Læs også:

Close

Bæredygtig modeguide: Vores CSR-favoritter

Mode  | 

Modeindustrien har aldrig udviklet sig hurtigere, end den gør lige nu. Og det gælder også bæredygtigheden. Især når designere og modehuse sætter fokus på CSR i deres kollektioner og produktioner

CSR
CSR står for Corporate Social Responsibility og er en betegnelse, som bruges når en virksomhed tager hensyn på sociale og miljømæssige områder. Altså, hvis et firma har en stærk CSR profil, er det fordi de sætter stort fokus på miljøet og virksomhedens samfundsansvar.

Læs med her, hvor vi tipper til de bedste grønne brands lige nu

I denne uge stiller vi her på MY DAILY SPACE skarpt på kemi i hverdagen. Med det følger, inden for modeindustrien, også bæredygtighed og CSR. For vi er blevet bedre til at give plads til de økologiske og miljøvenlige mærker – nu skal vi bare blive endnu bedre til også at inkorporere dem i garderoben.

Vi starter med at give dig indblik i de mærker, som har en stærkt bæredygtig profil og dermed går i kamp mod brug af for mange unødvendige kemikalier.

ATP

Skoene er lavet i Italien ved lokale producenter, som opfylder krav om arbejdsforhold. Fragt af produkter foregår på en Co2-venlig måde. Derudover bruger ATP vegetabilsk farve til læderet for at skåne miljøet mest muligt.

atp

Støvler, 3.290 kr., Støvletter, 2.290 kr., Loafers, 1.990 kr.

Olivia von Halle

Olivia von Halle er et CSR-brand, som er certificeret med “The Blue Butterfly Trust Mark” grundet deres indflydelse på miljøet. Brandet producerer selv deres silke, så de kan stå inde for produktionen. Bæredygtig pyjamasskaber!

oliviavonhalle

Stribet pyjamas, 1.190 kr., Pyjamas i print, 1.190 kr., Blå silke pyjamas, 1.190 kr.

Mads Nørgaard

Produktion tæt på Danmark og styles, som kan holde i garderoben i mange år.

madsnoergaard

 

Fitted bukser, 900 kr., Stribet trøje, 400 kr., Blazer, 1.600 kr.

Zara Join Life

Selv om Zara er et highstreet brand, som producerer hurtigt og meget (det kan næsten ikke være så bæredygtigt, som vi ville ønske, det var), så har de en underlinje kaldet “Join Life”, som udelukkende fokuserer på bæredygtige materialer, genanvendeligt tøj og holdbare produkter.

zarajoinlife

Jumpsuit, 600 kr., Bluse med flæser på ærmerne, 549 kr., Kjole, 649 kr.

Filippa K

Filippa K sætter fokus på økologiske produkter, som skåner huden og dig for unødvendige tilsætningsstoffer. De har henblik på at få tøjet til at holde længere tid i garderoben.

filippak

Uld jakke, 3.300 kr., Slacks, 1.300 kr., Strik, 2.100 kr.

Asos Green Room

Asos vil reducere vores indflydelse på planeten, derfor samarbejder de med økologisk mindede brands og tager intiativ til global indflydelse. I Asos Green Room har de samlet en række mærker, som opfylder nogle af de krav, Asos selv stiller.

asosgreenroom

 

Asos Made In Kenya midi kjole, 550 kr., Taske, 950 kr., Milk it skjorte i armygrøn, 350 kr.

Fonnesbech

I brandets DNA er der inkorporeret ansvarlighed om alt fra valg af deres materialer til ansvarligheden ved brug at tøjet på en fleksibel måde, så du kan være mere bæredygtig i din brug af items.

fonnesbech

Kjole, 2.480 kr., Skjorte, 1.385 kr., Jakke, 3.970 kr.

H&M Consious Collection

H&M er verdens største forbruger af økologisk bomuld. Alle deres poser består af genbrugsmaterialer. De har i en længere periode nu kørt et system, hvor kunder kan indlevere deres gamle tøj, så disse materialer kan blive genbrugt, og kunden får så en rabat kupon pr. pose på 50 kr.

hm

 

Skjorte, 179 kr., Flared jeans, 349 kr., Vest, 799 kr.

Stella McCartney

Det kan ikke være gået forbi mange modeelskeres hjerter, at Stella McCartney er førende inden for en grønnere modeindustri. Hun kæmper for dyrerettigheder og benytter sig hverken af ægte læder eller pels i sine kollektioner.

stellamccartney

 

T-shirt med print, 1.675 kr., Håndtaske, 2.235 kr., Denim skjorte, 4.430 kr.

 

… Synes du, priserne er lige lovlig pebrede i forhold til, hvad du havde ønsket? Så tænk på det som en investering til din garderobe, dine medmennesker og det miljø, du lever i.

Du skal ikke have dårlig samvittighed, blot være informeret og bevidst om det, før du svinger dankortet næste gang. Nu har du i hvert fald et grundlag at bygge dine overvejelser på. Skal du ud at shoppe bæredygtig mode?

· Mere fra samme kategori ·