Læs også:

Close
mette bock, la, liberal alliance, regeringen, kultur, kulturminister, netflix, public-service, public-service kanal, dr, medier, indhold, unge, læsere, seere, forbrugere, nyheder, statstøtte, statstøttet medieindhold

NEWS: Kulturminister åben for Netflix som public service-udbyder

Nyheder  | 

Kulturminister åben for Netflix som public service-udbyder · Ung mand dræbt: Lå på taget af en bil · Otte personer dømt for at ville begå angreb på OL · Fynsk forvirring: Skulptur sendt til skrot, ingen ved af hvem · Prins Phillip går på pension

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Kulturminister åben for Netflix som public service-udbyder

Kulturminister Mette Bock (LA) åbner nu op for, at internationale stremingtjenester såsom Netflix, kan byde ind på at producere statsstøttet medieindhold, hvis det får flere unge til at bruge mere public service-indhold. Det skriver Altinget.

– For mig er det ligegyldigt, om afsenderen hedder det ene eller det andet. Jeg er ikke optaget af, hvilken platform eller kanal det drejer sig om. Jeg er mere optaget af indholdet, og af at alle generationer er sikret adgang til det, siger Mette Bock til Altinget.

DR har især problemer med at fange de 15 til 39 årige seere, og en undersøgelse fra DR Medieforskning viser, at Netflix og YouTube gruppens mest brugte medier. Derfor giver det god mening for Mette Bock, at medierne skal fange forbrugerne, der hvor de er.

– Vi kan producere alt det dejlige danske kvalitetsindhold, vi vil. Men hvis vi ikke kan få de unge til at bruge det, kommer vi ingen vegne, siger hun.

mette bock, la, liberal alliance, regeringen, kultur, kulturminister, netflix, public-service, public-service kanal, dr, medier, indhold, unge, læsere, seere, forbrugere, nyheder, statstøtte, statstøttet medieindhold
Kulturminister åben for Netflix som public service-udbyder. (Foto: All Over)

Ung mand dræbt: Lå på taget af en bil

En 21-årig mand er død i en bilulykke på Trehøjevej mellem Ørnhøj og Vildbjerg i Vestjylland, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Dødsfaldet skete, da den unge mand var ude og køre med to andre unge mænd. Den 21-årige og en 20-årig passager lagde sig på taget af bilen de kørte i, imens den tredje mand, en 22-årig, kørte bilen.

Under kørslen bliver de to på taget slynget af, og den 21-årige ender ovre i den modsatte vejbane, hvor han bliver påkørt af en modkørende bil, der ingen muligheder har for at undvige, og den 21-årige bliver dræbt på stedet.

Politiet har den 22-årige mand, der kørte bilen med de to på taget, og noget tyder ifølge politiet på, at han har haft alkohol i blodet.

politi, blå blink
21-årig har mistet livet i en bilulykke, hvor han lå på taget af en kørende bil. (Foto: Polfoto)

Otte personer dømt for at ville begå angreb på OL

Otte brasilianske mænd er blevet idømt fængselsstraffe på mellem fem og 15 år, fordi de ville angribe OL i Rio. Det skriver Ritzau.

– Mændene jublede og fejrede terrorhandlinger begået over hele verden. De delte videoer af henrettelser begået af Islamisk Stat og delte instrukser omkring, hvordan man kan sværge troskab til gruppens leder, siger dommer Marcos Josegrei da Silva i forbindelse med strafudmålingen.

Dommeren fortæller, at forskellige mål under OL blev diskuteret.

– Heriblandt udlændinge under OL, homoseksuelle, shiamuslimer og jøder, ligesom de delte instruktioner om, hvordan man bygger bomber, bruger knive og anskaffer våben, siger dommeren.

ol, ol i rio, rio de janeiro, brasilien, terro, terrorangreb, terroplan, politi, anholdelse, operation hashtag
Otte anholdt for at planlægge terrorangreb ved OL i Rio. (Foto: Polfoto)

 

Fynsk forvirring: Skulptur sendt til skrot, ingen ved af hvem

En stor skulptur, der er skabt af den anerkendte kunstner Ingvar Cronhammar er blevet revet ned ved Syddansk Erhvervsskole i Odense, og er nu endt som skrot hos H. J. Hansen.

Skulpturen var nogle søjler i i rustfrit stål, der stod på en sort fod og havde en stort top. Da gaven blev givet i midt halvfemserne, var det en ganske fornem gave fra flere store odenseanske virksomheder til Odense Tekniske Skole, der fyldte 150 år.

Nu er skulpturen ikke mere, men det virkelige mysterie er, at ingen ved, hvorfor den blev sendt til skrot i første omgang. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Ingvar Cronhammar, skulptur, odense, odense erhvervsskole, fødselsdagsgave, skrot, gerningsmand, ukendt, politi, mysterie
Kunstner Ingvar Cronhammar forstår ikke, hvad der er sket med hans skulptur, der er sendt til skrot, men ingen ved, hvem der har gjort det. (Foto: Polfoto)

Prins Phillip går på pension

Dronning Elizabeths mand, prins Philip, trækker sig tilbage og vil ikke længere deltage i flere officielle arrangementer. Det skriver det britiske kongehus.

– Hans kongelige højhed, hertugen af Edinburgh, har besluttet sig for, at han ikke længere vil tage del i offentlige arrangementer fra efteråret i år. Han har fuld opbakning fra dronningen, lyder det i en pressemeddelelse.

Dronningens ledende stab fik  meldingen til et hastemøde, der blev indkaldt til torsdag formiddag. En handling, der fik flere til at spekulere i, om der var nyheder om regentparrets helbred, det blev dog afvist.

91-årige dronning Elizabeth fortsætter med at deltage i officielle arrangementer selv. Der er dog blevet skruet meget ned for de offentlige arrangementer for det ældre regentpar, og i takt med det har tronarvingen prins Charles, overtaget en række af de formelle pligter. Det samme gælder prins William og hertuginde Kate, der flytter tilbage til London for at hjælpe med de royale pligter.

Prins Phillip, der kan fejre 96-års fødselsdag i juni har til november været gift med Elisabeth i 70 år, og har har således været med sin hustru hele vejen, fra da hun overtog tronen i 1952.

· Mere fra samme kategori ·