Læs også:

Close
Rihanna, spotify, kvindernes kampdag, sangerinde, girlpower, kvinde, musik, musiker, streaming

NEWS: Rihanna giver Trump en opsang

Nyheder  | 

Rihanna giver Trump en opsang · Tivoli bliver hjemsøgt til Halloween · Tyrkiske tropper bomber i Syrien · Verdenskendt NGO-leder kommer til Danmark · Danske forskere finder ny viden om kvinders biologiske ur · Massiv olieforurening på dansk strand · Dagens video: Ellen DeGeneres til amerikansk fodboldkamp med LGBTQ kritiske George W. Bush

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Rihanna giver Trump en opsang

Sangerinden Rihanna har i forbindelse med et interview for Vogue givet præsident Trump en opsang. Her kritiserer hun især de masseskyderier, som fra tid til anden raser i USA, hvor hun særligt påpeger de skyderier, der fandt sted i El Paso, Texas og Dayton, Ohio.

Dengang kommenterede Trump, at skydderierne var et resultat af psykisk sygdom hos gerningsmændene. Rihanna påpeger derimod, at skyderierne var ren terrorisme. I forlængelse af det fremhæver hun, at det er en indikator på Trumps racisme. Pågældende skyderier blev foretaget af hvide mennesker, men havde gerningsmændene haft en anden hudfarve, havde Trump formentlig ikke pakket hændelserne ned med mærkatet ’psykiske lidelser’. Så havde han været den første til at udnævne gerningsmændene som terrorister, mener Rihanna.

– Den person, der er mest psykisk syg i USA for tiden, er tilsyneladende præsidenten, udtalte Rihanna under interviewet med Vogue.

Rihanna, spotify, kvindernes kampdag, sangerinde, girlpower, kvinde, musik, musiker, streaming
Rihanna kalder præsident Donald Trump for psykisk syg i et interview udgivet af det amerikanske Vogue. (Foto: Celebrityabc, Visualhunt)

Tivoli bliver hjemsøgt til Halloween

I dag åbner Tivoli Købehavn dørene op for dette års Halloween udsmykning. Omgivelserne byder blandt andet på intet mindre end 21.000 dekorative græskar. Dertil er svævende spøgelser, højtflyvende heksekoste og omgivelser oplyst af orange skær en del af udsmykningerne. Sidst men ikke mindst løfter de sløret for årets Halloween Tema, som i år er i Det Hjemsøgte. Så vær beredt på at hygge med uhygge til årets Halloween i Tivoli.

Det Halloween-pyntede Tivoli kan opleves fra den 11. oktober til den 3. november.

tivoli halloween
I dag åbner Tivoli i københavn for uhyggen i forbindelse med Halloween. (Foto: Tivoli)

Tyrkiske tropper bomber i Syrien

USA har trukket sig fra det nordøstlige Syrien, hvilket har givet Tyrkiet anledning til at rykke ind. Og de har rykket hårdt ind. Natten til torsdag udførte Tyrkiet intet mindre end 181 angreb i området. Det har resulteret i at civilbefolkningen drives på flugt, imens tyrkerne bomber løs. Området har længe været under kurdisk kontrol, hvor kurderne har været en stor hjælp mod bekæmpelsen af IS. Tyrkerne angriber blandt andet kurderne i Syrien grundet en gammel konflikt, da kurderne i Tyrkiet ønsker at adskille sig fra landet og have øget selvstyre. Dette har Tyrkiet nægtet dem. Formålet med den tyrkiske invasion i Syrien er, at holde den kurdiske milits, som opererer i området, nede, da Tyrkiet anser dem for at være terrorister.

Præsident Donald Trump har modtaget meget international kritik, siden han tog de amerikanske tropper ud af området, fordi det sætter civilbefolkningen i livsfare. Som gensvar har han forsikret, at hvis Tyrkiet gør noget inhumant, vil han få dem til at bøde økonomisk.

Krig, angreb, røg, våben, kemisk, kemi, gift, giftig
Det nordøstlige Syrien er hårdt ramt efter de tyrkiske styrker satte ind med 181 angreb. (Foto: Pexels)

Verdenskendt NGO-leder kommer til Danmark

Den verdenskendte NGO-leder Amma besøger Danmark for anden gang i forbindelse med sin Eurpa-Tour. Normalt hedder den indiske humanitære og spirituelle leder Mata Amritanandamayi, men hun er verdenskendt under navnet Amma, som betyder mor på flere indiske sprog. Hun er kendt for netop at være en omfavnende moder for dem, som er i nød, da hun giver en moderlig omsorg og kærlighed til menneskeheden gennem spirituel vejledning, meditation og sit NGO-arbejde.

Hun aflægger Danmark besøg den 22. og 23. oktober i Brøndby Hallen.

Den verdenskendte spirituelle leder Amma besøger Danmark i oktober. (Foto: Amma-Danmark)

Danske forskere finder ny viden om kvinders biologiske ur

Et nyt studie ledet af forskere fra Københavns Universitet har undersøgt kvinders biologiske ur. Her har de fundet, at der gennem et kvindeliv er mange op- og nedture, hvad angår fertilitet. Et af de væsentlige resultater er, at kvinders æg fastholdes af en molekylær lim, og at denne lim mindsker risikoen for kromosomfejl.

Netop kromosomfejl kan være årsagen til barnløshed. Dels kan det føre til syndromer som eksempelvis Downs, men det kan også gøre kvindens æg ufrugtbare. Med andre ord, har forskerne sat denne molekylære lim og diverse kromosomfejl under luppen, som kan få stor betydning for fertilitetsbehandling fremadrettet.

hormon, hormonforstyrrende, stoffer, forskning, kemikalier, kemi, forsøg, videnskab, læge, syg, sygehus, hospital
Forskningsprojektet fra Københavns Universitet forventes at have en fremtidig betydning for fertilitetsbehandling. (Foto: Pexels)

Massiv olieforurening på dansk strand

På den danske strand Himmark Strand på Nordals er der fundet omkring 300 ton olieforurening. Det viser en undersøgelse foretaget af Region Syddanmark. Tidligere var der en gammel losseplads ved Himmark Strand, og efterlevnene fra lossepladsen har sat dybere spor, end man først havde antaget.

Lossepladsen blev blandt andet brugt til dumping af affald fra Danfoss tilbage i 1950’erne og 1960’erne. Forureningen har haft store konsekvenser i området. Der er blevet indført badeforbud på stranden, og dertil er det blevet frarådet at fiske i området.

vand vadehavet sky himmel strand fanø danmark (Foto: MY DAILY SPACE)
For cirka 70 år siden blev Himmark Strand ved Nordals udsat for affaldsdumping. I dag er området stærkt forurenet. (Foto: MY DAILY SPACE)

Dagens video: Ellen DeGeneres til amerikansk fodboldkamp med LGBTQ kritiske George W. Bush

· Mere fra samme kategori ·