Læs også:

Close

Skyderi på sydfransk gymnasium og brevbombe i valutafonden i Paris

Nyheder  | 

Skyderi på sydfransk gymnasium. Adskillige meldes såret, og Frankrigs regering siger, at der er terroralarm. Samtidig går brevbombe af i den Internationale Valutafond i Paris

Borgerne i den sydfranske by Grasse er blevet bedt om at blive inden døre, da der er sket et skyderi på gymnasiet Lycée de Tocqeville i byen.

Mindst otte personer meldes sårede. Det skriver Reuters.

Den franske regering meldte først ud, at der er terroralarm efter skyderiet. Det er nu kommet frem, at skyderierne er foregået mellem to studerende og er ikke terrorisme. Terrorvarslet er dog endnu ikke hævet.

En 17-årig studerende er anholdt bevæbnet med en riffel, to håndvåben og to granater. Den anden person er endnu ikke anholdt.

Lokale medier skriver, at en person er set skyde mod rektoren på skolen, og rektoren er blandt de sårede.

En særlig indsatsstyrke er sendt til byen. Alle andre skoler er lukket ned i byen, og det er ikke muligt for elever at komme væk derfra.

Valutafonden omringet af politi i Paris

Skyderierne sker samme dag som en brevbombe gik af i Paris ved den Internationale Valutafonds kontor.

En direktionsassistent blev såret, da vedkommende åbnede brevet.

Politiet er mødt talstærkt op og har omringet valutafondens bygning. Det ser ud til, at bomben er hjemmelavet og blev sendt med posten.

Den internationale Valutafond har modtaget en række trusler, men om de to ting hænger sammen er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt.

Ifølge Le Figaro, kalder Frankrigs præsident Francois Hollande brevbomben for et bevidst angreb.

Opdateres … 

Skyderi på sydfransk gymnasium i Grasse (billede) og brevbombe i Paris. (Foto: All Over)
 
Kilder: Reuters.

· Mere fra samme kategori ·