Læs også:

Close

MY MORNING NEWS: Spørgsmål lækket til Clinton før debatterne og andre nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Spørgsmål lækket til Clinton inden debatter

Tv-analytikeren Donna Brazile lækkede spørgsmål til Clinton, før præsidentkandidaten skulle til debatmøder. Det viser WikiLeaks-afsløringer ifølge Ritzau.

Den amerikanske tv-station CNN har nu afsluttet samarbejdet med kommentatoren, efter det er kommet frem, at Donna Brazile sendte besked til Clintons medarbejdere forud for en debat med den anden demokratiske kandidat, Bernie Sanders.

Blandt andet advarede Donna Brazile om en kvinde, der ville spørge Clinton, hvordan hun ville håndtere problemer med blyforgiftning i byen Flint. Spørgsmålet kom godt nok, men var dog markant anderledes end varslet.

Donna Brazile gik på orlov fra stationen i juli, hvor hun takkede ja til jobbet som formand for Det Demokratiske Partis nationalkomité, DNC.

Clinton er røget ud i et stormvejr den sidste uge inden valget. (Foto: Polfoto)
Clinton er røget ud i et stormvejr den sidste uge inden valget. (Foto: Polfoto)

Politiet sigter og efterlyser 33-årig mand i sag om dræbt familie

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser og sigter nu manden til den syriske kvinde, der sammen med sine døtre på syv og ni år blev fundet dræbt i en fryser i en lejlighed i Aabenraa. Det skriver TV2.

Der er tale om den 33-årige Hamid Farid Mohammed, der er far til de to afdøde børn.

Politiet har siden fundet af familien forsøgt at komme i kontakt med manden uden held, og mistankegrundlaget er nu så stort, at politiet har fået Mohammed sigtet in absentia ved Retten i Sønderborg, hvilket gør det muligt at efterlyse ham.

– Mistankegrundlaget har en karakter, som gør, at vi har valgt at bede retten om en kendelse for at få ham internationalt efterlyst. Det er vores opfattelse, at han har kørt med taxa sidst på eftermiddagen fredag, og at han er blevet sat af ved Flensborg. Vi vil rigtig gerne tale med ham. Vi har en antagelse om, at han godt kan give os nogle oplysninger omkring, hvad der er sket i den lejlighed, siger efterforskningsleder Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Søndag blev politiet tippet af den 27-årige kvindes bror, fordi han i flere dage ikke havde haft kontakt med sin søster.

Politiet kørte ud på adressen og fik adgang til lejligheden, hvor de fandt den 27-årige og hendes to børn dræbt og i en fryser. De dræbte havde flygtningestatus og har været i Danmark siden sidste sommer. De to børn gik i en nærliggende skole.

Søndag aften fandt Syd- og Sønderjyllands Politi ligene af en kvinde og hendes to små døtre. (Foto: Polfoto)
Søndag aften fandt Syd- og Sønderjyllands Politi ligene af en kvinde og hendes to små døtre. (Foto: Polfoto)

Løkke dropper stor samlet aftale om 2025-plan

Forhandlingerne om regeringens udspil til en 2025-plan er gået så meget i hårdknude, at de nu udskydes på ubestemt tid. Forhandlingerne bliver først genoptaget, når finansloven for 2017 er på plads. Det skriver DR.

Den 30. august præsenterede Løkke regeringens 2025-plan, også kaldet helhedsplanen, men det er ikke lykkedes at få en aftale på plads om planen, inden finansloven skal forhandles.

Og i modsætning til 2025-planen har finansloven en deadline for, hvornår den skal være på plads. Derfor udsættes 2025-forhandlingerne.

– Vi satte rigtig meget op på bordet, kan man sige. Vi troede, der var noget for enhver smag. Det har der også været, men folk har haft mere travlt med stirre sig blinde på det, man ikke kunne lide. Derfor må man bare konstatere, at med det tidspres, vi har, kan det ikke lade sig gøre at komme i mål. Og jeg synes, at vi skal komme i mål, siger statsministeren.

2025-planen har mødt modstand, både blandt borgere og de andre politiske partier.

Lars Løkke sætter forhandlinger om 2025-plan på pause til fordel for forhandlinger om finansloven. (Foto: Polfoto)
Lars Løkke sætter forhandlinger om 2025-plan på pause til fordel for forhandlinger om finansloven. (Foto: Polfoto)

Australien og Indonesien vil patruljere i omstridt øhav

Australien og Indonesien vil patruljere i Det Sydkinesiske Øhav, og det kan skabe problemer, skriver Ritzau.

Det kan nemlig blive opfattet som en provokation i Kina, når Australien og Indonesien vil patruljere i Det Sydkinesiske Hav.

– Vi er blevet enige om at udforske muligheden for at udvide vores maritime samarbejde. Det vil naturligvis indebære, at vi koordinerer aktiviteter i Det Sydkinesiske Hav og Suluhavet, siger Australiens udenrigsminister Julie Bishop.

Patruljer i havområdet kan blive opfattet som en provokation i Kina, der er en af Australiens vigtigste handelspartnere, og som i en længere periode gjort krav på store dele af Det Sydkinesiske Hav.

Kinas aggressive fremfærd på en af verdens travleste handelsruter har fået lande som Filippinerne, Malaysia og Vietnam til at gøre krav på nogle af havets områder og øer.

Indonesien frygter, at Kinas inddragelse af de mange små øer vil føre til udvinding af ressourcer, som Indonesien har krav på.

USA har patruljeret havet i årevis og vil heller ikke anerkende kinesernes krav på området. Den samme teknik vil Australien og Indonesien nu gøre brug af.

– Vi udøver vores ret til at bevæge os frit i området. Det er i overensstemmelse med international lovgivning, siger Julie Bishop.

· Mere fra samme kategori ·