Læs også:

Close

Soldat skyder mand ved Louvre i Paris

Nyheder  | 

Opdateret: En fransk soldat har skudt og såret en mand ved Louvre i Paris, der angreb med machete. Endnu en mand er anholdt

En fransk soldat har skudt og såret en mand alvorligt ved museet Louvre i Paris. Det skriver Reuters.

Manden havde en machete og to rygsække med sig, og forsøgte at trænge ind i museet via det shoppingcenter, der ligger i forlængelse med Louvre.

Vidner fortæller også, at manden angreb en soldat med macheten. Soldaten blev såret let i hovedbunden, imens en anden soldat affyrede fem skud mod angrebsmanden, og ramte ham i maven. Manden er i live, men er alvorligt såret.

Paris’ politidirektør Michel Cadot siger, at angriberen råbte “Allahu Akbar”, som betyder “Gud er stor” på arabisk, da han angreb soldaten.

– Det var et angreb fra en person, der var en direkte trussel og hvis handlinger peger på en terrorkontekst, sagde politidirektøren.

Soldat skyder mand ved Louvre i Paris. (Foto: Polfoto)

Endnu en anholdelse

Angriberens to rygsække er efterfølgende blevet undersøgt for sprængstoffer, men der blev ikke fundet noget.

Området omkring Louvre, samt Louvre metrostation er nu afspærret, der er et massivt sikkerhedsopbud og det franske indenrigsministerium betragter sagen som alvorlig.

Endnu en mand er blevet anholdt, på grund af mistænksom opførsel, men det er endnu ikke klart, om han har en tilknytning til sagen.

Soldat skyder mand ved Louvre i Paris. (Foto: Polfoto)

Opdateret:

Klokken 11.16: Kniv rettet til machete og kuffert rettet til rygsække. Derudover er der tilføjet nye informationer og bekræftelser på forløbet. 

Klokken 11.45: Flere oplysninger om forløbet, samt soldaten og angrebsmandens tilstand er tilføjet. Kommentarer fra Paris’ politidirektør er også tilføjet, samt informationer om endnu en anholdelse.

 

· Mere fra samme kategori ·