtens fryses og drysses med flormelis, når de er optøet.
Sådan ser den smukke julebog ud:
Læs også: