Læs også:

Close
Leighton Meester med silke kjole og bølget opsat hår (Foto: All Over)

5 hurtige frisurer til julefrokosten

Skønhed  | 

Bliv inspireret af de kendte, og fiks en hurtig frisure til julefrokosten

Julefrokostsæsonen er i gang, og de festlige aftener kan begynde! Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til at sætte en festfrisure, men hvis du ikke har tre timer til at stå at udføre det store mesterværk, er der her fem tidsløse og stilrene frisurer, der altid er sikre vindere.

Elegant, bølget hår som Blake Lively

Det kræver god tid at lave et stort prinsessehår, men hvis tiden ikke er der, kan du lave naturlige, elegante bølger med et glattejern. Det tager kun et øjeblik og giver et fint twist til hverdagshåret. Slut af med spray for at sikre, at håret ikke klasker sammen i løbet af aftenen og ender i et limbo mellem glat og bølget hår.

Brug en spray til at varmebeskytte håret, når du bruger glattejernet.

Blake Lively med bølget hår og sølv kjole (Foto: All Over)
Glamourøse Blake Lively med bølget hår og sølv kjole til et Chanel event (Foto: All Over)

Maria Nila Heat Cream Spray

Maria Nila Heat Cream Spray, 195 kroner

Den stramme knold som Kim Kardashian

For at opnå dette look skal der godt med produkt til! Brug for eksempel “GHD Straight & Tame Cream“ til at give et glat look. Håret skal holdes fast og have en hel glat opsætning.

Start med at rede al håret tilbage og lav en stram høj hestehale, derefter snurres håret rundt omkring hestehalen og fastspændes med en hårnål for enden af håret. Slut af med en god omgang hårspray.

Pas på med for meget hårspray, så håret ender med at blive klistret og snarere ligne noget, der bør vaskes.

Kim Kardashian med stram knold (Foto: All Over)
Vores queen Kim Kardashian med stram knold. (Foto: All Over)

 

w-ghd-straight-and-tame-cream

GHD Straight and tame cream, 215 kroner

Den skandaløse knold som Leighton Meester

En løs, lavtsiddende knold er let og hurtig at lave. Start med at lave en almindelig knold med enten naturligt fald eller krøllet hår. Brug eventuelt “Yves Rocher Styling Spray” til at give volume til håret inden.

Hiv ned i knolden og puf håret op, ret til med hårnåle, og hiv et par hårtotter frem for at ramme ansigtet ind og give det skandaløse og tilfældige look. Pas dog på med at tage for store totter ud, da man hurtigt kan ende i et Spice Girls-look fra 90’erne.

Leighton Meester med silke kjole og bølget opsat hår (Foto: All Over)
Fine Leighton Meester med silkekjole og bølget, opsat hår. (Foto: All Over)
yves-rocher-texturising-styling-spray-volumegivende-spray
Yves Rocher Styling Spray, 79 kroner

Den høje hestehale som Jennifer Lopez

Som den stramme knold skal håret her også redes stramt tilbage og sættes op i en høj hestehale. Håret i hestehalen skal herefter krølles i store totter. Slut af med hårspray, og puf håret op øverst på hestehalen for at skabe fylde. Du kan kun ende med at blive jlicious som JLo.

Brug eventuelt finishsprayen “Wella Eimi Perfect Setting“ for en holdbar frisure.

Jennifer Lopez med høj hestehale og bølget hår (Foto: All Over)
Lækre miss JLo med høj hestehale og bølget hår. (Foto: All Over)

 

wella-eimi-perfect-setting
Wella Eimi Perfect Setting, 190 kroner

Glat midterskilning som Jennifer Aniston

Gør som Jennifer Aniston, og kør en simpel men stilet frisure. Lav en midterskilning, og glat al håret med et glattejern. Sørg for til sidst at fugte spidserne med hårolie for at få shine i enderne.

Brug eksempelvis “Maria Nila True Soft: Argan Oil“, der giver god shine, fugt og dufter fantastisk.

Jennifer Aniston med glat hår og midterskilning (Foto: All Over)
Smukke Jennifer Aniston med glat hår og midterskilning. (Foto: All Over)
Maria Nila True Soft: Argan Oil
Maria Nila True Soft: Argan Oil, 219 kroner

 

· Mere fra samme kategori ·