Læs også:

Close

NEWS: 13 atleter forsvundet ved stor international begivenhed

Nyheder  | 

13 atleter forsvundet ved stor international begivenhed · Virksomheder opretter digitalt akademi: Nyuddannede mangler basale færdigheder · 14 timers forhandlinger om overenskomst endte uden fremskridt · Sommeren er på vej: Over 20 grader i næste uge

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

I alt 13 afrikanske atleter er forsvundet i forbindelse med de igangværende Commonwealth Games, der holdes i Gold Coast i Australien. Det bekræfter legenes arrangører. Otte camerounske atleter er mistænkt for at være flygtet onsdag. Og nu savnes yderlige fem atleter fra Rwanda, Uganda og Sierra Leone. Det skriver Ritzau.

– Det er selvfølgelig noget, vi tager meget seriøst. Vi står til ansvar for de personer, der har et visum til at være i det her land, lyder det fra den amerikanske Commonwealth Games-chef, David Grevemberg.

Han oplyser samtidig, at de visa der er blevet givet til atleter i forbindelse med legene, varer frem til 15. maj i år.

– Indtil det bliver et rigtigt problem, og der er nogen, der bliver længere, end deres visum tillader eller søger om asyl, så skal vi bare fortsætte med at overvåge situationen, siger David Grevemberg.

Det er en tredjedel af de 24 camerounske atleter, der altså pludselig meldes savnet. Der er tale om fem boksere og tre vægtløftere. Cameroun er i øjeblikket plaget af uro, efter at landets militær har slået ned på separatister.

Fem af de forsvundne atleter er boksere. (Foto: Pexels)

Virksomheder opretter digitalt akademi: Nyuddannede mangler basale færdigheder

Kontrasten fra auditorier og forelæsninger til digital forretning og praktisk marketingarbejde med en Google AdWords-konto er enorm for de unge mennesker, der med nytrykte eksamensbeviser i hånden skal erobre arbejdsmarkedet. Teorien er på plads, men de har ikke en tilstrækkelig faglig værktøjskasse til at kunne fylde jobbet ud. Det skriver Ritzau.

Sådan oplever tre aarhusbaserede vækstvirksomheder de nyuddannede ansøgere til digitale jobs. Virksomhederne North Media Online, BoligPortal og LeadSupply har med Google, Aarhus Universitet og Erhvervsakademi Aarhus som partnere oprettet Digital Academy, der skal styrke de studerendes digitale kompetencer, så de i langt højere grad kan træde ind på en arbejdsplads og gøre en forskel fra dag ét.

Deltagervirksomhederne investerer både tid og ressourcer i Digital Academy. De tilbyder blandt andet en tidsfordeling, hvor mindst 30 procent af tiden bliver brugt på læring, gruppearbejde og udvikling af den enkeltes kompetencer.

Første hold af Digital Academy har 50 pladser og begynder til august.

Vækstvirksomheder oplever, at nyuddannede mangler basale færdigheder. (Foto: Polfoto)

14 timers forhandlinger om overenskomst endte uden fremskridt

Der er hverken tale om et gennembrud eller et sammenbrud, men parterne er i hvert fald ikke kommet tættere på hinanden. Sådan er meldingen efter mere end 14 timers overenskomstforhandlinger i forligsinstitutionen. Det skriver TV 2.

– Dagen i går startede jo ikke specielt godt med udmeldingen fra KLs direktør, og vi er ikke kommet hinanden tættere i løbet af dagen, så nu fortsætter vi på søndag, siger FOAs formand Dennis Kristensen efter forhandlingerne.

Samme melding kommer fra Michael Ziegler, der forhandler for KL.

– Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige. Jeg synes, at det ser tungt ud. Vi er ikke sådan for alvor taget de store skridt frem i dag, og det var ellers noget, jeg havde håbet på, at man efter i dag kunne begynde at se nogle konturer på en aftale, men det kan jeg desværre ikke sige.

Parterne kan ikke uddybe, hvorfor de ikke kan blive enige grundet tavshedspligten, men det er stadig de samme punkter det handler om. De efterhånden kendte tre knaster, løn, spisepause og det som KLs Michael Ziegler kalder nogle principper omkring lærernes arbejdstidsregler.

ok18, overenskomst, overenskomsforhandling, forhandling, løn, arbejde, arbejdsvilkår, vilkår, rettigheder, medarbejdere, offentlig ansat, offentlige ansatte, kommune, regioner, staten, regeringen, sophie løhde, kl, martin ziegler, lærerforeningen, musketered, sammenhold, storkonflikt, konflikt, strejke, lockout, politik, moderniseringsstyrelsen, innovation, finansministeriet, penge, økonomi, pres, mette christensen, sammenbrud
14 timers forhandlinger om overenskomst endte uden fremskridt. (Foto: David Leth Williams/Scanpix 2018)

Sommeren er på vej: Over 20 grader i næste uge

Selvom vi har været igennem nogle kølige dage efter weekendens forårsvarme, er det snart igen tid til at finde sommertøjet frem. Efter weekenden peger alle prognoser nemlig på, at det varme vejr vender tilbage til Danmark – og endda med temperaturer nogle steder over 20 grader. Det skriver TV2 2.

Varmen kommer frem til Danmark efter weekenden, som især vil byde på en lørdag med regn flere steder i landet, men allerede søndag begynder varmen at strømme ind over den østlige del af landet, hvor temperaturen kan komme op i underkanten af 20 grader.

Sommer
Sommeren er på vej … (Foto: Pexels)

· Mere fra samme kategori ·