Læs også:

Close
frygt, overfald, kvinder, mænd, krimi, politi, aften, nattetimer, usikkerhed,

NEWS: 6 ud af 10 kvinder frygter overfald uden grund, mener ekspert

Nyheder  | 

Ekspert: Kvinder skal ikke frygte overfald · Forskning: sex sælger ikke · Dansk hacker bryder ind i amerikansk valgmaskine · Frygten for nyt islandsk vulkanudbrud stiger

Vi har samlet dagens væsentligste, sjove og skæve nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Ekspert: Kvinder skal ikke frygte overfald om aftenen

I en måling foretaget af Megafon svarer knap 6 ud af 10 kvinder, at de er bange for at færdes alene om aftenen, men ifølge eksperter er risikoen for overfald forsvindende lille. Det skriver Politiken.

Hele 58 procent af danske kvinder, at de føler sig utrygge, når de færdes i byen alene, men kigger man på overfaldstallene er frygten stærkt overdrevet. 0,9 procent af befolkningen bliver årligt udsat for vold på et offentligt sted, viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd.

– Den generelle risiko for at blive overfaldet på et offentligt sted er meget lav. Selvfølgelig har nogle kvinder helt reelle årsager til at føle sig truede, men så knytter deres frygt sig ofte konkret til de årsager. Den diffuse frygt for, at der sker noget farligt, understøttes derimod ikke af virkeligheden, siger Jon Lund Elbek, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.

Kun 27 procent af mændene har den samme frygt, men i virkeligheden er risikoen for at blive overfaldet 2,4 gange større for mænd.

frygt, overfald, kvinder, mænd, krimi, politi, aften, nattetimer, usikkerhed,
Kvinder frygter overfald uden grund, mener ekspert. (Foto: All Over)

30 års forskning: Sex sælger ikke

30 års reklameforskning viser, at sex ikke sælger. Derimod får sex i reklamer os til at huske produkterne bedre, konkluderer amerikanske forskere.

– Vi fandt ud af, at folk husker reklamer med seksuelle budskaber bedre end dem uden, men den effekt gælder ikke varemærkerne eller produkterne, der optræder i reklamerne, siger hovedforfatteren bag studiet, John Wirtz, der er professor i reklameforskning ved Illinois Universitet, i en pressemeddelelse ifølge Politiken.

Ikke alene er sex ikke godt til at sælge reklamer med, er budskabet sexistisk, ser vi generelt negativt på reklamen.

– Der er noget, der tyder på, at vi bliver mere og mere skeptiske over for meget traditionelle reklamer, der indeholder sex. For eksempel viser flere studier, at både mænd og kvinder bliver irriterede over meget sexistiske reklamer, fordi vi oplever, at de taler ned til os, siger Gry Høngsmark Knudsen, lektor ved Institut for Marketing & Management på Syddansk Universitet (SDU), og som forsker i reklamer og køn.

forskning, videnskab, sex, sælger, salg, marketing, reklame, reklamer, brand, huske,
30 års forskning konkluderer, at sex ikke sælger. Til gengæld husker vi reklamen på godt og ondt. Ville du kunne regne ud, at det her er en reklame for fitnesssnacks? (Foto: All Over)

Dansk hacker bryder ind i amerikansk valgmaskine

Natten til fredag skabte Carsten Schürmann, lektor på IT-Universitetet, internationale overskrifter, da han på lidt under to timer hackede en stemmemaskine, der tidligere er blevet brugt ved flere amerikanske valg. Det skriver The Wall Street Journal.

Sammen med en række andre internationale hackere og sikkerhedseksperter, var Carsten Schürmann inviteret til DEFCON Hacking Conference, verdens største hacker-konference, for at teste sikkerheden på det amerikanske stemmeudstyr.

Meget af udstyret er mere end 10 år gammelt og det tog ikke lektoren meget mere end 90 minutter at få fuld kontrol over maskinen og blandt andet ændre stemmeresultatet, uden at nogen kunne opdage det.

Sikkerhedsbristen kan principielt have stor betydning for tilliden til det amerikanske valgsystem, der i forvejen ikke er på sit højeste.

angreb, hacker, hackerangreb, ransom ware, ransomware, virus, angreb, sikkerhed, cyberangreb, cybersikkerhed,
Dansk hacker bryder ind i amerikansk valgmaskine. . (Foto: All Over)

Frygten stiger for islandsk vulkanudbrud

Sidst en af Islands vulkaner gik i udbrud lammede det flytrafikken verden over i en uge. Nu er frygten begyndt at stige for, at der vil komme et nyt vulkanudbrud og dermed en ny lammende askesky. Det skriver Berlingske.

Denne gang er det vulkanen Katla, der rører på sig. De sidste dage har der været uro i Islands undergrund med mere end 500 rystelser, og farvekoden for udbrud af vulkanen blev søndag ændret fra grøn til gul. Går Katla i udbrød vil det være endnu større end sidste gang, da Eyjafjallakøkull prustede og puffede askeskyer ud i atmosfæren.

– Det værste scenarie er, hvis vulkanen Katla, som er fem gange større end vulkanen i 2010, går i udbrud og sender en askesky over Danmark og Europa. Denne vulkan er ekstra farlig, fordi den er dækket af is og sne, og når det smelter, kommer der en kraftig eksplosion. De mennesker, der bor i området omkring Katla, er især i fare for askeregn og giftgasser i luften, fortæller vulkanekspert Henning Andersen til BT.

Han vurderer, at der i øjeblikket er en “fifty-fifty” risiko for et ny udbrud på Island.

katla, island, vulkan, udbrud, lava, jordplader, rystelser, jordskælv, naturkatastrofe, flytrafik, askesky, natur,
Sidste gang Katla sprang var i 1918. Nu frygter forskere, at den vil springe igen, og gør den det, vil udbruddet i 2011 virke som en mild sky. (Foto: /ritzau/)

 

Dagens billede

canada, sol, brand, british columbia, naturbrand, naturkatastrofe, natur, miljø, sol, røg
Solen skinner rød og forvrænget i røgen fra de mange naturbrande, der har hærget delstaten British Columbia i Canada. (Foto: /ritzau/).

· Mere fra samme kategori ·